Læsetid: 8 min.

Amerikanske lidelser

I dag er anoreksi, cutting og købemani nærmest psykiske epidemier i USA. Mentale sygdomme er et stort tema i Siri Hustvedts forfatterskab. De spejler kulturen, siger den amerikanske forfatter. Ifølge hende er det senkapitalistiske samfund med til at forstærke manglende empati og skyldfølelse, som er symptomer på psykopati
Siri Hustvedt 'plyndrer verden, og genbruger den' i sine bøger, forklarer hun til spørgsmålet om, hvorfor så mange virkelige begivenheder optræder i hendes seneste roman 'En amerikaners lidelser'.

Siri Hustvedt 'plyndrer verden, og genbruger den' i sine bøger, forklarer hun til spørgsmålet om, hvorfor så mange virkelige begivenheder optræder i hendes seneste roman 'En amerikaners lidelser'.

Eddy Risch

26. juni 2008

"Jeg kan huske, da jeg selv var ung studerende, var jeg virkelig, virkelig fattig. Jeg har ofte vendt alle puderne i min sofa for at se, om der skulle ligge en enkelt penny. Men af og til købte jeg alligevel et eller andet helt unødvendigt og dumt. På en eller anden måde gav det mig en tilfredsstillelse. Det var i lille skala udtryk for den her meget udbredte købemani, hvor folk simpelthen ikke er i stand til at holde op med at købe ting, selv om de ikke har råd til dem," siger den amerikanske forfatter Siri Hustvedt. I dag er det adskillige succesromaner siden, at hun var fattig og studerende. I 2003 fik hun et internationalt gennembrud med romanen Det jeg elskede, som blandt andet tematiserer sindssygdoms kulturelle og samfundsmæssige betydning, og i hendes nyudgivne roman En amerikaners lidelser går det psykisk afvigende igen som tema.

Siri Hustvedt fortsætter med at fortælle om den købemani, der ifølge hende er karakteristisk for mange amerikanere:

"De bliver bare nødt til at eje de her genstande, men i det sekund, de har købt genstanden, og den er deres, bliver fortryllelsen hævet. At shoppe er en måde at fylde vores indre tomhed på. Psykoanalytikeren D.W. Winnicott, som jeg er meget fascineret af, forbinder i et af sine essays det at købe med det at stjæle. "

- Det var da en sjov kobling. Hvorfor gør han det?

"Mange psykopater stjæler. Ikke på den der måde: 'Jeg er sulten, jeg stjæler noget brød'. Det er tyveri på grund af et indre afsavn. Det er et forsøg på at fylde et tomrum i én selv, og shopping - som selvfølgelig ikke er en forbrydelse," siger Siri Hustvedt og ler højt et par sekunder, inden hun fortsætter:

"Men som på en eller anden måde også er blevet et problem i Vesten, hvor folk jo vitterligt lider af købemani i stort omfang, er på samme måde et udtryk for et forsøg på at fylde et indre tomrum."

- Hvad kan mentale sygdomme sige om den kultur, som de er opstået ud af?

"Sådan noget som spiseforstyrrelser, tror jeg er et symptom på den kultur og det samfund, vi lever i. Det er, som om spiseforstyrrelser breder sig og i en eller anden forstand smitter. Det samme gælder for fænomenet cutting. Jeg var på en konference, hvor en psykiater fortalte, at for 10-20 år siden havde han aldrig mødt et eneste tilfælde af cutting, men det er som en epidemi, det har bredt sig med en enorm hast."

- Hvorfor tror du, det er sådan?

"Jeg tror, der er nogle særlige kræfter i kulturen, som fremprovokerer den slags mentale epidemier. Når det gælder cutting, så tror jeg, at folk skærer i sig selv, fordi de ønsker at føle sig mere levende og virkelige. Ofte er den selvskadende adfærd et forsøg på at skære hul på en følelse af uvirkelighed. Det er faktisk ret frygteligt," siger Siri Hustvedt.

- Hvilke mentale sygdomme siger så noget om den amerikanske kultur i dag?

"I min forrige roman, 'Det jeg elskede', skriver en af hovedpersonerne, Violet, en afhandling, hvor psykopati bliver set som et symptom på senkapitalismen. Men det rare ved at skrive romaner i stedet for afhandlinger er jo, at man ikke behøver at redegøre for hele den store teori, men at man bare kan antyde, at der er en sammenhæng," siger hun og griner et kort øjeblik, inden hun bliver alvorlig igen:

"Nu må du ikke misforstå mig. Jeg mener ikke, at vores samtidige vestlige kultur er årsag til, at der findes psykopater. Jeg tror, at psykopati er et meget kompliceret fænomen, som opstår i barnets udvikling, hvor følelsen af empati og skyld ikke udvikles. Det er noget, der sker efter fødslen, hvor en særlig del af hjernen ikke bliver udviklet, men jeg tror, at visse aspekter af kulturen kan være med til at fremprovokere og forstærke manglen på empati og skyldfølelse - for eksempel den stjernedyrkelse, vi har i USA. Den her besættelse af kendte mennesker, som reducerer mennesker af kød og blod til varer, der bliver købt og solgt på det kommercielle marked. Det er med til at dræne personerne for alt indre liv."

Det normale

"Mental sygdom er med til at skabe personligheden, og jeg tror, at alle i en eller anden grad på nogle områder er mentalt skrøbelige," siger Siri Hustvedt og forklarer, hvorfor det psykisk afvigende fascinerer hende:

"Hvis man har en knude på benet, kan man gå til lægen og få ham til at fjerne den og stadig være sig selv, men hvis man lider af migræne eller en eller anden grad af depression, så bliver man en anden, hvis man forsøger at fjerne den. Knuden på ens ben indeholder jo ikke ens jeg, det er jo ikke sådan, at når lægen har fjernet knuden sidder han med en del af ens personlighed i hånden, men det er anderledes med mentale sygdomme eller skrøbeligheder. De er med til at skabe den person, man er," siger hun og fortsætter:

"Da jeg var barn, havde jeg de her oplevelser, som jeg i dag opfatter som neurologiske oplevelser, hvor jeg følte, at jeg blev løftet op, ikke fra jorden, men det var alligevel en følelse af trascendens. Det var en ganske fantastisk følelse, men samtidig også en smule skræmmende. Af og til hørte jeg også stemmer, hvilket er et langt mere almindeligt fænomen, end de fleste folk går og tror. Der er blevet lavet en undersøgelse, hvor nogle forskere spurgte universitetsstuderende, og de fandt ud af, at 28 procent af dem på et eller andet tidspunkt havde hørt stemmer. Men da jeg var barn, forbandt jeg altid disse følelser med religion, og det var meget skræmmende, for ideen om Gud er skræmmende. Jeg blev opdraget i en lutheransk kirke, og der var bestemt ikke tale om en blødsøden eller venlig Gud, men i stedet om en magtfuld Gud, som man frygtede," siger hun.

Romanen

Beskrivelsen af Siri Hustvedts barndom er fuldstændig identisk med beskrivelsen af Ingas barndom i romanen En amerikaners lidelser, som netop er udkommet på dansk.

"Figuren Inga er i høj grad baseret på mig selv. Det var faktisk ret sjovt, fordi Inga ikke er jeg-fortæller, men i stedet optræder som 'du' eller 'hende' i romanen. På den måde kunne jeg gøre lidt mere grin med hende som figur, end hvis jeg havde skrevet om hende som en jeg-fortæller," siger Siri Hustvedt.

- Der indgår mange figurer og hændelser i 'En amerikaners lidelser', som er hentet fra virkeligheden. Hvorfor gør der det?

"Jeg plyndrer verden," siger Siri Hustvedt, "jeg plyndrer verden, transformerer den og genbruger den i min kunst. For eksempel er brevene fra Eriks far i romanen breve fra min egen far. En del af dem er rigtige, andre er opdigtede. Sammenblandingen er en måde at gøre romanen så følelsesmæssigt ægte og virkelig som muligt."

En af de ting, som figurerne i En amerikaners lidelser har tilfælles er, at de alle har mistet en, de elsker. Men det er ikke kun tabet af en elsket, der udgør amerikanerne i romanens lidelser, det er et større tab af mening, som de på hver deres måde forsøger at genskabe. Hovedpersonen, psykiateren Erik, gør det ved at prøve at stykke sin afdøde fars historie sammen gennem hans efterladte breve, hans niece teenagepigen Sonia gør det ved at skrive digte, mens den lille pige Eggy forsøger at få verden til at hænge samme ved i bogstaveligste forstand at binde Erik og alle møblerne i hans konsultation sammen med et stykke snor.

Fortællingens kraft

"På en måde er Eggys snor også en form for fortælling. Hun binder tingene sammen, og det er det, fortællingen kan. Fortællinger bygger bro over fraværet af viden eller mening. Historier fortæller aldrig hele sandheden. De udelader altid en del af materialet. På den måde er fortællinger en måde at væve ting fra virkeligheden sammen på, så de giver mening, og det er mening Eggy længes efter - det er vel i virkeligheden det, alle personerne i romanen længes efter," siger Siri Hustvedt og fortsætter:

"Man bliver jo nødt til at acceptere, at ens historie hele tiden ændrer sig. På et tidspunkt siger Inga, 'nu bliver jeg nødt til at genskrive min historie'. Jeg tror, vi allesammen hele tiden i en eller anden grad genskriver vores egen historie, for der sker hele tiden ting, der forstyrrer logikken i vores fortælling, og så bliver vi nødt til at skrive den om igen."

- Flere gange i romanen bliver personerne ramt af uønskede hændelser, som tvinger dem til at genskrive deres historier. F.eks tager Lane et foto af Erik, hvor han er enormt vred, og udstiller det imod Eriks vilje. Hvad betyder det for den historie, Erik gerne vil fortælle om sig selv?

"Erik er en figur, som jeg holder meget af. Han er psykiater, han er meget klog og ved meget om mange ting, men han har ikke været i stand til at indkorporere vrede i sin egen historie, og jeg tror, at for mange af os er det meget svært at acceptere vreden i os selv. Der er noget skrækindjagende ved den. Så da han ser fotoet af sig selv, besvimer han nærmest," siger Siri Hustvedt og fortsætter:

"For mig er det øjeblik, hvor faderen passerer Erik uden at genkende ham, vigtigt."

- Næsten alle figurerne i romanen oplever på et eller andet tidspunkt at se et menneske, de kender og elsker og alligevel opleve dem som fremmede. Hvorfor gør de det?

"Følelsen af afstanden og længslen efter det anerkendende blik er et tema, der gentages igen og igen i romanen. Inga, som er gift med en berømt forfatter, klager f.eks. på samme måde over, at hun ikke bliver genkendt af mandens bekendte efter hans død," siger Siri Hustvedt og fortsætter:

"Jeg tror, at alle mennesker håber på en form for ikke kun genkendelse, men også den anerkendelse, der ligger i at blive genkendt. Vi skabes jo gennem andre. Det starter med spædbørn og mødre, der kigger på hinanden og det blik hjælper babyen med at udvikle sig. Rent faktisk ændrer det at føde rent biologisk moderens hjerne, så hun i bogstaveligste forstand bliver en anden - er det ikke utroligt? Vi bliver mennesker gennem andre, og den længsel, der er i romanen efter genkendelse og anerkendelse er et biologisk grundtræk ved den menneskelige natur," siger Siri Hustvedt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu