Hvilke motiver driver politikere frem her i verden? Et evigt, men i det store og hele ubesvarligt spørgsmål for historikerne og for den sags skyld alle andre, der stiller det.
Jo, man kan da altid formode, og nogle gange efterlader aktørerne optegnelser der belyser den psyke, der indkapsler magtbegær og magt. Men den inderste impuls forbliver som regel i det dunkle. Hvorfor blev Napoleon sådan et dumt svin? I lange tider opererede man i fuldt alvor med kejserens ringe kropsvækst. Den lille korsikaner, som han blev kaldt.
Men Napoleon var ikke udpræget nogen lille mand i sin egen samtid, så Napoleon-komplekset, som små mænd ofte siges at lide under, passer ikke på navnefaderen. Hvad drev ham så til at ville erobre hele Europa og Rusland med; hvorfor blev han ikke hjemme og passede sin Josephine og fornøjede sig ved at få en kage opkaldt efter sig?
Hvad er magtbegær? Hvor afgrænser dette sig fra eventuelle ideale fordringer til tilværelsen, samt mulige ambitioner om at gøre noget for andre? Sjældent siger politikere selv noget om drivkraften. Det vil sige, det gør de da, når ambitionen lyder af noget, som når Sabroe i kampen mod uretten så en lille læredreng få tæsk af sin mester, og derefter besluttede sig til at gøre noget ved det. Det er en drivkraft der vil noget.
Eller når John F. Kennedy, der var søn af en meget rig mand og mangemillionær lod forstå, at han selv var parat til at gøre noget for sit land og ikke blot ville vente på at hans land gjorde noget for ham. Klar musik.
I Hitlers tilfælde var drivkraften had til de institutioner der forkastede ham og et endnu dybere had til jøderne. Dels dem han ifølge Mein Kampf mødte som dystre fremmedelementer i Wiens gader, dels overklassejøderne, der havde alt det, han selv manglede, oven i købet også den dannelse han på en gang snobbede vildt for og foragtede så inderligt.
Så besluttede han sig for at blive politiker og udrydde alt det, han ikke begreb og ikke, om så han opnåede al den magt han vildt attråede, nogensinde ville kunne blive ét med.
De store frihedshelte har ofte mere altruistiske tilgange til magten. Et eller flere principper kan være så afgørende i deres sag at de endog er parate til at dø for den eller lide afsavn eller sætte alle personlige hensyn til side, og for eksempel som en Nelson Mandela gå i fængsel i årtier.
Lutrede kommer de ud og er parate til at forvalte det opnåede. De typer er sjældne og har, når de disse sjældne gange optræder på historiens scene, karakter af frelsere.
Motiverne bag magten
Den berømteste, hvis man nu tillader sig at se nøgternt på personen og for en stund lægger bort det religiøse, var Jesus af Nazareth. Enredeemer for Herren, kan man jo roligt sige, hvis følelse af bestemthed utvivlsomt, og uanset om Jesus er en historisk skikkelse eller ren myte, har dannet skole.
Birgit Meister sagde om Mandela, da denne optrådte i det gamle Radiohus' koncertsal under sit besøg i sin tid: Han har taget korset på sig for vores skyld! Det var rigtigt følt og sagt.
Den ultimative opofrelse er trods alt ikke et monopol. Motiverne bag den politiske gerning er som antydet mangfoldige og som sagt i al almindelighed ikke så entydige som en oprører som Jesu eller Mandelas.
I søndags indledte Berlingeren en længere og stor serie om kulturkampen herhjemme. Bladet lagde forstandigvis ud med et interview med den som har erklæret kampen, nemlig statsminister Fogh Rasmussen.
Hvad angår den, kampen, blev man ikke meget klogere. Der er jo ikke meget nyt i at Fogh Rasmussen og Venstre dybest set ønsker det socialdemokratisk radikale solidariske velfærdssamfund omformet til et individualiseret minimalstatsmarkedssamfund. Skattestoppet har allerede gjort sit, og reduktionerne i kommunernes selvstyre og budgetter understreger viljen til at gennemføre Fogh Rasmussens gamle ideer fra sin gamle bog om minimalstaten som ideal, den han klogeligt lagde afstand til, men hvis mål hele tiden har stået ved magt.
Hvor det nye kommer ind i billedet, og som har forbindelse med denne teksts lange indledning er de klare motiver, Fogh Rasmussen røber. Motiverne bag hans magtambitioner.
Foghs gymnasietraume
I en overordentlig og for Fogh Rasmussen helt usædvanlig åbenmundethed, fortæller han om de komplekser fra hans skoletid der helt klart har fulgt statsministeren livet igennem, som han i interviewet redegør for i en formulering, man dårligt kan kalde andet end bitter, og som angiveligt har haft og har direkte indflydelse på hans politiske handlinger.
Åstedet for kompleksernes udvikling var Viborg Statsskole, som den unge Fogh Rasmussen frekventerede, og hvor han oplevede embedsmandsbørnenes overlegenhed. Alle dem der var født i overført forstand med en guldske i munden, og som kunne føre sig frem og betjene sig af alle de fremmedord, underforstået Fogh Rasmussen ikke var fortrolig med hjemmefra. Bonderøv mellem overklasseløg.
Gruppeeksamen
Det har sat sig i sindet og betyder for eksempel at landets statsminister i det Herrens år 2008 kan blive hed i kinderne af forargelse over gruppeeksamen. Den stille slider skal ifølge Fogh Rasmussen have mulighed for at aflevere det, han kan og blive bedømt herefter. Ikke stå som en noksagt og blive skubbet til side af embedsmandsbørnene, der bare kan det med de fremmedord og i det hele taget bare kan det dér.
Og det blev så regeringens politik, skønt alle med pædagogisk indsigt og så at sige alle betydende universitetsfolk samt det meste af dansk erhvervsliv faktisk hylder gruppeeksamen som højst relevant.
