Læsetid: 5 min.

Kampen om at undgå Sorteper

Italien har været udygtige og uheldige. Frankrig sidder med trumfer. Begge kan blive Sorteper i kampen om at følge Holland til kvartfinalerne
Italiens Andrea Pirlo (nr. 21) har langt fra levet op til de forventninger, som hans indsats ved VM i 2006 gav håb om. Her fra den uafgjorte 1-1 kamp mellem Italien og Rumænien

Italiens Andrea Pirlo (nr. 21) har langt fra levet op til de forventninger, som hans indsats ved VM i 2006 gav håb om. Her fra den uafgjorte 1-1 kamp mellem Italien og Rumænien

Max Rossi

17. juni 2008

De kan ikke huske, hvad han hedder, men erindringen om den danske linjedommer Jens Larsen, der annullerede et korrekt mål af Christian Vieri under VM i 2002, er stadig skarp i Italien. Ligesom man der aldrig glemmer den lille opblæste mand fra Equador, der i samme turnering dømte Italiens ottendedelsfinale mod Sydkorea, og teede sig med så mærkværdige kendelser, at gli azzurri blev elimineret, og teorier om bestikkelse og konspiration florerede og stadig gør det. Hans navn er ikke glemt. Byron Moreno. En umulig eller korrupt dommerpræstation kan stadig ses omtalt som en Moreno.

Nu kan italienerne føje endnu et par dommere til hadelisten. Og nok engang et par skandinaver. Først var det en svensker, der vurderede, at Panucci stadig havde indflydelse på spillet, skønt han lå ukampdygtig uden for baglinjen, da Ruud van Nistelrooy scorede Hollands første mål i gruppe C's åbningskamp. Senest var det nordmanden Tom Henning Øvrebo, der fejlagtigt fulgte sin linjedommer i vurderingen af, at Luca Toni var offside, da han scorede mod Rumænien. At Øvrebo offentligt har erkendt sin fejl, kan italienerne bruge til ingen ting, og han ryger vel kun hurtigt ud af hadelisten igen, fordi de ikke kan stave eller udtale hans navn.

Man kan altid give uheld skylden for egne svigtende præstationer, og det er en disciplin, italienere er rigtigt gode til. På pressemødet før aftenens altafgørende kamp mod Frankrig - for begge mandskaber - ville træner Donadoni ikke kommentere dommerpræstationer, men kvoten af uheld mente han måtte være brugt op nu.

Først og ganske afgørende er det savnet af anføreren og forsvarsstyrmanden Fabio Cannavaro, der blev skadet under træning få dage inden turneringen, og det alternative centerforsvar med Materazzi og Barzagli viste sig ikke at fungere. At rykke backen Panucci ind ved siden af Chiellini, har vist sig som den bedste løsning, men er ikke optimal. Det var ironisk, at det var nødforsvaret med de to, der stod for Italiens enlige scoring i den uafgjorte kamp mod Rumænien, og det udstillede også holdets offensive problemer.

Det var Rumænien, der spillede italiensk i den kamp. Et velorganiseret forsvar som igangsætter for hurtigt kontraspil og langt flere afslutninger end det ellers ses for defensivt orienterede hold. Med kun en angriber helt fremme, den allestedsnærværende Adrian Mutu, kunne det synes som om, at rumænerne satser ensidigt på ham, men de er stærke i andet geled og på kanterne og det, der i dag hedder omstillingsspillet. At vende forsvar lynhurtigt til angreb. Og de var bedre til det end italienerne, hvilket ikke har med held at gøre.

Italien uden trumfer

Der er fokuseret på Italiens forsvarsproblemer på grund af Cannavaro fravær og på manglende effektivitet helt fremme, hvor Luca Toni helt indlysende er isoleret og mangler støtte bagfra. Kantspillerne Zambrotta og især Grosso gør det fint med indlæg fra fløjene ind til den lange, men det er angrebsspillet centralt og i dybden, der ikke har fungeret. Problemet er den italienske midtbane, og problemet kan måske lokaliseres i en enkelt spiller. Andrea Pirlo.

Da Italien blev verdensmester for to år siden, var Pirlo fundamental og i finalen mod Frankrig banens bedste. Hans rolle som bindeled mellem forsvar og angreb og kreative bolddistribution fremad er lige så vigtig på midten, som Cannavaro er i forsvaret, men en Andrea Pirlo, der heller ikke har haft nogen god sæson for Milan, har været stærkt savnet. Den største forskel på ham og Cannavaro er, at denne humper rundt på krykker, mens Pirlo er på banen. Det vil han givetvis også være i aften, men problemerne med de tre på midten har betydet, at Donadoni for tredje gang vil forsøge sig med nye folk omkring ham.

Yndere af teknisk smuk fodbold og Alessandro del Piero havde set frem til, at han skulle spille fra start mod Rumænien som hængende angriber bag Luca Toni, men kun i få glimt viste han sit værd, og rollen som redningsmand udfyldte han ikke. Langt mere effektiv i spillet i dybden har det været de to gange Antonio Cassano er blevet skiftet ind. Det ville være logisk, hvis gadedrengen fra Bari, der hader bænken, får sin første kamp fra start, men så vil Donadoni også være i den særprægede situation, at han til den tredje og afgørende gruppekamp endnu ikke har fundet den ideelle startopstilling, men har skiftet ud fra kamp til kamp på afgørende pladser i alle tre kæder i sin foretrukne 4-3-3 opstilling. Det er ikke så heldigt.

Mens Italien leder efter en leder, har Frankrig tre af dem i alle departementer af deres 4-4-2. Lilian Thuram i den bagerste kæde, Franck Ribèry i den midterste, og Thierry Henry som den sikre af de to forreste. Med Ribèry i rollen som den, der skal styre, løfte og bære holdet som den Zidane, han ikke er og trods alle sine store kvaliteter aldrig bliver.

Den anden fordel er, at mens Roberto Donadoni ikke har trumfer i baghånd, har Frankrigs Raymond Domenech mindst én. Ude på sidelinjen står Frankrigs højst betalte fodboldspiller og et af verdens største angrebstalenter og tripper utålmodigt. Den 20-årige Karim Benzema fra mesterklubben i Lyon fik spilletid mod Rumænien, men blev holdt ude i katastrofen mod Holland, og han måtte have en lang samtale med Domenech for at æde den. Ribèry, der er konverteret muslim, er meget tæt på trosfællen Benzema, der er af algiersk-kabylsk afstamning, og han er meget diplomatisk i et interview til L'Equipe, hvor han undrer sig mildt over, at kammeraten ikke er blevet bragt i spil. Det kan han blive med succes, hvis hans stjerner eller står ordentligt.

Domenech kan anklages for at være for konservativ og holde mange unge talenter på bænken eller helt uden for holdet. I Frankrig får anklagerne det twist, at astrologen Domenech skulle lade sig styre urimeligt af stjerner og planeter i sine dispositioner og for eksempel ikke vil have skorpioner på banen. Den anklage er svær at tage alvorligt, men det er da underholdende, og Benzema er i øvrigt skytte. Det kan han også blive mod Italien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu