Læsetid: 4 min.

At lytte litteratur

Ørenlyd. Danskerne er begyndt at købe stort ind af CD- og mp3-lydbøger. Men hvad gør det ved litteraturen at blive lyttet i stedet for læst? Findes der en form for lytteraritet?
Lyttelyst. Lydbøger er ikke længere forbeholdt børn og blinde. Danskerne har fået smag for at -læse- gennem ørerne.

Lyttelyst. Lydbøger er ikke længere forbeholdt børn og blinde. Danskerne har fået smag for at -læse- gennem ørerne.

Jeppe Michael Jensen

5. juni 2008

For få år siden var lydbøger noget, kun børn og blinde benyttede sig af. Sådan er det ikke længere. Forlagene har satset hårdt på lydbogsmarkedet de sidste par år, og det har givet pote. Danskere af alle slags er begyndt at købe stort ind af CD- og de moderne mp3-lydbøger, der har afløst fortidens kluntede kassettebåndsudgaver.

Men hvad er det, lydbogen kan, som den gammeldags bog ikke kan? En af pionererne inden for feltet, Per Kofod fra Forlaget Per Kofod, peger på det simple faktum, at man ikke behøver læse. Man lytter bare. Og mange unge mennesker gider ganske enkelt ikke at læse.

"Ikke for at slå alle de unge over en kam. Der er selvfølgelig stadig unge mennesker, der læser bøger. Men for at få de andre, sådan nogle som min egen søn, med ind i varmen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte til at lave nogle lydbøger. De er jo vant til at lytte til musik, de unge, til at få alt ind gennem øret."

Gertrud Smith, der er redaktør på Gyldendal Lyd, fremhæver en anden fordel ved lydbøgerne:

"De kan indtages, uden at man behøver at have hænder og øjne til rådighed. Man kan lytte til dem, mens man kører bil, støvsuger og dyrker fitness. På den måde bliver det pludselig sjovt at lave nogle ellers kedelige ting."

"Men vi ved, at der også er rigtig mange, der sætter sig og koncentrer sig om at lytte," tilføjer hun. "Og folk bruger det meget i fællesskab. En familie kan sidde og lytte til en historie sammen i bilen eller i sommerhuset."

Mundtligheden

Men hvad med de mere litterære sider af sagen? Hvad gør det ved litteraturen at blive lyttet i stedet for læst? Findes der en form for lytteraritet?

Erik Granly Jensen, ph.d. og Videnskabelig Assistent ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, arbejder på et treårigt forskningsprojekt med titlen 'Lydværk, teknologi og hverdagserfaring'. Han peger på, at der ligger nogle æstetiske kvaliteter i det specifikt lydlige udtryk, som ikke findes i skriften:

"I udgangspunktet ser jeg lydbogen og den litterære podcast som interessante nye tiltag, der peger på nogle aspekter ved samtidslitteraturen, som måske har været underprioriteret de senere år, hvor der har været en vis tendens til at fetischere skriftens materialitet," siger Erik Granly Jensen og fortsætter:

"Det tyske forfatter Alfred Döblin skriver i 1929 i essayet Litteratur og radio, at det akustiske medium er det egentlige grundlag for enhver litteratur. Siden opfindelsen af trykkepressen havde litteraturen ifølge Döblin været stum, men med radioens indtog i den kulturelle offentlighed i 1920'erne fik litteraturen med ét slag sin mundtlighed tilbage. Noget lignende kan man tale om i dag, hvor den digitaliserede litterære lyd, som møder os i lydbogen og som podcast ikke blot rummer et fremmedgørende element, men endvidere formår at fremhæve litteraturens auditive kvaliteter, dens rytme, intonation, dialekter osv."

Men det er selvfølgelig ikke kun det tekstlige oplæg, men i høj grad også oplæserens evner, disse audiotive kvaliteter afhænger af, påpeger Marianne Lindholm, der er lydbogsredaktør på Lindhardt & Ringhof:

"Alt oplæsning er fortolkning. Man kan opleve, at oplæseren læser imod teksten og ødelægger en god tekst. Eller man kan undertiden opleve en sublim indlæsning, der løfter tekst og formidling til en kunstform uden sidestykke. Derfor ser vi også, at lydbogsbrugere ofte har deres yndlingsindlæsere - og det modsatte."

Kropsligheden

Det er imidlertid ikke kun selve lyden, der adskiller lydbogen fra den traditionelle bog. Det er også muligheden for kropslig udfoldelse, mener Erik Granly Jensen:

"Hvor læseoplevelsen afgjort rummer nogle særlige kvaliteter, supplerer lytningen til litteratur med en anden kropslig erfaring. Lyden omslutter ikke alene én som et kraftfelt, man kan endvidere bruge sin krop, mens man lytter. Denne taktile forbindelse mellem krop og bevidsthed, er på ingen måde ny i litteraturen. Rousseau, Nietzsche, Robert Walser, Thomas Bernhard, de undersøgte alle relationen mellem vandring og tænkning i deres værker, og med den digitaliserede, bærbare litterære lyd, åbner der sig nye muligheder for forfatteren til at arbejde videre i dette spor. Et bud på en sådan afledt litterær genre kunne være den canadiske installationskunstner Janet Cardiffs audio guides," siger Erik Granly Jensen med henvisning til den canadiske installationskunstner, der har vundet stor international anerkendelse for en række kunstneriske projekter, hvor hun udstyrer tilskuerne med en walkman, som guider dem gennem storbyer med en fortælling, der blander fiktion med beskrivelser af det urbane landskab.

- Forestiller du dig ligefrem, at forfatterne kunne sende tilhørerne ud i verden, mens de lytter til en roman?

"Jeg mener godt, man kunne tænke sig, at litteraturen kunne antage nye former med den digitale, bærbare lyd. Det er svært at forudse, hvordan det konkret ville udmønte sig, men man kunne da sagtens forestille sig eksperimenter, hvor det konkrete sted, Dan Turélls Vangede eller Steen Steensen Blichers hedelandskab for eksempel, kunne være afsæt for ny formidling af den klassiske litteratur, eller at nulevende forfattere integrerer stedet og vandringen i deres litterære værker ved hjælp af den digitale, bærbare lyd."

En opfordring, der hermed er givet videre til forfatterne. Fat mikrofonen og lok os op af lænestolen, ud i verden!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

thomas olesen

Opfordringen er skam blevet hørt! På www.forfatterstemmer.dk kan man høre både nybegyndere og store forfattere oplæse deres digte.

Lyt fx til digte skrevet og oplæst af Bo Green Jensen, Suzanne Brøgger, Niels Frank, Katinka My Jones, Cindy Lynn Brown, Lars Skinnebach, Martin Glaz Serup og mange, mange flere.

Og tak for en væsentlig og interessant artikel!!