Martin Johs. Møller om sine yndlingshjemmesider:
”Der er en del sites, især litterære blogs, som jeg besøger hver dag (de fleste af dem findes i min blogrulle – listen af links på min egen blog), men det betyder ikke nødvendigvis at det er mine yndlingssites. Det har været svært at vælge ud, men jeg har valgt fire ret forskellige sites, som henholdsvis repræsenterer butikker, blogs, multimediale sites og online magasiner.”
Audiatur
”Audiatur er en stort anlagt, intim og seriøs poesibiennale i Bergen, Norge. Holdet bag festivalen åbnede sidste år en online boghandel, som bl.a. gør det muligt og nemt for folk i Norden at bestille bøger og tidsskrifter primært fra mindre forlag også udenfor Skandinavien. På siden trykkes der dels jævnligt personlige boganbefalinger af skiftende gæsteredaktører og dels længere anmeldelser eller essays af høj kvalitet. Jeg er selv med i redaktionskomitéen, men synes godt jeg kan tillade mig at gøre lidt reklame alligevel, for Audiaturs boghandel er en gennemført idealistisk satsning. Overskuddet vil i sin helhed føres tilbage til Audiatur – Festival for ny poesi – og til en planlagt udgivelsesserie for oversat poesi.”
Rasmus Graffs blog
”Rasmus Graff er en forfatterskoleelev som arbejder på en særlig værkorienteret måde med sin blog. Dels lever den op til nogle af de klassiske klichéer omkring og forventninger til mediet, dvs. med ’eskribitionistisk’ selvudlevering og journalagtige optegnelser, men der er også en rytmisk struktur og litterær tilgang. Rasmus Graff har optrådt til oplæsninger med materiale direkte printet fra bloggen. Andre som arbejder litterært med deres blogge er bl.a. Sigurd Buch Kristensen og digteren Peter-Clement Woetmann, men listen tæller faktisk efterhånden en god håndfuld. Det interesserer mig vældig meget, og jeg regner med at skrive magisterspeciale om netop denne gren af den litterære blogosfære.”
Pennsound
”Et absolut must: Pennsound er et stadigt voksende overflødighedshorn af gode engelsksprogede oplæsninger (men også lidt video m.m.). Se bare listen over repræsenterede forfattere her. Et lignende projekt, som har oplæsninger på adskillige sprog med forfattere fra ca. 50 forskellige lande, er www.lyrikline.org - også værd at bruge et par timer eller tre på.”
The Believer
”Tidsskriftet The Believer er en slags spinoff af McSweeneys, som blev startet af den kontroversielle, men måske nok geniale amerikanske forfatter Dave Eggers. Man kan ikke læse hele magasinet på nettet, men en god portion af det. Desuden findes der særlige online-exclusives. Det er et usædvanligt grundigt foretagende med en dybt sympatisk målsætning. På hjemmesiden hedder det sig bl.a.: ’The Believer is a monthly magazine where length is no object. There are book reviews that are not necessarily timely, and that are very often very long. There are interviews that are also very long. We will focus on writers and books we like. We will give people and books the benefit of the doubt’. Tidsskriftet favner også film, musik og i det hele taget kultur i en bredere forstand. Læs mere om tidsskriftet i en længere artikel fra New York Times her.”
Blå bog
Martin Johs. Møller, litterær blogger, forfatter og magisterstuderende i litteraturvidenskab, Syddansk Universitet, bosat i København. Har bidraget med digte, kortprosa og oversættelser til en række tidsskrifter inkl. Hvedekorn og Apparatur i Danmark, Vinduet og Vagant i Norge og amerikanske Scantily Clad Press og Textsound.org. Kan opleves på scenen på LynFabrikken, Vestergade 49b i Århus d.26.6. kl 20.00.
Blogger på http://martinjm.blogspot.com
Elektroniske ord
Seneste artikler
Inger Christensen synger
13. januar 2009En bortkommen lydoptagelse af en syngende Inger Christensen fra 1964 er dukket op fra bunden af DR’s båndarkiv.Inger Christensen (1935-2009): Reaktioner og nekrologer
6. januar 2009Udvalgte reaktioner og nekrologer fra danske og udenlandske aviser og blogsLitteraturen på nettet: ’P’ står for Ploggekalender
16. december 2008I disse tider hvor alle har travlt med at skrive deres egne personlige alfabeter, er der dog ingen tvivl om, hvad bogstavet 'P' står for i det danske litterære web-landskab: 'Afsnit P' og, her i december, for 'Ploggekalender'
Korrekt link til Audiatur bokhandel er http://www.audiatur.no/bokhandel.
Jeg ved godt , at det her ikke er særligt pænt sagt, men nu synes jeg sgu det er på tide, at der bliver gjort noget!
