Læsetid: 6 min.

Fremtidens bøger er elektroniske

Blækbogstaver på papir er en altmodisch anakronisme. Elektroniske bøger og aviser er på vej frem, og det kommer til at medføre betydelige ændringer i vores læsevaner
Med Amazons Kindle kan man have omkring 200 bøger med sig overalt. Og man kan altid hente flere i sit virtuelle bibliotek på Amazons hjemmeside.

Med Amazons Kindle kan man have omkring 200 bøger med sig overalt. Og man kan altid hente flere i sit virtuelle bibliotek på Amazons hjemmeside.

Angel Leon

28. juni 2008

Det er efterhånden fem og et halvt århundrede siden, Gutenberg trykte sin berømte bibel. Siden da har moderne teknologi ændret verden totalt. Men bogen og dens lillebror, avisen, har ikke forandret sig synderligt. Selv om blækbogstaver på papir virker som en uhørt altmodisch anakronisme i den digitale tidsalder.

I slutningen af 1990'erne mente mange i bogbranchen så, at det var ved at være tid til forandring. Alle begyndte at tale om elektroniske bøger, som man kunne læse på sin computer, og mange erklærede den traditionelle bog død. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Revolutionen udeblev, og den gammeldags bog overlevede.

Men nu er der igen optræk til forandring. En ny generation af de såkaldte e-book readers, der viser skriften på et display i stedet for på papir, har ramt bog- og avismarkedet. Og kunderne strømmer til, fremgik det på dette års store amerikanske bogmesse, BookExpo America, hvor der ifølge New York Times herskede stor enighed blandt forlæggerne om, at salget af elektroniske bøger stiger eksponentielt i disse år.

Det er dog næppe alle, der vil hilse udviklingen velkommen. Mange vil rive sig i skægget ved tanken om den digitale kolonisering af litteratur og aviser. Vil bogreolerne, disse træfsikre markører af social klasse, forsvinde ud af folks stuer? Og hvad med morgenavisen, der hver dag vækker os blidt, når den dumper ind ad brevsprækken, og knitrer så hyggeligt, når vi åbner den?

Men spørgsmålet er, om udviklingen lader sig bremse. For der er ingen tvivl om, at den nye teknologi besidder en række indlysende fordele frem for de trykte medier. Så hvorfor ikke bare glæde sig over, at læsningen nu får endnu bedre vilkår? Og indse, at trykte bøger og aviser før eller siden bliver nicheprodukter for nostalgiske liebhavere ligesom vinylplader i de digitale lydfilers tid.

Nye muligheder

Lige nu er internetboghandler-giganten Amazons Kindle state of the art inden for e-book readers. Foran blandt andre Sonys Reader 505.

Kindles design er en tilnærmelse til den gode gammeldags bog. For at tækkes førnævnte bibliofile romantikere forstås. Den er på størrelse med en ordinær paperback, og den bliver ikke varm, når den bliver brugt, eller begynder at bippe, når noget er galt. Og så minder dens skærm om papir. For med den såkaldte e-paper-teknologi bliver displayet ikke lyst op bagfra, men reflekterer lys udefra, sådan at man kan læse på sin Kindle selv i stærkt sollys, men omvendt har brug for kunstigt lys, når solen ikke hjælper til. Fuldstændig som når man læser en almindelig bog.

Men selvfølgelig har Amazon også draget nytte af, at teknologien giver nogle muligheder, som ikke fandtes før. Man kan ændre skrift-størrelsen, søge efter specifikke ord, highlighte passager og lytte til mp3-lydfiler.

Og så kan man opbevare omkring 200 bøger ad gangen i sin Kindle og oprette et virtuelt bibliotek på Amazons hjemmeside med plads til uendeligt mange bøger.

Allersmartest er dog, at man kan gå på nettet via sin Kindle. Og man behøver ikke sidde på en tjekket café med hotspot, for at det kan lade sig gøre. Kindle kører nemlig over mobilnettet, så man også kan være online, når man ligger på stranden.

Det betyder, at man med det samme kan søge efter yderligere informationer, når man læser om et interessant emne eller støder på et uforståeligt begreb. Og når man pludselig opdager, at man har brug for en bestemt bog, kan man i et snuptag hente den i sit virtuelle bibliotek eller købe den på Amazons hjemmeside, hvor mere end 130.000 bøger er tilgængelige - et tal, der vel at mærke vokser konstant.

Internetadgangen giver også mulighed for at abonnere på aviser og magasiner, som helt automatisk bliver downloadet til den lille Kindle, så snart de er blevet skrevet og sat op - og lang tid før, deres trykte tvillinger er bragt ud. New York Times, Washington Post, Le Monde, Frankfurter Allgemeine og Time Magazine er blandt pionererne. Og der kommer hele tiden flere til.

Ufærdig tekst

Andre åbenlyse fordele ved elektronisk tekst er, at bøger og aviser bliver billigere, da hele trykkeprocessen er skåret væk. Og netop fraværet af den fysiske dimension er selvsagt en fordel for miljøet. Ingen behøver bekymre sig om træfældning og flykilometer.

Men det er samtidig klart, at Kindle blot er et skridt på vejen i retning af fremtidens elektroniske tekstgengivelse. For der er stadig meget, der kan forbedres. Kindle ligner en avanceret regnemaskine fra de teknikbegejstrede 80'ere og kan slet ikke måle sig med det lækre design, Apple har vænnet os til inden for de senere år. Og så kan den ikke vise farver, man kan ikke skrive direkte på skærmen, og den er hård og derfor ikke lige så behagelig at holde om som en almindelig bog, selvom det bløde, bøjeligee-paper for længst er opfundet.

Dertil kommer, at Kindle endnu ikke kan benytte ret mange formater, hvorfor det ikke er alle e-bøger fra andre udbydere end Amazon, den kan læse. Hvilket naturligvis ikke holder i længden, selvom det umiddelbart er bekvemt for Amazon selv.

Det er dog blot små problemer, der utvivlsomt vil blive elimineret i takt med, at markedet vokser, og kunderne begynder at stille større krav.

Tilbage står imidlertid spørgsmålet om, hvad den uafvendelige digitalisering på lang sigt vil gøre ved bøger og aviser.

Redaktøren og forfatteren Steven Levy, der står bag flere bøger og artikler om cutting edge medieteknologi, peger i Newsweek på, at den elektroniske bog i modsætning til den trykte ikke nødvendigvis nogensinde er færdig. Forfatterne kan udbedre fejl og mangler, som så bliver lagt ud til læseren ligesom valgfrie opdateringer til computerprogrammer. Og de kan skrive videre på deres allerede publicerede bøger og, meget postmoderne, på bøger, andre har publiceret i første omgang. Selvfølgelig stadig forudsat, at læseren kan sige nej til opdateringerne.

En anden ekspert i elektroniske medier, forfatteren Jeff Gomez, peger på en række andre nye muligheder, der opstår for forfattere, som har modet til at tage livtag med den nye teknologi. I sin nye bog, Print is Dead - der noget ironisk er en ganske almindelig, gammeldags hardback med smudsomslag - skriver Gomez blandt andet, at musik og animation vil finde vej til de elektroniske bøger, så der opstår nogle sjove hybrider af film, musik og litteratur.

Og så vil bøgerne blive interaktive. Læseren vil kunne vælge sine egne stier igennem såvel fag- som skønlitterære bøger ved hjælp af hypertext. Det vil give en helt ny type læsning, hvor læseren er aktivt medvirkende i konstruktionen af fortællingen.

Skræddersyede aviser

Gomez peger endvidere på, at forfattere kan skrive forskellige versioner af deres bøger, med mere eller mindre fokus på en bestemt figur for eksempel, og læserne kan så vælge den version, de synes lyder mest interessant.

Noget af det samme ser også ud til at blive fremtiden for avisen. De elektroniske dagblade og magasiner, der bliver downloadet automatisk på folks e-book readers, vil nemlig blive skræddersyet til de enkelte kunder. Fordi den elektroniske avis i modsætning til den trykte nemt kan produceres i adskillige forskellige variationer.

Det indebærer, at kunstkenderen, der også interesserer sig for fodbold, vil få særlig meget kultur og dækning af EM i sin avis, mens forretningsmanden, der efterhånden er ved at være oppe i årene, vil blive fodret med finansstof og artikler, der er tiltænkt det ældre segment.

Hvilket ganske vist vil gå ud over serendipiteten, som Horace Walpole kaldte det fænomen, at man tilfældigt falder over noget interessant, som man ikke på forhånd vidste var spændende, mens man egentlig leder efter noget andet.

Netop det, der skete for denne signatur for øvrigt, i et forsøg på at finde frem til hjemmesiden for det tyske forlag Kindler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu