Læsetid: 3 min.

Kampen om de åndelige balder

Det handlede om kulturens rolle i værdikampen, da kulturminister Brian Mikkelsen og Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard var indkaldt til debat over for SF's Pernille Frahm og musikeren Ivan Petersen. Klaus Rifbjerg bidrog via storskærm
12. juni 2008

Som en legemliggørelse af forfatteren Scott Fitzgeralds Den store Gatsby byder Politikens politiske kommentator Peter Mogensen veloplagt velkommen iført lyse sommerbukser, lyseblå skjorte, matchende sko og bælte i lysebrunt læder og på toppen: håret.

"Hvad' fa'en ved Peter Mogensen om kultur," spørger han forsamlingen for selv at svare: "Ikke så meget. Men kultur er jo blevet en del af værdikampen." Og det er værdikampen, det handler om i dag i Politikens Hus:

"Er Dansk Folkeparti slangen i det kulturelle paradis?" lyder overskriften på første billede på storskærmen bag de fire indkaldte gæster: Kulturminister Brian Mikkelsen, Dansk Folkepartis formand og medlem af kulturudvalget, Pia Kjærsgaard, over for SF's kulturordfører, Pernille Frahm, og musiker Ivan Petersen (fra blandet andet '80'er bandet Laban).

Umiddelbart derefter toner Klaus Rifbjerg frem på samme skærm iført sin bløde hat. Han skal således agere katalysator for debatten med sin beskrivelse af Danmarks kulturelle tilstand, hvilken han med adresse til ministeren og DF-formanden opsummerer som en "sammenknibning af de åndelige balder".

"Og hvem er enige i det?" spørger ordstyrer Mogensen forsamlingen: Mange fingre ryger i vejret.

"Ja, sådan er det her hos Politiken. Her er vi alle kulturradikale," konstaterer han, og kvinden ved siden af Informations udsendte gør også et stort nummer ud af at sukke eller grine hånligt, hver gang ministeren eller DF-formanden åbner munden.

Kulturminister Mikkelsen lægger imidlertid selv ganske hårdt ud med at fremføre, at "kulturen aldrig har haft det bedre".

Og at det blandt andet skyldes "regeringens opgør med at alt er lige godt" i form af kanonerne.

15 danske julesange

Brian Mikkelsen har således ikke meget tilovers for den indledende kommentar fra Rifbjerg, der "jo har sagt det samme de sidste 40 år."

Pia Kjærsgaard påpeger, at "Rifbjerg jo slet ikke forholder sig til islam, men kun til 'jagten på ondskaben', det vil sige Dansk Folkeparti."

Fra den anden side af debatten er Ivan Petersen kun delvist enig med Rifbjerg.

"Altså, jeg er jo en mand, som skal synge 15 julesange omkring træet, før der må pakkes gaver op, og jeg mener, at der er meget ved den danske kultur, som er værd at bevare. Men derfor skal man ikke lukke af for alt det fremmede," siger han.

Pernille Frahm mener ikke, at der er behov for at være så beskyttende over for den danske kultur og værdier, som Mikkelsen og Kjærsgaard hævder.

"Vores kultur er stærk nok til at bestå, og vi har i Danmark altid haft en tradition for at optage andre kulturelle elementer. Selv vores religion stammer fra Mellemøsten," siger hun.

Selvcensur

Men Pia Kjærsgaard er hurtigt ude med en afvisning: "Der er grund til at beskytte vores kultur. Jeg synes kunst skal provokere, men der er jo noget, man ikke må gøre grin med. Der er jo masser af kunstnere i Danmark, der udøver selvcensur, og er kunsten så fri?"vil hun vide.

Og Brian Mikkelsen følger op med, at der også for ham er nogle værdier, der er mere værd end andre:

"De demokratiske over totalitære, og ligestilling over kvindeundertrykkende værdier" nævner han blandt andet og fortsætter:

"Man skal passe på, hvis man er en velstillet nordsjællænder, der går på sine museer og synes, at alt fremmed er godt. Alt fremmed er ikke godt, ligesom alt fremmed ikke er dårligt. Men så snart man nævner danske værdier bliver det sådan uhh - det kan man ikke nævne. Men det her er jo en af vores vigtigste kampe i Danmark."

Klaus Rifbjerg toner igen frem på lærredet. Lyden mangler i begyndelsen, så man hører ham kun sige noget med, at han "hellere vil have en blomstrende mark af kunst end 25.000 kampvogne og helikoptere, der ikke kan flyve."

Det er dog tilsyneladende nok til at forsamlingen bryder ud i vild jubel, og arrangementet slutter herefter - præcis klokken 18.00, samme tid som kickoff i EM-kampen mellem Spanien og Rusland.

Det er sgu' kultur. Det mener ministeren sikkert også - og så er det endda fremmed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan simpelthen ikke med min bedste vilje forstå indholdet af ovenstående. (hvad er kultur ?). (hvad var problemet ?).

"Den danske kultur" - hmm...ja...men....

Hæ, hvor er Danmark et sjovt land. Åh lille fjollede Danmark med Rifbjerg og Kjærsgård og Politikkens hus. Dejlig tør artikel, der netop i sin uforståelighed og manglende fokus vel netop spejler "debatten" (om "vor vigtigste kamp") og udstiller det komiske og tragiske ved hele setup'et.

Og kulturministeren sætter demokratiske værdier højere end totalitære værdier, wuaw. Det er da en stillingtagen, der batter. Mon han også sætter det gode højere end det onde? I så fald er han nok enige med de fleste andre, meeeen, mon det nu også betyder at man er enige om, hvad der er godt og ondt, hvad der er demokratisk, totalitært eller kvindeundertrykkende? Hvor mange mon siger, at de sætter kvindeundertrykkende værdier højt? Og hvad i al verden har det med kunst at gøre? Er god kunst ikke netop ofte totalitær ?

Marie:

Jep - lige mine ord. Det var vist det jeg mente.

Er problemet ikke en identitetsløshed i det politiske felt.
Den store kulturkriger Mikkelsen og Foghs accept af den tredie vej - var det ikke baggrunden for irakkrigen samt afvisningen af dialog med ambassadørene forr karikaturkrisen:

Den tredie vej > tomt på tinge > afpolitisering > ekspertadministration > policymaking > identitetskrise > tåbelige identitetsforsøg > invasion af irak > karikaturkrise > 'den danske kultur' > absurde debatter, mens mælkevejen snurrer om sig selv parallelt med andre galakser...

En tese.

Dansk Folkeparti viderefører kulturradikalismen på bedste vis, idet partiet står for ytringsfrihed og grov satire imod reaktionære religioner.

Det er ikke uden grund, at Pia Kjærsgaard netop nævner PH som sit store forbillede.

Den største enkelte trussel mod dansk kultur er det engelske sprogs udradering af det danske, hvilket tilsyneladende sker med flertallets billigelse. Andre nationer har betalt en meget høj pris for overhovedet at få lov til at tale deres sprog, mens danskerne kaster vrag på arvestykket over dem alle: modersmålet. Forstå det, hvem der kan...

Ulrik Høstblomst

Drejer

Er du sikker på at det er modersmålet i sig selv der er kulturbærende som et arvestykke ??

Det er jo foranderligt og tydeligvis tidsafhængigt /kontekstuelt

Det danske vi taler i dag i 2008 er et helt andet end det jeg voksede op med

Og jeg er ikke sikker på at det udelukkende udtrykker et tab -----

Faktisk mener jeg at det har udviklet sig hele vejen selv om jeg deler din bekymring mht den engelsktalende tænknings indflydelse på sproget

Men skyldes det ikke nærmere at vi ikke er så kompetente til at udtrykke os omkring vores relation er og følelser på engelsk som vi er på dansk ?

Det kunne jeg godt forestille mig var tilfældet

Hvis vi nu blev mere sprogligt kompetente på engelsk kunne det godt være at vi alligevel kunne fastholde og udvikle vores nationale egenart på en positiv og konstruktiv måde istedet for på den her paranoide og angste måde som det ser ud i dag ?

Måske har vi langt mer at vinde end at tabe på at blive mere kompetente ?

Ja da: Kulturkonservatisme over og fremfor alt ;-)

Bla.a. Ditte Cederstrand - henviser jo til at Marxismen bla. a. påpeger proletariatets RET og PLIGT - til at overtage og vidreføre bla.a. borgerskabets videnskab og digtning.

Eller: Som de to modsætninger de jo er:
Kulturkonservatisme og kulturradikalisme kan jo aldrig være eller virke uden hinanden.

------------

Hvad er pointen?

At vi jo er nogen der er særdeles kulturkonservative - men som intet har imod kulturradikalister - fordi også kulturradikalister er særdels nødvendige.

---------------------

De Forne Tider

Endnu lever drømmen fra forne tider,
da mennesker endnu var fælles om meget -
ja! Meget var da fællesejet.

Den jord om byen hvor skel ej var sat
var alle mennesker's eng -
blev senere hugget af en Kongemagt så streng.

Da alminding og fælled endnu
var alle mennesker's eng og fælles land
drømtes dog og om forne tider: Da kvinde var lige med mand.

De Fornes forne tider - lad os i dette gå videre:
Var Fællesskabet's Rige, da var alle frie og lige,
for endnu var ejendom og tanke ikke taget af De Rige.

Slutningen er klar: Hvor fælleseje ikke gælder,
forbliver al snak om frihed og lighed tomme ord,
derfor VIL vi i fællesskab eje al Klodens jord.

-------------------------------------------

Lone Wienberg Hansen

kaotisk strategi vil ytre. Yde formuleret disks. utro i kast med uvist bedre. Dynes.0. jeg litterært i gonge gejl og skruplers. Ærgrer jeg memorer koldt og angriber. Grove fremhævelser i små skridt når jeg læser dets tiltrædende. Linje opposition høje bage magt siger jeg og ser til. Skriftens optræden og tiltræder manipulations rart. Illuminere og agerer udspillet for lighed. hvor som jeg erklære med.
tovs en kende. Hvormed jeg lystigt slapper uro præget om at stå i kø og klø paa. betydende endefulde. Paa den nok så morsomme. Nogensinde. 0. når jeg nu opdagede nærliggende. Utryghed rager mig en papand. Og anskuelsesbilleder. 0. til engagementet. Skal have sin plads nu om stunder. Hyres i hue og hast til opdager snushanens. alternativt oh ubeskåren.
Er jeg kommet et skridt videre i min parderens parodis vrangside. Inklusivt tackler indgreb ultimativt præferer fatamorganaer syndromer

@Lone Wienberg Hansen

Det er en forfærdelig hensigt dit digt udtrykker - men en meget smuk sprogbrug - som der ikke må afviges det mindste fra ;-)