Hvor ville jeg dog ønske, at noget så uakademisk som håndværk indgik i litteraturformidleres grunduddannelse. Det er bare for ærgeligt, at de video og lydoptagelser, der bliver lavet og lagt ud af litteraturformidlere, er på så ekstremt et amatørniveau her i Danmark. I USA ser de ikke ned på teknikerne. Hvorfor er danske formidlere så ikke mere opmærksomme på, at video- og lydkvalitet, samt selve filmsproget (kameravinkler, klipning osv), bliver en integreret del af værket i de øjeblik, hvor man gemmer en optagelse af en oplæsning? Og at de faktisk gemmer for eftertiden?
Der findes kurser i den slags på teknisk skole. Og de er ganske gratis at tage. Man kan oven i købet få SU imens. Designskoleelever supplere for eksempel deres viden om det digitale på teknisk skole. Men ok - de er selvfølgelig heller ikke så bange for at tage arbejdsbukserne på og bevæge sig ind i et værksted, der ikke dufter af det rent akademiske.
Ja, det er Martin Johs. Møllers kunnen som film- og lydmand, jeg hentyder til. Men han er slet ikke alene om, at være en dårlig videoamatør. Det er stort set alle forfattere og litteraturformidlere her i DK, som optager oplæsninger og lægger resultatet ud på nettet, der åbenbart mener, at det der med teknik er noget ligegyldigt fis. Teknisk skole er altså meget hyggeligt, skulle jeg hilse og sige. Og man falder ikke i anseelse ved at tage film- og lydhåndværket alvorligt. Man gør tværtimod sit publikum gladere og viser større respekt for andre menneskers kunst.
det var dog et ualmindeligt surt opstød, som hvis jeg ikke var ved mine fulde 5, kunne tro, jeg selv havde forfattet i et mørkt øjeblik - hvilket heldigvis ikke er tilfældet;)
kære Nielsen - det er muligt at du selv er en langt bedre dokumentarfilms/ koncert-filmer og at danmarks bestand af sådanne er en skamplet for os selv og evt. andre connoisseurs af disse, ikke ofte overrendte litteraturperformances.
det er tilsvarende et faktum, at youtube ikke yder den bedste platform (læs: kvalitet) af de uploadede småfilm. sådan er betingelserne bare p.t.
og forslaget om at tage et (gratis!) kursus på teknisk skole, er jeg sikker på, at MJM vil overveje seriøst, om han har stunder, ligesom han med sin sædvanlige eftertænksomme stædighed ganske som nu og fremover vil forsætte med at hæve kvaliteten af p.o.w.'s, arrangement m.v. på optagelserne.
du har nogle interessante, lidt løse kommentarer om amerikanske tilstande indenfor (independent) film, og disse er vi flere (inkl. MJM), der er udmærket bevidste om - det kalder faktisk lidt på en interessant konversation, som passende kunne udspille sig henover en bardisk - og egentlig ikke hører hjemme i dette forum, hvor meget eller lidt ret man nu ellers kan give dig i det anførte rødvinssludder.
jeg forbliver ikke ubilligt etc.
jan hjort
Kære Jan Hjort
Se lige engang på de videor som Cph Litt selv har lagt ud. De er altså på et urimeligt lavt niveau, alt taget i betragtning. Men det kan selvfølgelig være, at jeg pludselig har pådraget mig en hjerneskade, der gør mig ude af stand til at se og høre...
Det vrimler med dygtige film- og lydfolk her i landet - ikke mindst på filmskolerne og musikuddannelserne. Hvorfor benytter man sig ikke af dem i stedet, når de gode litteraturarrangementer skal dokumenteres? Eller er det bare mig, der ikke har opdaget, at det som jeg troede var vand fra hanen i virkeligheden er vodka?
Jeg kan ikke forstå, hvorfor niveauet skal være så lavt. Det er såmænd min eneste pointe. Jeg ærgrer mig, som publikum. Hvad internetvideo angår, kan det skam sagtens distribueres i høj kvalitet. Information har for eksempel valgt at uploade til blip.tv fremfor youtube, hvilket bevirker at filmene ikke automatisk komprimeres. Og sådan kan man gøre så meget...
kære Nielsen,
du har formentlig overvejende ret, men dette er ikke det rette forum at diskutere sligt i.
I tidens fylde skal tingene modnes, og indtil du eller andre gør noget ved det, vil staus quo forblive det samme. anerkend i mellemtiden de ærlige forsøg der gøres på at dokumentere vor samtid, så vidt evnerne nu rækker.
ang. de nøjere specifikationer, henviser jeg til teknisk support, som sikkert vil være lydhør overfor klager: kissmybonywhiteasstillyourlipsbleed@loserbitch.com
jeg forbliver fortsat...