Læsetid: 5 min.

Hvad er det vigtige?

I USA er der gået selvsving i undervisning af akademiske færdigheder til småbørn. De nye læreplaner i danske daginstitutioner lægger ligeledes op til, at børn skal have kendskab til f.eks. tal og bogstaver. Er det sundt for børn?
De nye læreplaner i daginstitutionerne berører områder, der er lette at gå til, men hvor man samtidig kan komme rigtig galt af sted og - i bedste fald - komme til at spilde børnenes tid med regelret akademisk træning, før børnene udviklingsmæssigt er i stand til at forstå det.

De nye læreplaner i daginstitutionerne berører områder, der er lette at gå til, men hvor man samtidig kan komme rigtig galt af sted og - i bedste fald - komme til at spilde børnenes tid med regelret akademisk træning, før børnene udviklingsmæssigt er i stand til at forstå det.

Ulrik Jantzen

Kultur
9. maj 2008

I 2007 blev det besluttet politisk at indføre læreplaner i daginstitutioner. Baggrunden var de angiveligt mindre gode resultater fra danske børn i PISA-undersøgelserne, hvor man sammenlignede læse- og skrivefærdigheder hos børn i Europa. For at understøtte danske børns udvikling og skoleparathed skal der nu i alle danske daginstitutioner laves en plan for læring inden for følgende områder: Sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, natur og naturfænomener, kulturelle ud-tryksformer og værdier, krop og bevægelse.

Det er vanskeligt at indvende noget imod, at børn skal lære om sig selv og deres verden. Og faktisk er det slet ikke noget problem - børn kan nemlig ikke lade være med at lære. Børn er nysgerrige og aktive. De lærer hele tiden, når de leger, når de smager, når de oplever, ser , hører, eksperimenterer og kommunikerer. Det, der er spørgsmålet, er, hvad der er vigtigt for dem at lære, hvad læring egentlig er, og hvordan de lærer i forhold til den alder og det udviklingsniveau, som de har.

Og efter 30 kommer..? ...1!

De seks nævnte punkter i loven om læreplaner foreskriver, hvad børn i Danmark skal lære i daginstitutionen. Seks udmærkede områder, som f.eks. rim og remser, ordforråd, kommunikation, etablere fællesskaber med andre, selvværd, følelser, kendskab til naturen, fysisk aktivitet, altsammen områder som er passende i forhold til det lille barns udvikling. Men nærlæser man loven, skal man passe på ikke at blive vildledt. Der nævnes nemlig også kendskab til skriftsprog, tal og bogstaver, stillingtagen, logisk tænkning, at kende kategorier som vægt, form, antal, ernæring og en række andre ting. Konkrete ting, lette at gå til, men hvor man samtidig kan komme rigtig galt af sted og komme til i bedste fald at spilde børnenes tid med regelret akademisk træning, før børnene udviklingsmæssigt er i stand til at forstå det. I bedste fald, fordi man kan komme til at bruge den tid, hvor børnene hellere skulle have brugt tiden på at udvikle noget andet.

Som f.eks. når pædagogen sidder med sin gruppe af to-tre årige børn og øver ugedage og navne på måneder. Eller når en gruppe børnehavebørn hver dag synger om 'tælle til ti', ugedage, navne på måneder og lignende. Eller når pædagogen har brugt tid på at lære de fireårige at tælle helt til 50 samt lære dem, hvor mange dage, der er i de 12 måneder. MacKenzie, der er fire år, kommer hjem fra børnehave og siger fortørnet til sin mor: "Miss Kayla kan ikke tælle. Først talte hun om, at det var april, så talte vi og da vi nåede til 30, så sagde hun forkert - hun sagde 1 og efter 30 kommer jo 31." Ikke at der er noget galt med at præsentere sådanne forhold for børn. Problemet opstår, når man øver det dag efter dag, uge efter uge. Børn kan godt lære udenad, men de skal have et vist udviklingsniveau hjernemæssigt, før de er i stand til at tænke logisk abstrakt, hvilket fremgår tydeligt, at MacKenzie ikke har. Indtil da spilder man i bedste fald deres tid, hvis man bruger meget tid på at indøve sådanne forhold.

Selvsving

Nu tænker læseren måske: "Mackenzie - det var da et mærkeligt navn til et barn." Ja, og eksemplerne er også hentet i USA. Her er der nemlig gået selvsving i undervisning af akademiske færdigheder til småbørn. Delvist som følge af regeringens program No Child Left Behind - et program, der fordrer undervisning af akademiske færdigheder tidligt samt testning af børn. Her er tankegangen, at jo tidligere man begynder, jo bedre bliver det, en tankegang som forskning ikke understøtter. Et andet forhold er, at amerikanske daginstitutioner for at kunne overleve økonomisk hele tiden skal bevise deres værd. At lære børnene tal, bogstaver, ugedage, månedsdage, at skrive, regne o.s.v. er til at tage at føle på.

Amerikanske forskere og eksperter, der arbejder med småbørn, er meget bekymrede over denne udvikling. Bekymringen retter sig mod børnenes øvrige personlighedsudvikling. Hvad udvikler småbørn ikke, hvis de bruger deres tid på indlæring af akademiske færdigheder? Man ser med bekymring på det stigende antal børn, der mistrives. Overvægtige børn, hyperaktive børn, børn med forhøjet stresshormon i blodet, børn, der dropper ud af skolen og børn på forskellige former for dæmpende eller antidepressiv medicin.

Skumfidusen

Nul-til seksårsalderen er den alder, hvor børn udvikler bl.a. tillid til verden, grundlæggende følelsesregulering, selvfornemmelse, identitet og kønsidentitet, sociale færdigheder, fantasi, kreativitet og kendskab til den nære omverden. Alt sammen noget, der læres og udvikles gennem aktiv deltagelse i samvær og samspil med andre mennesker. Det tager tid og får mindre plads, hvis vi begynder at bruge al børnenes tid på at træne akademiske færdigheder.

I et forsøg - 'Skumfidus- forsøget' undersøgte man en stor gruppe fireårige børn for at finde ud af, hvilken betydning evnen til at regulere sine følelser har for børns skolesucces. Den fireårige blev anbragt ved et bord og fik følgende besked: "Her har du en skumfidus. Det er din og du må gerne spise den. Men du kan også vente med at spise den. Jeg går ud i et kvarter - det er lang tid, men hvis du kan vente med at spise din skumfidus, til jeg kommer ind igen, så får du to skumfiduser." Børnene blev filmet og filmen viste, hvordan alle børn virkelig forsøgte at vente med at spise skumfidusen. Forsøget viste, at de børn, der kunne vente med at spise skumfidusen, var de børn der klarere sig bedst igennem hele skoleforløbet. Evnen til følelsesregulering ser således ud til at være grundlaget for overhovedet at kunne klare skolen, således som denne er tilrettelagt i dag. Hvis småbørns følelser blot undertrykkes, og de ikke får hjælp til at regulere disse følelser, vil det blive vanskeligere for dem at klare sig i skolen.

Der er således al mulig god grund til ikke at falde i den fælde, hvor vi tror, at jo tidligere vi begynder at undervise børn i akademiske færdigheder, jo bedre vil det gå. Det er vigtigt, at børn har muligheden for at lære, og mange af de seks områder, der nævnes i loven om læreplaner er ganske fornuftige. Det gør heller ikke noget, at de har mulighed for at se og opdage tal og bogstaver. Men hvad og hvordan skal være tilpasset deres udviklingsniveau. Det er ikke sundt for småbørn hele tiden at blive testet, vurderet og betragtet ud fra deres præstationer, hvad de kan gøre bedre og ud fra hvad de skal blive engang i fremtiden. Tidlig træning i akademiske færdigheder fører hverken til udvikling af evnen til at leve et godt liv eller til at kunne klare sig bedre i skolen.

Grethe Kragh-Müller er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og opholder sig for tiden i USA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her