Læsetid: 1 min.

Hulk-film med sundhedsadvarsel

Kultur
17. juni 2008

Den amerikanske skuespiller William Hurt er kommet i problemer med The American Medical Association (AMA) for hans portræt af superskurken i den nye Hulk-film, General Thaddeus 'Thunderbolt' Ross, skriver The Guardian. Han optræder i filmen, som i tegneserieforlægget, sjældent uden en cigar mellem læberne, og AMA er bekymret for effekterne på de mindreårige seere. Plakater for filmen er ellers påtrykt følgende advarsel: 'Denne film indeholder fremvisninger af tobaksforbrug'. AMA har også for nylig været ude efter både Iron Man og den nye Indiana Jones-film Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige, fordi de indeholder scener, hvor der ryges tobak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor latterligt kan det blive? Sundhedstalebanerne slår til igen!

Heinrich R. Jørgensen

Det skyldes vel, at filmene er tænkt som mainstreamfilm for et ungt publikum? Ville den samme opmærksomhed blive tildelt snævre film for et mere modent publikum?

For nogle år siden udkom "Sin City" i en filmatiseret udgave, og var meget lidt det oprindelige tegneserieoplæg i tema og udtryk. Der burde alle advarselslamper have blinket hos samtlige moralister og velmenere...

Og hvem (ud over børn?) gider at se Hulk film, spækket med overdrevne CGI animationer? Hvis man endelig synes at Hulk karakteren og hans raseri skal ses i andet end den tegnede udgave, kan man vælge at se den adekvæt fjogede tv serie fra 1970'erne - Lou Ferrigno som Hulk er mere imponerende i sig selv, end hvad nogle nørder kan frembrinde af computerbaserede animationer.