Læsetid: 3 min.

Elefantorden i tingene

Zoo i København har fået en ny seværdighed med højt til loftet og plads til at vifte med ørene
Zoo i København har fået en ny seværdighed med højt til loftet og plads til at vifte med ørene
Kultur
11. juni 2008

Med al den hype og virak, der de sidste syv år har været om at verdensarkitekten Sir Norman Foster skulle bygge det nye elefanthus i Zoo København, burde han vel egentlig have haft en Elefantorden, nu huset står færdigt. Men sådan én havde Prins Henrik ikke med til ham ved indvielsen i går tirsdag, og spørgsmålet er også, om Foster til syvende og sidst fortjener så megen ære for det nye bygningsanlæg.

Til gengæld fik Prins Christian overrakt en tøjelefant af Zoos bestyrelsesformand, og der er virkelig meget med kongelige elefanter i den del af byen, også til hverdag.

Ovre på Carlsberg, nedenfor Valby Bakke, lod den kongeglade brygger Carl Jacobsen for 100 år siden opføre en veritabel elefantport, og på den anden side af bakken kan man nu fra Frederiksberg Have se op til de rigtige elefanter, når de er ude og svømme i deres nye pendant til Fredrik den Sjettes kanaler.

Elefantiasis

Den visuelle forbindelse mellem Zoo og Frederiksberg Have er en gevinst for alle parter. Og mer' vil ha' mer', så den zoologiske ledelse luftede allerede ved højtideligheden i går planerne om også at få lavet en visuel savanneåbning ind til Søndermarken.

I Frederiksberg Have har Slots- og Ejendomsstyrelsen og landskabsarkitekten Stig L. Andersson skabt en skovlysning, hvor de store snabeldyr kan både støv- og mudderbade og tage sig en dukkert tæt op til den kongelige parks gratister på den anden side af vandliljerne og det lave hegn.

Elefanterne har allerede taget landskabet til sig. Ved den officielle festivitas i går blev de først lukket fra deres båse ind i løsdriftsstalden under Norman Fosters glastag, og lidt efter ud i det fri med alt dét, dyrepasserne havde forsynet landskabet med af både meloner, løse grene og bløde høsække at svinge med.

Det hang alt sammen i de lodrette betonsøjler, der står som træstammer i det løse sand. De bliver efterhånden også forsynet med solsejl og halvtage, samtidig med at de danner gennemsynlige palisader mellem dyr og mennesker.

Legetøjet højt oppe er ikke kun for sjov, eller i alt fald lige så meget til at træne med, for at holde de store kroppe i form.

Dyrene bliver også bambus-stavtrænet i styrede bevægelser frem og tilbage eller til siden, som del af den 'beskyttede kontakt', der er det nye dyrepasser-ideal. Elefanterne passer i højere grad sig selv under mere naturlignende forhold og knapt så meget fysisk nærkontakt. Det skal kort sagt ikke længere være livsfarligt at passe de tonstunge dyr.

Zoologistik

Den tonstunge zoologi er en vigtig del af forklaringen på det bastante bygningsudtryk, fremgik det af arkitekten Norman Fosters tale ved indvielsen.

Han fremhævede, at de intelligente dyrs levevis havde bestemt anlæggets flow og udformning, men også de terrakottafarvede betonvægges markante tykkelse.

Hovedideen har fra starten været at lade solen komme ned i grotterne under store glastage, og lade klimaet bestemme af naturlig ventilation. Men glastagene er ikke så elegante og kniplingslette som den Foster-konstruktion i British Museums vandrehal, der i sin tid var forbilledet for Zoo-direktørens elefantdrømme.

Udadtil dukker glastagene op som krumme skjolde over to store jordhøje, som med tiden bliver grønne af vedbend og vækster. Men tagene er ikke så højspændte som på de oprindelige skitser.

Ikke desto mindre er det et fantastisk anlæg at bevæge sig rundt om, ned i og ud fra. Et råt stykke landskabsarkitektur, med udstikkende mure i åbne vinkler så elefanterne aldrig føler sig trængt op i en krog. Og et stykke fin intern logistik af elefant-velfærd og kønsadskillelse, bagvedliggende dyrepasning og publikumsbevægelse.

Man kan inde i huset, bag glas, se ned til dyrene i de to løsdriftsstalde - hanner for sig, hunner og unger for sig som i naturen. Eller komme tæt på dem bag elektrisk hegn, hvis de da ikke er luntet ud i det fri og skal betragtes fra udendørs balkoner.

På vej rundt inde i bygningen er der også planche- og montreudstilling. Om elefanter selvfølgelig. Som trækdyr, cirkusattraktion, krigsmaskine eller zoologisk fænomen.

Så begrebet elefantorden har med det nye have- og bygningsanlæg fået ny betydning - som mental og fysisk orden i publikums og de syv forunderlige skabningers daglige tilværelse. Det er arkitekternes og logistikkernes fine fortjeneste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her