Husk at kineserne ikke prøver at modarbejde forandring

Det går skidt med musiksalget i Vesten, men Kina er et kæmpe uopdyrket marked. Ytringsfriheden er ét problem - men vigtigst er det, at udenlandske aktører bliver nødt til at sætte sig ind i, hvad der faktisk foregår i landet. For det forandrer sig hele tiden, siger to danskere, der vil eksportere dansk musik til 1,3 milliarder kinesere
Stort publikum. Publikum er der, men hvis man tror, man kan komme til Kina og belære dem om noget, så er man gået galt i byen, siger de to danske musikeksportører.

Stort publikum. Publikum er der, men hvis man tror, man kan komme til Kina og belære dem om noget, så er man gået galt i byen, siger de to danske musikeksportører.

FREDERIC J. BROWN
27. juni 2008

"Hey, ku' I tænke jer at få noget dansk musik herover?"

Det var det spørgsmål, en uerfaren Martin Røen Hansen troppede op med i Kina i 2004.

Den dengang 27-årige herre havde færdiggjort sin universitetsopgave om mulighederne for dansk musik i Kina, og den kunne de lide hos Dansk Rock Samråd (ROSA). De lovede at støtte økonomisk op om de bands, Martin Røen Hansen kunne få ud til Riget i Midten. Og så var det afsted.

Eller "bare derudad", som Røen Hansen formulerer det i dag.

"Jeg havde ingen penge, det var fuldstændig undergrund. Jeg havde interviewet folk hjemmefra, som havde været af sted: 'Du skal prøve at snakke med denne her fyr. Han kan noget, og jeg har hørt, at han laver koncerter'. Og så ud og mødes med ham. Og så tage ham med hen på et spillested og spørge, 'Hvor mange folk kan vi få ind? Hvad kan vi sætte billetprisen til? Vil manageren være med til det? Hvor mange smugler spillestedet selv ind?' Og det er som regel en del. Jeg var ude og networke i to måneder. Jeg tror, jeg var på 40 spillesteder i Shanghai og Beijing og 20 værtshuse bagefter. På det tidspunkt var det grundforskning på mit studium."

2,6 milliarder ører

I dag er Martin Røen Hansen 31 år gammel, og sammen med sin makker Torben Ibsen, som har arbejdet med Kina i 20 år, besidder han i dag et stærkt netværk og en stadigt ekspanderende viden om Kinas musikkultur. De samarbejder bl.a. med Dansk Jazzforbund, Det Danske Kulturinstitut, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, ROSA og den kinesiske ambassade, og de har haft så forskellige folk som jazztrommeslageren Emil De Waal, heavy-bandet Hatesphere og house-produceren Kasper Bjørke i Kina.

Lyder det forjættende, kære læser? Danmark i verdens hurtigst voksende økonomi? 1,3 milliarder mennesker = 2,6 milliarder ører? Ja? Tja... Sandheden er, at Kina som musikland er noget af et smertensbarn for Vestens musikbranche.

Bygger fremtid

Omkring 90 procent af alle cd'er er piratvarer, og en endnu højere procentdel af musik udvekslet på nettet er ulovlige. Og når de to officielle skiftehold på de statslige cd-fabrikker er gået hjem, så arbejder et tredje skiftehold på at lave pirat-cd'er, lyder det fra flere pålidelige kilder. Så på bundlinien er Kina kun verdens 20. største musikmarked.

Så hvad pokker laver Hr. Røen Hansen og Hr. Ibsen derude? Bygger fremtid kunne være det korte svar. Det lidt længere er et tredelt projekt døbt 'Dansk musikeksport til Kina 07-09'.

"Første fase var at finde ud af, hvad der egentlig skal til for at få dansk musik derud og få nogle erfaringer. Ved at gøre det. I stedet for at sige, at vi tror det er en god ide at sende Saybia derud, fordi de bliver spillet på P3, så tage derud og se, hvad der sker. Der er f.eks. et superlevende metal-miljø. Kender de noget dansk? 'Yes, Hatesphere', siger de så. 'Hvis I kan få dem herud, så kan vi lave nogle koncerter og vi kan skaffe dem en feature i Kinas største metalmagasin'."

"Nu er vi i fase to, hvor vi prøver at åbne op for de mere kommercielle genrer. Det skal vi også undersøge. For vi ser musikeksport lige som Kunststyrelsen som musikinformation, kulturudveksling og musikeksport, altså kroner og ører".

- Kommer dansk musik til at tjene penge i Kina?

"Ikke de første tre år".

- Hvordan forbereder du de danske musikere, der skal derud?

"De skal aflevere deres tekster til myndighederne, og de skal forberedes på, at de bare skal være sig selv. Det er det, der er meningen. Men når der kommer en forespørgsel fra Kina, og jeg tager kontakt til det danske band, så gør jeg det klart, at det er vigtigt, at vi forstår at kommunikere på en respektfuld måde".

Eksemplet Björk

Respekt var det, som superstjernen Björk i følge mange kommentatorer manglede, da hun opfordrede Tibet til løsrivelse fra Kina under en koncert i Shanghai i marts i år. "Tibet. Tibet. Raise your flag", lød det som ny tekst til nummeret 'Declare Independence', der oprindelig handlede om Færøerne og Grønlands forhold til Danmark. Free Tibet Movement i London var begejstrede, kinesiske bloggere var rasende. Og China Music Radar skrev: "Problemer er ikke løst (ikke engang afhjulpet) med højt profilerede svadaer, som skræmmer regeringen, hvis primære bekymring er et ordentlig samfund. Det afføder fornyet undertrykkelse og tilbageslag for mange af de positive forandringer, vi har set for nylig i vores industri."

Myndighedernes reaktion på Björks koncert har været kontant. Der er blevet fremsat forslag om opstramninger, såsom at koncertarrangører skal deponere 50 procent af den estimerede billetindtægt, som så tilbageholdes hvis de inviterede kunstnere bryder loven.

"Björk kommer aldrig til at spille i Kina igen, og hendes optræden har haft en lang række konsekvenser", siger Røen Hansen. "Helt konkret ved at koncerter er blevet aflyst, men også ved, at det er blevet sværere at være den, der fører dialogen, fordi man måske bliver sat i bås med Björk. Det er fedt, at hun siger noget, men der følger bare en lille bitte smule ansvar med i forhold til, at der er en masse mennesker, der får svært ved at skabe rum for koncerter. Så siger man lige pludselig, at det er farligt, at der står nogen og råber, 'Tibet Tibet'. I stedet for at man siger, at koncerter er positive rum, hvor der sker noget. Og hvor man i øvrigt kan snakke om alt muligt bag kulissen. Det er jo ikke sådan, at man ikke kan snakke om politik med folk i Kina. Kineserne er et kritisk folkefærd. Hvis der er noget, de synes er dårligt, så demonstrerer de. Men hvis du skal sige noget, så skal du være klar over, hvad konsekvenserne er".

- Taler vi her om selvcensur eller respekt for en anden kultur?

"Det ligger et eller andet sted og roder. Der er jo forskellige niveauer. Det helt lavpraktiske for mig er, at koncerterne skal køres igennem, og så er der den lange bane, men der er jeg lidt i tvivl. Jeg har ikke en one liner. Jeg kan ikke sige, at det vi gør rent demokratisk, det er sådan og sådan. Men holder man det op imod for 20 år siden, hvor du måske ikke havde mulighed for at ytre dig overhovedet, så er det fedt, at se nogle danske bands vise kineserne, at vi faktisk godt kan finde ud af at agere i deres land".

Forandring

Ude i fremtiden venter Martin Røen Hansen og Torben Ibsens tredje fase af 'Dansk musikeksport til Kina 07-09'.

"Den starter vi op næste år, og som det ser ud nu skal det være et decideret eksportfremstød med den helt rigtige musik til de rigtige steder evt. i samarbejde med de nordiske lande".

- Hvad kan vi lære af Kina?

"Vi kan lære, at ting godt kan ske i sidste øjeblik. En dynamisk tilstedeværelse i verden. De prøver ikke at modarbejde forandring. Siden jeg var rundt på de 40 spillesteder, har det ændret sig fuldstændig. Der bliver bygget, og så bliver der revet ned igen. Alting flyder, og det gør det jo også i virkeligheden. Alt andet er en illusion".

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu