Kammermusikkens mest sublime manifestation er og bliver strygekvartetten: to violiner, en bratsch og en cello. Genrens kongerække indbefatter komponister som Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Brahms og Bartók, og en ny cd fra Dacapo giver anledning til at indlemme vores egen Per Nørgård i denne eksklusive kreds. På samme måde som Beethoven engang var budbringeren om nye klange, nye former, nye udviklinger, kort sagt nye musikalske verdensrum, så må man i dag høre Nørgård som komponisten, der gang på gang sender de fire strygere ud på skelsættende opdagelsesrejser i det tilsyneladende bundløse tonehav, der omgiver os.
Suveræne musikere
Per Nørgårds musik spiller ikke af sig selv; den kræver grundforskning i ny teknik både individuelt og kollektivt, og den kræver tid til at tilegne sig nye dialekter og tankebaner. Det arbejde har Kroger Kvartetten kastet sig ud i, og på ensemblets første cd høstes de rige frugter af mange, mange timers strabadser. Det er mildt sagt forbløffende at høre et ungt ensemble navigere gennem Nørgårds kvartetter med et musikantisk mesterskab, som hører til verdenseliten. Men hos danskerne er der ingen selvbevidst anfører eller kaptajn, heller ikke 1.violinisten, som det tit er tilfældet. De fire musikere er lige suveræne, lige medbestemmende, lige skrappe på deres instrumenter. Deres ekstremt gennemarbejdede kvartet-spil kalder på det ene superlativ efter det andet: De ofte penible intonationskrav sidder lige i skabet, de rytmiske komplikationer løses med virtuos selvfølgelighed, klangfarverne skifter med en bevægelighed som vindens leg hen over en sommereng, og der spilles med særdeles fint graduerede nuancer med hensyn til karakter og ikke mindst dynamik. Kroger føler sig med andre ord helt hjemme i Nørgårds musikalske verdener, og dermed bliver de på forunderlig vis lige så tilgængelige og dragende som de gamle klassikere.
Mikrotoner og bomberegn
De fire kvartetter på den nye cd sætter netop ud fra forskellige verdener, for der er slet ikke tale om variationer over den samme surdej. Den Syvende (1993-94) kan med lidt god vilje høres som festmusik, skrevet med Det Kgl. Biblioteks 200 år som public service-institution i baghovedet. For her leger Per Nørgård hørbart med sine underfundige ideer, med genkendeligheder som danserytmer og skalabevægelser, bestandigt udsat for nye kameravinkler, livslysten og overgivent. Midtersatsen skyder sig ind som en natskygge, med langsomt glidende mikrotonale brydninger, dvs. noget som vores dovne ører vil opfatte som falske toner, men som sikkert, med Nørgårds egne ord, må være en af de måder, man udtrykker sig på andre steder i kosmos. Synger man i dur og mol på Mælkevejen?
Den Ottende (1995-97) har sin oprindelse i kammeroperaen Nuit des hommes. Den handler om rædslerne i Første Verdenskrig, menneskenes nat og mændenes nat. Satsbetegnelserne står på engelsk. Først eulogy, den lovsang centraleuropæerne gik ind i krigen med, her dog igen bygget på mikrotonale bevægelser. Derefter kommer man-animal, en vrængende travesti over wienervalsen og militærmarchen med sejlende passager og bægerklang. Med voyage bryder krigen ud, hylende bomberegn i en uhyggelig iscenesættelse af blot fire spinkle strygere. Fjerde sats hedder night descending, den natsorte skyttegravs stilleben hjemsøgt af tomhed og angst, tonesat slow motion i en række fantastiske klangrum. Og endelig elegy, hvor mikrotonerne vender tilbage, men nu i en klagesang med dramatiske gestus og råb om hjælp. Alle disse tableauer forløser Kroger Kvartetten så optimalt, som man kan forestille sig det.
Ind i kilden
Per Nørgård vender verden på hovedet i sin 9. Strygekvartet (2000-01). I stedet for (som så mange andre) at følge en musikalsk bæk fra den spæde kilde ud i et ekspanderende delta vælger han den modsatte vej. Musikken går så at sige i sin mor. Det begynder med det frodige liv, tre melodier i hvert sit tempo, opsat på at udforske det musikalske urstof. Den langsomme sats udvikler sig i en drømmeagtig atmosfære, i finere nuancer af den musikalske demaskeringsproces, mens finalen starter lidt tøvende, men forbereder med stigende og faldende sammenvævede spiraler den endelige indtrængen i kilden. Sikke en fantasiudfoldelse og sikke et overskud hos de fire aktører!
Den Tiende har titlen "Høsttidløs" (2005). Det er navnet på en giftig godnatblomst, også kaldt "nøgen jomfru", som får sine grønne blade om foråret, men først blomstrer om efteråret. Blomsten dukkede op i Nørgårds hoved under kompositionen, denne mærkværdige forening af tid og tidløshed. Værket er tilegnet Kroger Kvartetten, det forløber i én enkelt sats, og ifølge Nørgård selv udspringer den fra musikkens mest intime basis: dur og mol, melodi, rytmisk vækst og udtryksmæssig frodighed.
Er nu disse fire kvartetter svære at gå til for menigmand? Svaret er ret enkelt. Ja, hvis du blot hører dem, mens du læser avis eller kører i bil. Nej, hvis du lukker øjnene og virkelig lytter til denne altfavnende kvartetkunst.
Per Nørgård: Strygekvartetter 7, 8, 9 og 10. Kroger Kvartetten. Alexander Øllgaard og Maj Kullberg, violiner. Sanna Ripatti, bratsch. Jakob Kullberg, cello. Dacapo 8.226059
