Læsetid: 3 min.

Hvad er det, kvinder vil?

Om dumhed, fordomme og almindelig bevidstløshed
Om dumhed, fordomme og almindelig bevidstløshed
12. juni 2008

Forfatteren Rebecca West gjorde engang kort proces med kønsrollerne ved at sige, at mænd og kvinder ikke bryder sig om hinanden, og at den væsentligste forskel imellem dem består i, at mænd er idioter, og kvinder er tåber.

Selv kender jeg mange undtagelser, og med al respekt for hendes slagfærdighed vil jeg spørge: Hvilke mænd og kvinder taler vi om?

Karen Blixen var nok så raffineret, da hun kaldte kvinden i mandssamfundet for den civiliserede slave i barbarens hus.

Uanset hvad kvinden fra naturens hånd måtte være udrustet med af særlige evner, har kulturerne deres egne opfattelser af hendes rolle, og de er solidt forankret i den almindeligt udbredte bevidstløshed.

Det andet

Ideer om at mænd og kvinder vil have noget forskelligt ud af deres liv i kraft af deres køn er helt og holdent kulturskabte. Når det gælder kønnet, er drivkræfterne de samme for kvinder som for mænd, og kampen for at nå de mål, som et menneske sætter sig, bliver ført med samme energi. Det er ikke kønshormonerne men vilkårene, der i de fleste tilfælde er afgørende for resultatet. Hvis lidt almindelighed må være tilladt i kampen om at være original.

Undersøgelser og teorier er nået frem til, at mænd skulle være mere villige end kvinder til at løbe en risiko for at få, hvad de vil have, og drenge mere ansporede end piger af kappestrid og konkurrence. Kvinder skulle også være mere kritiske over for deres eget køn end mænd.

Intet af det forklarer, hvorfor mænd får højere løn for det samme arbejde, og hvorfor der er så forholdsvis få kvindelige ledere.

Dumhed, fordomme og vanetænkning efter et gammelt kønsrollemønster giver en bedre forklaring.

Ifølge den har de to køn fra naturens hånd forskellige behov og ambitioner, uanset deres evner, og når kvinder ikke har samme status i samfundet, er det fordi de vil noget andet.

På spørgsmålet om, hvad det andet så er, bliver biologien og mystikken kørt i stilling: det er kvindens naturlige bestemmelse at sørge for artens videreførelse, og der er noget i en kvinde, som tilskynder hende til at prioritere denne opgave højere end andre gøremål, som mænd kan varetage lige så godt.

Hvad for noget?

Hvad dette 'noget' i en kvinde er, kan der ikke gives svar på, fordi spørgsmålet er noget vrøvl.

Kvinder der vil gøre karriere på linje med mænd, har stadig et bjerg af kønsfordomme foran sig. Det kan de fleste kvinder tale med om, mens mange mænd sikkert vil afvise eller benægte det - også uden at lyve.

De færreste vil formentlig bestride den kvindelige menneskeret til ligestilling. Men når mænd skal gøre karriere, kan de som regel koncentrere sig om det, mens kvinder ofte må dele deres tid og energi mellem arbejdsmarkedet og den traditionelle børnepasning og husførelse.

Når mænd og kvinder vil og skal det samme på arbejdsmarkedet, er der som regel noget, kvinder også skal gøre eller først skal have gjort. Og nok har kampen for kvindefrigørelsen fået flere mænd end før til at hente og bringe og bidrage til kvalitetstiden sammen med børnene, men så har kvindesagens sejr heller ikke været større - uligheden er hårdnakket, som strejkesituationen har vist, og en klassekamp er det ikke blevet til.

Det ville også være urimeligt, at netop kvinderne skulle afskaffe uretfærdighederne i arbejdslivet, når klassesamfundet har vist sig at være stærkere end patriarkatet, som sociologen Erik Jørgen Hansen har konstateret nok så nøgternt.

Og mens jeg er ved skriftstederne, bliver Jesus ofte citeret for lignelsen om, at den som har, skal alting gives, og han skal have overflod. Men den som ikke har, fra ham skal endog dét tages, som han har.

Mennesket er som bekendt en mand.

Jeg har aldrig helt forstået, hvordan man kan tage noget fra nogen, som ikke har noget, men ved nærmere eftersyn er beskrivelsen genkendelig nok - grådigheden, som i forvejen har styrke, magt og indflydelse, får sin rigdom øget, mens svaghed og fattigdom bliver tilsvarende svækket.

Politik er ikke mindst et spørgsmål om, i hvilket omfang der finder en ophobning og en udligning sted i et samfund.

Nu om stunder er kvinder beskæftiget inden for flere fag end før, men i mange brancher har mænd og kvinder stadig ikke det samme arbejde. Den teknologiske udvikling har lært os, at der ikke findes egentligt mandearbejde.

Vi har åbenbart endnu tilbage at lære, at der bortset fra fødsler måske heller ikke er noget der hedder egentligt kvindearbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu