Læserbrev
Læsetid: 5 min.

Læserne skriver

Leif Dalgaard om langsomme bøger, Claus Cornelius om Kristen Bjørnkjær, Paul Smith om danskhed, Dagny Grøn om Jørgen Bæk SImonsen og Mira Helena Bergkvist om Thorbjörg Hafsteinsdottir
Leif Dalgaard om langsomme bøger, Claus Cornelius om Kristen Bjørnkjær, Paul Smith om danskhed, Dagny Grøn om Jørgen Bæk SImonsen og Mira Helena Bergkvist om Thorbjörg Hafsteinsdottir
Kultur
12. juni 2008

Langsom bog

Leif Dalgaard, Snekkersten

"Bøger er for langsomme," skriver Kristen Bjørnkjær 5. juni. Det er helt rigtigt. Bøger er meget langsomme. Det er en cykel også. Når jeg ikke kører i bil, er det fordi, jeg foretrækker at cykle, hvis jeg da ikke på grund af afstanden ser mig nødsaget til at tage toget. Jeg er også miljøbevidst.

Hvorfor mon jeg foretrækker den langsomme cykel? For det første, fordi jeg med cyklen kan imødegå en eventuel topmave og spare mig selv for en tidlig død. Denne holdning behøver ikke at være aldersrelateret.

For det andet, fordi jeg med den langsomme cykel kan nå at fordøje indtrykkene omkring mig. Jeg kan sanse naturen med samtlige intelligenser, hvor botanikken i bedene kan lugtes, frugterne på træerne plukkes, lydene høres, modsætningerne ses og ikke mindst: Jeg kan røre ved verden.

Det lyder næsten som et digt af Bjørnkjær i hans bedste periode. Men bevares, det er sikkert et alderdomstegn. Eller er man - overraskende nok - ved at blive klogere?

Klogere, tror jeg.

Et tu Brutus

Claus Cornelius Hansen, Hørsholm

Kære Kristen Bjørnkjær. Man har vænnet sig til, at yngre journalister på Den Mindst Ringe formulerer sig i et slags babysprog, har sågar formidlet af Georg Metz forstået, at Jørn Lund (det pæne menneske) mener, at ifald der er tilstrækkelig mange, der tager fejl af fælleskøn og intetkøn, så er det OK (e.g. et parameter (sic!)).

Men når du, Kristen, formaster dig til at bytte rundt på 'dem' og 'de', må man råbe ikke blot vagt men kraftigt i gevær: Prøv lige at se på tredje spalte, sidste afsnit i dit indlæg 'Bøger er for langsomme': 'Dem, der ikke er medlemmer af klubben, forstår det ikke.' Stryg så lige den indskudte sætning, så står der 'Dem forstår det ikke'.

Min yngste sønnedatter havner af og til i samme fælde, og det er ubeskriveligt charmerende - det er det ikke, når det er dig! - ta' så å saml' dig lidt sammen.

Danskhed og islam

Paul Smith, forfatter

Det vil være absurd at fornægte den eventuelle danskhed, skriver Georg Metz i sin anmeldelse af Karsten Alnæs' bog Mørkets Tid. (Inf. 29. maj).

Det er absurd, hvis man med 'danskhed' forstår 'det danske' - altså et åbent begreb. Eller ser det som et eksistentielt begreb. Desværre gør DF ordet til en spidsborgerlig spændetrøje.

Måske skyldes det partiets ukendskab til Søren Kierkegaard, som ellers leverer brugbare definitions-redskaber. Hvis f.eks. filosoffen Kai Sørlander kendte til samme filosof, var han næppe så kategorisk i sine udtalelser om islam.

Derfor til Kirkegaards assessor Vilhelm:

1. 'Logisk viden' er en tilnærmelsesviden, som alene knytter sig til vores erkendelse af verden.

2. 'Sandheden' knytter sig derimod til den subjektive sandhed, eksistensen.

Vedr. det første: Vi kan erkende, at der findes et Danmark med danskere og dansk historie, kultur etc. Det er en del af vores 'logiske' viden om det danske.

Vedr. det sidste: Vi kan hver især føle os danske. Kald det gerne 'danskhed'. Men disse eksistentielle følelser er - når de undersøges - vidt forskellige og kan ikke sættes på en simpel formel, hvilket Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen korrekt gjorde opmærksom på i den sidste tv-debat inden valget.

DF vil gøre partiets subjektive danskhed til objektiv viden. Begreberne sammenblandes, og det er vel kun et spørgsmål om tid, før partiet vil til at lovgive om danskernes sindelag.

Når vi nu er i filosofiens hjørne, hvorfor så ikke gøre Kai Sørlander færdig?

På Trykkefrihedsselskabets hjemmeside skriver filosoffen, at indvandringen "har bragt religionen tilbage på det politiske tapet, fordi muslimerne kræver plads for deres religion ..."

Jeg går som en underforstået præmis ud fra, at den 'plads', han hentyder til, går videre end f.eks. de kristnes ønsker om plads for deres religion, og at Sørlander ser dette som et problem.

Hvis filosoffen blot havde skrevet 'muslimer', var sætningen dækkende. Men han skriver 'muslimerne'. Altså i bestemt flertalsform. Stillet op som en klassisk syllogisme kunne det lyde:

Alle muslimer kræver mere plads for deres religion end de kristne.

Fatima og Ali er muslimer.

Ergo kræver Fatima og Ali mere plads for deres religion end de kristne.

Men Ali er sufi-muslim, så han kræver ingen særlig plads for sin religion. Fatima er Mu'tazilah-muslim, så det gør hun heller ikke.

Holdt sproget fyraften, da Sørlander skrev 'muslimerne'?

Forførelse eller sandhed

Dagny Grøn, Hørsholm

Angående boganmeldelse 29.maj af Georg Metz om Bæk Simonsen. Metz tror blindt på Bæk. Skal man det?

At islam har haft uendelige diskussioner og slagsmål internt beviser ikke, at den respekterer andre kulturer.

Hvad hvis dogmet om 'convivencia' ikke passer? Hvem har defineret den tidlige europæiske kultur som primitiv? Var det ærgerligt, at denne primitive kultur erobrede sit land tilbage? At vi skylder islam vores egen græske arv, passer det dogme? Er vi for en stor del forført af Edward Said?

Har nogen anden kultur nogensinde haft bedre status end dhimmistatus i islam?

Jeg føler mig som detektiv og vil gerne høre, hvad kritiske historikere som f.eks. Ibn Warraq siger. Folk, der er truet på livet, er værd at lytte til.

Jøder har ingen historisk grund til at stole på nogen af Abrahams to 'sønner', islam og kristendom. At de to kunne forenes i respekt for deres fælles ophav er en vild drøm, men jeg nærer den

Forebyggelse ...

Mira Helena Bergkvist, Speciallæge, Frederiksberg

Inspireret af anmeldelse 29. maj i Bøger side 12:

Thorbjörg Hafsteinsdottirs bog 10 år yngre på 10 uger er baseret på hendes sundhedsfaglige uddannelse som sygeplejerske og hendes engagement i international forskning i funktionel medicin, som bygger på cellebiologi og biokemi.

Faktisk har jeg levet efter hendes anvisninger i 16 måneder. Jeg, som i forvejen levede sundt, blev overrasket over den øgede kvalitet, jeg mærkede i min energi, vitalitet og mentale funktion. Jeg ønsker ikke nødvendigvis, at være yngre, end jeg er, eller forlænge livet. Jeg går efter at få kvalitet i det liv, jeg har her og nu, så jeg kan være noget for mine medmennesker og gerne arbejde også som 70- årig. Investeringen i eget helbred overgår nok så mange værdipapirer og materielle goder.

Har jeg svært ved at undgå de uheldige fødeelementer, navnlig sukker og raffinerede melprodukter, kan jeg mærke ubehaget i form af hovedpine, dårligt humør og unaturlig træthed.

Som øjenlæge er jeg vant til at forebygge. Sikre børns synsudvikling, bevare synsfeltet hos patienter, holde diabetespatienter fra at få varige vaskulære skader. Tør AMD (i gamle dage kaldet forkalkning) bremses med tilskud af antioxidanter. Rygning og genetiske forhold disponerer til AMD. Hvad skal voksne børn af ældre AMD-patienter gøre? Lederen af plejehjemmet Lotte udtalte, at de ældre lever længere, hvis maden er god og hjemmelavet. Terminale patienter udskrevet fra sygehus til hospice kan komme sig i en sådan grad, at de kan udskrives til eget hjem, fordi plejen og kosten er individuel. Tankevækkende. Behøver man blive syg, før man tænker sig om?

Vi er ikke læger nok til at behandle os ud af folks dårligdomme, så derfor er det godt, at bl.a. Thorbjörg Hafsteinsdottir inspirerer befolkningen til en bedre levevis. Thorbjörgs budskab giver god mening til mennesker, som gerne vil vide mere og bruge den viden til individuelt at forbedre tilværelsen og forebygge dårligdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her