Alle - eller de fleste sagkyndige - peger samtidig på, at heller ikke den stille slider bliver overset i en gruppeeksamen, og den der ellers tror han kan klare den på talentet og charmen, skal i øvrigt nok få sin sag for.
Fogh Rasmussens opfattelse er myte, for ikke at sige det rene vrøvl.
Hvad værre er, er den mangel på tillid til at folk i en gruppe bistår hverandre og nok skal sørge for, at alle bestiller noget, og alle får som fortjent, i den grad er den udeblevne faktor i statsministerens kompleksfyldte verdensbillede.
Alt ses som bitter kamp
Komplekser er ikke nødvendigvis et onde, såfremt man er i stand til at udnytte dem positivt og gøre dem til et aktiv.
Fogh Rasmussen afslører smerteligt, hvorledes disse tidlige oplevelser er blevet en sten i skoen, en byrde, en svien, en begrænsning, kunne man også hævde, en begrænsning, som han nu bruger sin store politiske magt til at påtvinge andre.
Og så er det ikke så uskyldigt mere og ikke blot en pudsig historie fra en barndom og ungdom fuld af surt slid og pligter og kampe. Det sidste ord bruger Fogh Rasmussen hele tiden. Det hele er en kamp.
Hvad med at slappe lidt af, læse lidt flere bøger og alligevel forsøge at kigge på abstrakte billeder og forsøge at begribe noget, der ikke ligger så lige for og er så banalt?
Bag Fogh Rasmussens bitre følelser over for dem, der havde det nemmere end han selv, ligger formentlig også den mindreværdsfølendes uvidenhed om dem, han misunder. Mon de havde det så nemt, som han som voksen stadig tror. Mon?
Der skal indsigt til for at blive en stor statsmand, også indsigt i én selv.
Man kan klare sig langt med bittert selvbedrag og kreativ bogføring. Men man får ikke et stort eftermæle, såfremt bitterheden fortsat driver én i det, man mener uafbrudt skal være kamp og krig, men som kunne være mindre menneskeligt fattigt.
Metz:
"Man kan klare sig langt med bittert selvbedrag og kreativ bogføring. Men man får ikke et stort eftermæle, såfremt bitterheden fortsat driver én i det, man mener uafbrudt skal være kamp og krig, men som kunne være mindre menneskeligt fattigt."
Når historikerne engang skal til at skrive om Fogs værdikamp er der ingen tvivl om at deres dom vil blive meget hård...
Godt klaret af Metz, at man næsten får medlidenhed med knudemanden Fogh ...
Nogen burde have sendt Fogh i psykologisk behandling for mindreværdskomplekser allerede i hans ungdom - eller der omkring.
Så var Danmark bl.a. sluppet for hans patestiske leflen for bonderøven Bush.
Lille Fogh der går i krig med store Bush - hør hvor jeg gungrer.
Gud eller Allah - eller hvem der nu har magt til det - forbyde at Fogh nogensinde får en toppost noget steds.
Du har ret - Vadmand - man får næsten medlidenhed med Fogh.
Og alligevel ikke, for man skal ikke have medlidenhed med at kynisk magtmenneske, der lyver for at få sin politik gennemført om det så skal koste sammenhængskraften i Danmark.
Må de onde år med Fogh og Pia snart være forbi, så dansk politik igen kan blive anstændig.
Hver gang Georg Metz skriver noget er der fejl i adresserne eller i stavemåderne. I Viborg gik den lille Anders på Viborg Katedralskole. Viborg Statsskole eksisterer vist kun i Metz' verden. Det er en ikke helt uvæsentlig oplysning, da årsagen til stræberen Anders' smerte netop ligger i, at det var en Katedralskole med traditioner og med et elevsegment, der er de fleste provinsbyer forskånet. Biskoppen, Amtmanden, Sygehuset, Vestre Landsret og Vestre Landsdelskommando med en stor kaserne gjorde, at Viborg havde et stort klientel af veluddannede, til dels universitetsuddannede , der nok kunne få andre end den unge Fogh til at snappe efter vejret.
Når denne kontrolfreak og kantede person ser tilbage på sin gymnasietid, kunne man tro, at folk i det mindste ville virke forstående over for hvilke problemer han som ungt menneske havde, og også forstå hvorfor han er blevet som han er. Georg Metz pisser naturligvis med højrøvet elegance på denne bonderøv, som ikke kan løsrive sig fra sin fortid. Den bedårende tidligere oplæser på tv-avisen er tilsyneladende aldrig helt kommet over at den lille stræberiske gnom både blev student og akademiker, mens Georg blev journalist og kom i fjernsynet.
Anders Fogh er uden tvivl en højst kantet person og det er sandt for dyden ikke nogen god begrundelse for at afskaffe gruppeeksamen,at man har haft en hård skoletid, men Georg Metz' ord om, at man skal have stor selvindsigt for at blive en stor statsmand, er så latterlig, opblæst og fuldstændig uden indsigt i hvor lidt han som klummerskriver og omrejsende foredragsholder betyder.
Men liniebetalingen kan vel forklare en del og den kroniske bitterhed over at være et overset orakel resten.
Nåh ja: "Når bitterheden driver værket".
Jeg forstår ikke, hvis folk er overraskede over statsministeren. Det lyser jo ud af ham, og han er så forbenet og så angst for at bryde sit hårdt tilkæmpede decorum, at han nu har påført hele landet en absurd, bagstræberisk og anti-liberal konventionalitet.
Som statsminister er han på samme måde en kritisk revisor, der ikke besidder embedet med kærilghed (andet end kærligheden til magten), men nedbryder og opløser de strukturer, der ligger under landets sammenhæng. Som altid er det, når man taler om et fænoment - "sammehhængskraften" - at dets forsvinden er åbenbart. Og det er ikke nogle få indvandreres skyld, for et grundfæstet samfund klarer let det, der er værre.
"Når bitterheden driver værket" - ja det passer vist meget godt som titel på denne omgang lommepsykologi :D
Gruppeeksaminer er forøvrigt kun gode for de der ønsker at gemme sig eller dovne den af. Der er ikke brug for dem.
*ej men man skal lære at arbejde i en gruppe* - nej det er noget almindeligt begavede mennesker bare kan fra naturenshånd. Samarbejde er noget vi bruger når vi skal løse opgaver der er for store til at en enkelt kan gøre det alene. Derfor er der heller ikke brug for det i folkeskole og gymnasium.
Forøvrigt mener jeg RUC bør nedlægges.
"Når denne kontrolfreak og kantede person ser tilbage på sin gymnasietid, kunne man tro, at folk i det mindste ville virke forstående over for hvilke problemer han som ungt menneske havde, og også forstå hvorfor han er blevet som han er. Georg Metz pisser naturligvis med højrøvet elegance på denne bonderøv, som ikke kan løsrive sig fra sin fortid. Den bedårende tidligere oplæser på tv-avisen er tilsyneladende aldrig helt kommet over at den lille stræberiske gnom både blev student og akademiker, mens Georg blev journalist og kom i fjernsynet."
Ja, ja Metz er lidt højrøvet, på den anden side, har han jo også en pointe. Det kan da godt være, at Fogh følte sig ydmyget i sin skoletid på grund af sin ikke-akademiske herkomst. Men hans virkelige fejl har jo været, at han istedet for at tage det mere afslappet, har prøvet at blive ligesom "de fine". Så et eller andet sted holder han fast i det klassesamfund, som han har følt sig udelukket fra. Eller han prøver at skabe et nyt klassesamfund på nogle andre præmisser, istedet for et samfund med plads til alle. Han var jo faktisk kendt som "Røde Anders" tidligt i sin karriere, men det er så åbenbart glemt nu.
Det er lidt symptomatisk for højrefløjens politik som nogle gange virker som et anerkendelsesprojekt, hvor man prøver at dække over egne fejl, ved at pisse på venstrefløjen.
Søren R, det er vel den sædvanlige liberalistiske kamp mod nedarvede privilegier og sociologiske fordele. Derfor vil liberalister jo i egen selvovervurdering altid rive ned, hvad generationer har opbygget, fordi de ikke forstår eller på forhånd opgiver at leve op til andet end det helt basale: at tjene mange penge.
De kommer aldrig til at forstå, at det kan flintrende ligemeget med alle deres materielle værdier, når ånden går tabt derved.
Det må være fedt at være venstreorienteret tankelæser. Hvis folk er uenige så fremlægger man bare de synspunkter at man:
1) I virkeligheden ved hvad de tænker (og deres altid slet skjulte virkelige motiver)
2) At samme grunder i en dårlig barndom (typisk noget med at de andre ikke ville lege).
Jeg synes det er fantastisk! Hvor må det være nemt!
Det er næsten som når i hyler "racist" til enhver der ikke er kulturrelativist.
Ikke at det betyder noget. De tankesystemer i operere med virker nemlig ikke. At de så i en ideal verden var ønskelige er noget andet; men det er alle jo enige om - verden er bare ikke ideel og derfor skal der heller ikke planlægges efter at den er det - eller bliver det snart.
Interessant synspunkt, jensen, men mon ikke en del af forklaringen på, at systemerne ikke virker, lige præcis er sådan noget som din modstand?
Det er jo ikke sådan, at alle kulturer i verden fungerer ens, og faktisk er der en hel del meget succesfulde kulturer - ihvertfald har de overlevet i århundreder, måske snarere årtusinder - hvor en større grad af deling af goderne og mindre konkurrence indbyrdes er det, der forstås ved "det, der virker".
@PeterH
"Interessant synspunkt, jensen, men mon ikke en del af forklaringen på, at systemerne ikke virker, lige præcis er sådan noget som din modstand?"
Selv hvis jeg tager fejl, så gør det ikke at Metz så har ret.
Som jeg skrev:
Det må være fedt at være venstreorienteret tankelæser. Hvis folk er uenige så fremlægger man bare de synspunkter at man:
1) I virkeligheden ved hvad de tænker (og deres altid slet skjulte virkelige motiver)
2) At samme grunder i en dårlig barndom (typisk noget med at de andre ikke ville lege).
Det er generisk, vi ser det hele tiden fra de venstreorienterede.
Hvilke kulturer er det forøvrigt du mener vi skal sammenligne os med? Når du som forsøger at få det til at være i orden at Metz knapt kan klare sig selvom han hiver grimme ad hominem argumenter frem?
Det lyder som en dårligt kliche, men kimen til mangt og meget bliver åbenbart langt i barndommens uforløste nederlag.
Anders Fogh Rasmussen er åbenbart nået så langt i sin selvindsigt, at han tør erkende hvorfor han er er knudret og aparte. Det tjener vel manden til ros, agtet at vi andre måske er stærkt bekymrede over denne nye indsigt?
Jeg erinder nogle interviews med Pia Kjærsgaard, der forklarede om sin barndom, og de ydmygelser og svigt hun oplevede, og som er motivation for, og forklaring af, hendes ligeledes bizarre adfærd. Jeg har ikke fundet et link til den oprindelige arikel, men har fundet et link til en artikel 10 år efter det oprindelige interview, Gensyn med Pia Kjærsgaard.
De oprindelige artikler var rystende læsning, der tydeligt viste hvordan en frustreret 13 årig piges oplevelse af sine forældres skilsmisse i vid udstrækning forklarer hendes adfærd som voksen.
ups:
... uagtet at vi andre ...
Vi er givetvis mange der på tidspunkter i iivet har oplevet at føle os som "bonderøven blandt akademikere", og det er det bestemt ikke altid at disse akademikere viser sig frem fra bedste side. Dog er det en meget primitiv (og sågår "Hitlersk") egenskab at ville "hævne" sig og tryne denne type mennesker.
Anders Fogh Rasmussen har ofte tordnet mod "smagsdommere" - og ja, det er altså som oftest et tegn på selvusikkerhed. Hans administration har dog siden ikke tøvet med at indsætte egne smagsdommere - ergo var problemet ikke eksperter, men eksperter der kan finde på ikke at følge de på forhånd vedtagne konklusioner.
I de første par år af sin regeringstid fik vi tordnet ørerne fulde med, at klimaet havde det helt fint og at situationen var stærkt overdrevet takket være venstreorienterede pladderhumanister. Pludselig er Anders Fogh så "blevet klogere" som han siger - nu er han miljøforekæmper og Bjørn Lomborg er ikke Messias alligevel.
Ah ja, og minimalstaten er pludselig alligevel blevet interessant.
Tak fra en konservativ social-liberal:
Tak, Metz, du har af og til ret :)
Det sociale i det liberale er til at overse hos Foghs bondeparti Wenstre.
Jeg har nu altid haft ondt af Fogh, men end mere af vort land, som må trækkes med Foghs Vilje til Kamp.
Selv gik jeg på Viborg Katedralskole kort efter Anders Fogh. Vi kaldte ham endnu for "Anders Dressman", fordi hans slips var mere iøjnefaldende end hans sociale intelligens.
Det kunne man lave en rap om:
Vi i KU gik med cowboytøj, men Anders gik med slips
/ og hans meninger var også dengang clipset ind med clips:
/ "Anders, hvad er to plus to?"
... "Tjoeh, det må blive fem, men vi i VU arbejder hårdt og liberalt på,
at det skal blive tretten, for vi blæser på pensioner
og på arbejdsmarkedsretten"
/ Og al den røde maling, og hans jakkesæt blev såret
/ men nu ved vi da med sikkerhed, at Anders farver håret.
For Foghs fjender, samt fraværet af en konstruktiv, selvstændig opposition, er med til at holde ham ved magten?
@Jensen...
Citat: "Er det virkelig sådan, at man på venstrefløjen beskæftiger sig med en amatør psykologisk forklaringsramme?"
Næh Jensen der er ikke kun på venstrefløjen man beskæftiger sig med den sociale arv... hvis du havde adgang til radio eller fjernsyn ville du vide at samtlige partier i Folketinget går ind for at der skal sættes massivt ind for at at bryde den sociale arv hos den socialt belastede del af befolkningen...
De kunne så måske gribe i egen barm og starte med at bryde Fogh's sociale arv...
Og jeg har - ligesom en del andre her på siden - også længe haft ondt af Fogh--- stakkels menneske, som har brug for at skrive en hel drejebog - De første 100 dage" for at kunne "spille" Statsminister...
Det må jo være et rent helvede at skulle leve med, at hver eneste lille-bitte handling og udtalelse skulle tilrettelægges og gennemtænkes ned til mindste detalje... sikke et umenskeligt pres at være underlagt!
Hvis jeg, som psykiater, belv kontaktet af en person, som i den grad var nødt til at tilrettelægge hele sit handlemønster ned i mindste detalje for at kunne få en hverdag til at hænge sammen, ville jeg med det samme tvangsindlægge personen og støtte massivt op med samtaleterapi og medicin, for at hjælp personen.
Desværre er der ingen som tilbyder den slags hjælp til Fogh... men derimod står der en masse rygklappere parate på sidelinine - klar til at misbruge hans "brist" til egen fordel... her tænker jeg specielt på neoliberalister og andre medløbere (Carsten Friskytte?), som ser egen fordel i Fogh's ulykkelige situation!
Og til Georg Metz:
Gud ved hvordan Pia K's og Jesper Langballe's - for slet ikke at tale om Søren Krarup's barndom har været???
Og hvad med Carsten Friskytte... eller mig selv - eller os alle sammen!!!
Jeans
Metz og Fogh går godt i spænd sammen!
Metz med sit 'brand' som en bitter oppositionstilhænger der som en opgivende akademisk taber spytter på alt og alle, gavner ikke ligefrem oppositionens sag. Han er en af de mange nyttige idioter, som tror at man kan iscenesætte en holdningsbearbejdning med offersnak!
Hvornår er der bare kommet én innovativ analyse, som kan give brændstof til debatterne fra den mand?
Her agerer han mikrofonholder for Statsministeren, som hans embedsværk med dårlig timing efter kritik af hans manglende tilstedeværelse på borgen, har plantet et 'spin' om at Statsministeren skam handler ud fra noble motiver. Ja, noble! For i den almindelige danskers bevidsthed er det et nobelt motiv at reagere med indignation over at kloge Åge'r med stærke familier og tegnebøger har trynet en i folkeskolen.
For vi kan i Danmark ikke lide akademikere i erhvervslivet, i institutionerne, i politik, som naboer, som kolleger eller i det hele taget, og stigmatiserer dem velvilligt sammen med Statsministerens 'motiv' historie. Vi er nemlig socialliberale socialdemokrater der har arbejdet os til tingene! Og vi har alle dårlige minder fra folkeskolen! Og på den måde prøver Venstre at tage noget af fremgangen hos S tilbage.
På den måde vinder Statsministeren sympati for at vække genklang i de negative friheder, som rigtige neoliberale ynder at gøre.
Vi går også alle rundt med den helt oplagte psykoanalytiske og oltidssociologiske pladderforestilling om at vores fortid kan begrunde vores handlinger i nutiden, så det statsministrielle spin rammer da lige i papegøjen!
Statsministerens biografiske historie rammer altså lige i plet, der hvor alle befolkningens hverdagsforestillinger blokerer for klarsyn, og legitimerer regeringens værdikamp med patroniserende retorik.
Så historien rammer lige i plet i venstrefløjens højborg, hvor Statsministeren er på shoppingtur inden sommerferien.
Den ufornægteligt selviscenesættende Metz kan så fungere som stråmand for forehavendet ved at bekræfte hvor usympatisk og umenneskelig disse akademikere virkeligt er, og legitimerer så historiens heavy rotation!
Enten har Metz fået et bijob i Statsministeriet, eller så er dette skrevet på 10 minutter uden omtanke, og Information skulle have sin honorar tilbage!
Her kan I læse Foghs biografi (eller en del af den)
http://ft.dk/default.asp?ptag=vismedlem&akro=VANFR
Som I kan se gik han i gymnasiet i Viborg (eller rettere Viborg Katedralskole) fra 1969-1972 og på Århus Univeritet fra 1972-1978. Og dengang skal der skam nok have været noget om det. Men dengang var embedsmands-standen, i hvert fald, i Viborg, sikkert konservativ og samfundsbevarende. Det ændrer jo intet ved, at han i hvert fald har opfattet sig som en bonderøv placeret ved siden af alle de fine embedsmands børn i sin gymnasieklasse. Gad vide hvordan folks børn fra arbejderklassen opfattede sig selv på Viborg Katedralskole i de år??
Og jeg vil da tro (uden dog helt at vide det?) at den unge Anders Fogh sikkert har oplevet det ene brændende nederlag efter det andet, når han f.eks. skulle fortælle eller forsvare noget om sin politik eller argumentere for sine holdninger. Og det har sikkert ikke altid været lige nemt for en stille slider som ham at blive målt med den alen, som hedder at man allerhelst skal være aktiv og udadvendt og sige en hel masse. Nu gik han så også i gymnasiet og på universitet lige i årene efter 1968, hvor alle jo skulle danne grupper - og dengang ville jeg tro, at nogen i hvert fald ikke lavede ret meget i de grupper. Mens det måske var Anders der måtte lave det hele? Og så fik en dårlig karakter, fordi det lissom var gruppen, der fik karakter, ikke enkelt-individet? Jeg ved det ikke, men det kunne da være en forklaring på hvorfor han har kæmpet så indædt mod gruppe-eksamen lige siden.
Jeg har skam meget sympati for en mand, der som Anders Fogh Rasmussen selv har kæmpet sig frem til sin position ligesom jeg har en del (for ikke at siger en masse) empati for, hvordan han blev den han er. Som jeg ser det er Fogh aldrig blevet tilfreds med at han er den stille slider, og muligvis er introvert (som jeg er) af natur, men forsøger hele tiden at gøre vold på sin egen natur og tro at han skal være extrovert (udadvendt) for at være populær. Som jens peter hansen skriver er der jo netop en vigtig pointe i at det var en Katedralskole i Viborg at den unge Fogh gik. Her er der nemlig traditioner. I Viborg residerer bispen, der er Landsarkivet, Landsretten og mange andre ting, som nok sørgede for, at der dengang var en del vel-uddannede mennesker i Viborg, som sikkert har set ned både bonderøvene fra Ginnerup mv. og på dem der kom fra arbejderklassen og ville være studenter.
Men men men --
der er to ting at sige til dette.
Blot fordi man kommer fra arbejderklassen eller fra landet er man ikke automatisk dum. Det handler om at lære det ordforråd man bruger i f.eks. økonomi mv. Det er den ene ting. Den anden ting er at fordi noget er svært for en skal man jo ikke opgive at lære det - hverken fra elevernes eller lærernes side.
En tredje ting er så, at jeg meget enig med Georg Metz i at det er bitterheden (som jo bare er indestængt vrede) der driver Anders Fogh: En bitterhed grundlagt i årene på Viborg Katedralskole og Århus Universitet om at alle børnene af embedsmændene fik bedre karakterer end ham, fordi de kendte alle de rigtige udtryk hjemmefra; en bitterhed der bunder i, at alle de priviligerede børn fik højere karakterer end ham, fordi de, sådan han sikkert ser det, omgikkes med de rigtige mennesker med de rigtige mennesker.
(altså: grundlæggende set at biskoppens barn fik en høj karakterer fordi han var biskoppens barn, og ikke fordi han kunne det han skulle kunne - ej heller når han skulle argumentere for noget).
I den optik giver det hele pludselig mening; alt det om test, og om at eneren, den stille slider, skal belønnes for sin indsats. Når jeg taler om test her taler jeg om de nationale tests, som regeringen har indført for netop måske at hin enkelte kan finde ud af, hvor han eller hun ligger henne i f.eks. dansk eller biologi. Her er det nemlig kun ens egen dygtighed, der gælder - ikke om man er søn af en biskop. Og på den måde falder dette godt i tråd med liberalismens stædige insisteren på en kamp mod nedarvede priveligier - og en kamp for et Danmark hvor man gå fra 'bistandsklient til bankdirektør'.
Det er som om tiden har stået stille inde i Fogh's hoved; som om han stadig tror, at universiteterne mv. laver gruppearbejde på samme måde som 30-35 år siden. Intet kunne være mere forkert. De personer der intet laver i grupperne i dag på RUC og Aalborg Universitet, ja de bliver altså hældt ud af grupperne. Og til gruppe-eksamen kommer alle i gruppen med 5-10 minutters oplæg, også den stille slider. Og lærerne kan godt bedømme om man siger noget vægtigt eller om man bare tror, at man kan charmere sig igennem det hele.
Jeg har selv som lærer på en erhvervs-skole haft adskillige elever oppe til eksamen i f.eks. dansk. Og både læreren og jeg kunne altså godt se hvornår der var tale om en elev, som kunne sit stof og sagde noget vægtigt eller hvornår der var tale om elev som bare snakkede hele tiden - uden egentlig at sige noget. Det kan man også lynhurtigt spotte - også til en gruppe-eksamen.
Der er heller intet nyt i at børn af veluddannede klarer sig bedst i skolen. Allerede Erik Jørgen Hansen påpegeded dette i 1970erne (og måske også i 1960erne?) i adskillige rapporter fra Socialforskningsinstituttet.
Kære Georg Metz:
Hvis du nogensinde vil undersøge kimen til ondskab, bør du tage med til gruppedannelsesprocesserne på AAU eller RUC. Større grad af direkte, ubarmhjertig bortsortering af mennesker findes ikke i Danmark.
Det er ikke for ingenting, at gruppearbejdet er blevet sammenlignet med Robinson Ekspeditionen. Men bevares, jeg er forbi den del af mit liv, og hvis det er den slags erhvervslivet vil have...
Georg Metz
Når man læser Georg Metz’s indlæg ser man hurtigt konturen af en desperat og ulykkelig mand. Han gemmer sin egen utilstrækkelighed bag et tyndt slør af hadske kommentarer. Hans evindelige angreb på Anders Fogh og de borgerlig tyder på at manden lider af en psykose, højest sandsynligt fremprovokeret af en svag karakter og en lærer/underviser der har sat ham stolen for døren, da han var yngre. Der har heller ikke hjulpet at Metz på mange punkter har været lige så stor en fiasko som forfatter, som i sit private liv.
Det er beundringsværdigt at Information vil hjælpe Georg Metz igennem hans livs efterår ved at trykke hans banaliteter, men hvis Information bekymre sig om Metz bør avisen tage fat om problemet og give Metz noget hjælp og omsorg.
Anders Fogh har brudt en social arv, som består i at være fra et hjem uden den store boglige ballast, men med en uhyggelig vægt på arbejde og pligt. Han var formentlig dialekttalende, et handicap i en fimset provinsby som de færreste kan forstille sig. Han var røvkedelig, stræbsom og målrettet. Alt det der gør at hans selviscenesættelse virker kontrolleret, iskold og kunstig. Hele hans liv har siden barndommen været et forsøg på at stræbe mod de højeste mål og tilsidesætte alt andet for at nå dette. Han gør tilsyneladende intet af lyst, men alene af beregning. Han er sandt for dyden svær at holde af og hans udstråling er kold, også når han smiler.
Når han så løfter en flig og fortæller hvorfor han bl.a. er blevet sådan, kommer Metz med sin storbyoverlegenhed og fortæller ham hvad han skulle gøre. Det er denne vamle, selvglade,skaf dig dog et liv mand holdning fra en halvstuderet journalist med et selvværd langt ud over det udholdelige, der virker fuldstændig grotesk.
Fogh er slem, men Metz som mentor. Vorherrebevares.
Søren Nørbak, du har sikkert ret i, at Metz i hvert fald ind imellem føler sig desperat og ulykkelig. Det er han ikke ene om. De fleste, jeg kender, er efterhånden desperate og ulykkelige over den måde Fogh og Kjærsgård ødelægger vores land på.
"Når bitterheden driver værket"
Jeg troede når jeg læste titel og forfatter at det ville være selvbiografisk.
Det som AFR oplevede på den fine Katedralskole i Viborg var da ganske almindeligt. Jeg kender det som klasseforskelle og kulturforskelle mellem klasserne. Man taler simpelthen helt forskellige sprog og dem, der ikke kan det hjemmefra må lære det i skolen.
Således måtte også jeg lære et nyt sprog, men til forskel fra AFR fik det mig til at arbejde for at vi alle skal have mulighed for at opbygge den selvfølgelige selvtillid, som priviligerede mennesker fører sig frem med.
AFR har derimod opbygget et politisk og økonomisk klima, hvor flere og flere mennesker udstødes og fattiggøres, så kulturkløften mellem dem og de priviligeredes rækker bliver større og større.
Der er noget der ikke stemmer...
Glimrende, Lise Pedersen, nøjagtigt som vi er mange, der har det. Men nogen forstår ikke, at der ikke går noget fra dem selv, blot fordi andre får det ligeså godt eller bedre. Det gør du fint rede for.
Det er stadig lige utroligt at man på venstrefløjen bruger lommepsykologi i et eller andet desperat forsøg på at sygeliggøre folk der har andre synspunkter end en selv.
Det er ikke specielt kompliceret at regne ud, hvorfor VKO sejrer gang på gang - hvordan kan Pia og Anders og Bendt tabe, når hele det røde bagland er komplet idéforladt og bare smider med mudder, hvergang de skule forsøge at tænke noget nyt?
Det er smukt at læse at gogge ideologiske salonsocialister bare dømmer andre ude fordi de jo nok har haft en dårlig barndom. Ja, det er nok derfor folk er libnerale eller ikke vil have flere Islamister til landet - de er simpelthen syge... eller hæmmede - ellers ville de jo kunne se alting fra SF's synspunkt
Genialt! umuligt at forstå hvorfor den strategi ikke virker.
Og det er utroligt, at man på højrefløjen stadig bruger den samme gamle floskel om, at "folk skal have det dårligere, så skal de nok få fingeren ud og begynde at bestille noget."
Dobbeltmoralen afsløres jo dér, hvor man giver de rige skattelettelser - altså flere penge - for at få dem til at "gøre en ekstra indsats", mens de fattige får nedskæringer for at "motivere dem for at komme i arbejde".
Giv mig en brækpose!
Georg Metz har nok haft en dårlig barndom. Det er nok derfor han tænker som han gør.
Som ung havde han svært ved at passe ind og senere blev han så bitter, at han skrev om at andre var bitre og så var cirklen sluttet. Den bitre skrev at andre var det.
Nå, men heldigvis er det helt uden betydning hvad Georg Metz og andre eftersnakkere mener. Det er som lidt trafik støj i det fjerne - man var nok helst uden det, men det er altså uden betydning.
I tænker dårligt. Det er simpelthen det der er problemet.
Har man intet, giver man op, er man sikret blot minimalt ordnede forhold, blomstrer man op og får ny energi.
Den menneskefjendske liberalisme fejler imidlertid også på sin venden tingene på hovedet: arbejde og vækst er intet formål i sig selv, men blot et middel til et dejligt liv. Desværre tror liberalister, at livet er arbejde, og på den måde kommer det liberalistiske samfund på kant med demokratiet, hvor det jo netop handler om, at folk skal deltage i de politiske beslutninger. Intet er så ansvarsforflygtigende i et demokrati som at henslæbe livet på arbejdsmarkedet.
Hvis vi skal tale venstrefløj så har SAF's leder Villy Søvndal helt åbenlyst erkendt, at han nok har hakket for mange roer til at blive socialistisk ekstremist. (som mange af hans jævnaldrende jo blev det). Og mon ikke en del af Poul Nyrup's kluntethed også om af at han også havde kæmpet sig frem til en akademikerplads fra en baggrund som arbejderdreng. I 1970ernes begyndelse herskede kapital-logikerne jo suverænt på universiteterne. Og her skulle man kunne alle dine fine ord - ellers var man altså intet.
Hvornår vil højrefløjen erkende, at at vores barndomsoplevelser former os. Jeg er f.eks. enig med Claus Hjort i at folk skal tage mere ansvar for dem selv og for deres samfund. Det er jeg nemlig opdraget til at gøre. Det handler således ikke om nedskæringer, men om at gøre det som er godt for samfundet som helhed. Jeg forstår ganske enkelt ikke de forældre som mener at det udelukkende er samfundet der bør tage sig af deres gamle eller børn, fordi vi jo betaler så og så meget i skat. Eller mener, at det er skolens opgave at opdrage børnene...
Jeg kan skam sagtens forstå Fogh's bitterhed, ganske enkelt fordt det modsvarer ganske meget til min oplevelse af den danske gymnasieskole i start 1980erne. Dem, der kunne 'walk the walk og talk the talk' fik fine karakterer, mens os andre, der brugte ganske almindelige ord, og ikke fremmedord (eller forklarede det med jargonen brugt indenfor f.eks. samfundsfag) fik forholdsvist dårlige karakterer. Og så var der dem, der bare ikke gad, men som alligevel kunne gå hen og score 10 og 11-taller til eksamen.
Når det er sagt, vil jeg også sige, at en del af det at blive voksen handler om
at have mod til at sin opvækst i øjnene - og gøre noget ved det som man synes er dårligt. Det mod mener jeg ikke Fogh har haft; sikkert af forskellige grunde. For mig at se opfører han sig altså ir-rationelt lige omkring det punkt, der hedder 'gruppe-eksamen' mv. Og dette er ( helt) sikkert baseret på hans oplevelser på Viborg Katedralskole og Århus Universitet. Der er intet der ellers kan forklare hans mistro og mistillid til eksperter, lærere og grupper.
Som sagt før i denne tråd: Jeg kan sagtens have en masse empati og sympati for mandens personlige (og private) lidelser, mens jeg bestemt ikke bryder mig om hans politik.
Peter H:
Du rammer noget meget, meget centralt med dit sidste indlæg.
Arbejde er blevet til et mål i sig selv.
Humanisme er efterhånden en by i Rusland.
Men det er jo hvad flertallet af danskere har bedt om.
Det er sørgeligt at se på .
Der er ingen ægte klogskab i den måde vi bliver styret på pt.
Nyliberalisterne er udelukkende oppe i hovedet . Der er ingen hjerte i deres ord....kun kolde tal . Vi er blevet reduceret til robotbrikker der med fandens vold og magt skal rykkes rundt med på arbejdsmarkedet i vækstratens hellige navn. følelser er vel det næste, der bliver afskaffet, så vi kan blive endnu mere eftektive!
Jeg synes ovenstående kommentarer til artiklen om AFRs tomme og indholdsløse liv er præcise og meget sigende.
"Der er ikke noget at komme efter"!
Så, én ting har Metz ret i - der må være tale om et intermezzo.
Heldigvis holder de venstreorienterede fast i at hvis man mener noget andet end dem, så er man nok hæmmet, bitter og har haft en dårlig barndom.
Hvorfor er det heldigt? fordi så længe socialister og folk der siger de er solidariske bare fejer andre af banen med den slags virkeligt dårlige argumenter, så kan de aldrig få magten.
Hvis de såkaldte socialister skal have magten, må de jo vove noget. De må jo forklare deres egne idéer med positive argumenter. Du kan jo altså ikke sælge en Nissan på KUN at tale dårligt om Volvo.
Venstrefløjen taler bare aldrig om deres ideologis styrker - de våsepludrer bare om at dem der ikke er enige nok er syge i deres hoveder.
PERFEKT! TAK FOR DET!
Men som sædvanligt har ingen svaret på, hvorfor de rige skal have positive og de fattige negative incitamenter for at "få dem til at bestille noget mere".
Måske fordi svaret er for pinligt?
Godt spørgsmål, Per
@Per Thomsen
"Det er da påfaldende som Jensen i den grad føler sig ramt af Georg Metz artikel. Metz må have ramt et ømt punkt hos Jensen..."
Nej, du misforstår. Jeg mener virkelig at det Georg Metz står for og skriver er perfekt. Det skader nemlig det han gerne vil opnå.
@Per Hvadmand
Hvordan mener du det? at de "rige" ikke bliver udsat for negative incitamenter hvis de ikke vil arbejde? Forøvrigt; hvem er de "rige" - hvem er det der er rige og slipper?
Tak for i dag jeg skal hjem til min kriminalroman.
Opfordring til Informations redaktion:
Begræns debatten til Informations abbonneter så vi slipper for dumhederne fra landsbytosserne fra DF.
Per Vadmand,
desværre har du ret - svaret er pinligt...
Som du ved, findes der kun positiv motivation. Modsætningen er represalier, tvang og straf.
Rige motiveres sjældent af flere penge som sådan - det er som regel noget andet de søger. De motiveres positivt af at opleve sig som en succes. Social status er ofte meget vigtig. Et højt forbrug af luksus kan være vigtigt. At kunne måle sig med andre, mht. huse, biler, skibe, fodboldklubber o.lign. kan være det mest essentielle. At være en mæcen eller at hjælpe andre kan være det, der gør at rige kan motiveret til at gøre mere, eller gøre noget andet. At kunne bygge et forretningsemperie og overgå kolleger og konkurrenter er for nogle det mest motiverende. Hvad der motiverer er vel individuelt? Det gælder nok for de fleste, apropos AFR, at motivationen ikke er synderligt fornuftsbetonet? Grådighed er som bekendt en karakterbrist, men alligevel praktiseres denne filosofi af mange.
Det er en smuk tanke, at fattige skal have muligheden for at klare sig bedre. Men verdens virkelige fattige er forarmede, og uden overskud til andet end at kæmpe for daglig overlevelse, og fattigdom i den størrelsesorden er stort set hinsides langsigtet motivation af nogen art.
I Danmark er der et vist sikkerhedsnet under mange, der forhindrer dem i at blive reelt fattige. De har råd til bolig, mad og andre fornødenheder, og forhåbentligt lidt til. Deres positive motivation består oftest også i social status, f.eks. at kunne hævde at kunne opretholde eksistensen pba. egen indsats, eller at indgå i et social netværk med andre "selvhjulpne" på en arbejdsplads. Objektivt og rationelt er dette ønske dog lidt absurd, da de fleste kan se, at social status som (løn)slave stadig er langt nede på den sociale rangstige, på trods af deres betragtelige indsats - men de fleste ønsker job fremfor forsørgelse. De fleste forventer dog, at en betragtelig indsats medfører flere muligheder for dem, bl.a. i form af større købekraft. Problemet er her, at købekraften ofte ikke stiger synderligt. Beregninger var vist, at for hver krone en lavtlønnet (f.eks. en kassedame) tjener mere, øges købekraften gennemsnitligt kun med ca. 2 øre - skatter øges, sociale tilskud mindskes, og øges arbejdstiden, medfører det indirekte omkostninger.
Den positive motivation for Danmarks "fattige" kan ligge på et meget lille sted - det er vist en kendsgerning... Og meget sørgeligt, i min optik, at det er så vanskeligt at forene en velfærdsstat med positiv motivation og social mobilitet for alle.
En personlig "løsning" mange sikkert vælger, er at bryde statens regler, f.eks. ved socialt bedrageri og sort arbejde - rationelle valg, men naturligvis også ulovlig og ofte kriminel adfærd. Nogle argumenterer for, at en reduktion af det økonomiske sikkerhedsnet vil medføre, at flere er nødsaget til at fravælge social forsørgelse - det vil sikkert have den tilsigtede effekt (lydige lønslaver) på nogle, men vil forarme andre, og drive nogle ud i tvivlsomme handlinger for at klare sig. Andre mener, at omlægningen af skattesystemet er vejen frem, således at personer med lave indtægter opnår en langt større købekraft i takt med at de opnår en højere indkomst - men da staten har store udgifter til primært opretholdelse af et omfattende og dyrt socialt og økonomisk sikkerhedsnet, påstås det at være urealistisk at sænke skatterne.
De, der er på offentlig forsørgelse, opnår ingen eller meget små fordele ved at have et lavindkomstjob. De, der snyder og bedrager, opnår altid de største fordele. De der har indkomster der der er langt over kassedamers, betaler i vid udstrækning til at sikre sikkerhedsnettets beståen, og opretholder dermed et system, der ikke rummer reel positiv motivation for mange. Middelklassens store økonomiske bidrag er derimod et eksempel på negative incitamenter - enten arbejder man , eller også synker man ned i en social og økonomisk sump.
Svaret er pinligt. Det er pinligt, at vi har arrangeret vores samfund så uhensigtsmæssigt som vi har. Det er pinligt, at vi ikke har nogle bedre bud på hvordan vi arrangerer os bedre. Det er pinligt at erkende, at en stor del af befolkningen er enten socialklienter eller lønslaver. Det er pinligt at erkende, at vores velfærdsstat ikke rummer positive incitamenter for en stor del af befolkningen.
Tove
I slipper næppe fuldkommen men det vil virke som en begrænsning helt udne tvivl - men de her debatter er så effektiv en platform at jeg garanterer dig for at de finde sponsorer til abbonnementer så enkelte af dem kan fortsætte deres gøren og laden her -
Det er for øvrigt ikke kun DF'ere men også folk endnu længere ude fra de yderste brune sumpe der har fundet vej herind på det seneste
Og de allerfleste af dem har ingen sponsor så afgjort vil det hælpe en del
Carsten
Hvad er det nu for noget kommunistisk pladder ?
Du som ellers plejer at være den store fortaler for "nåed for nåed" princippet og udliciteringer og privatiseringer ??
Hvordan kan du få ind i din mund at det skulle være udemokratisk at kræve brugerbetalt adgang for alle, også de højreekstreme der spammer Inf ?
Det er da et paradoks der vil frem i trafikken
For øvrigt plejer du ikke at kære dig om demokratiske idealer i det hele taget
Så stik lige piben ind makker
Nu er jo sådan set manden selv (dvs. Fogh) der har fortalt om kvaler på Viborg Katedralskole og på hvordan dette har formet ham. Han siger jo selv i interviewet (som I altså selv kan læse på berlingske.dk) at det var et chok for ham at komme fra en lille landsby til den store by, Viborg, for at få gå på Katedralskolen. Her oplevede han at embeds-mændenes børn, ja de kunne alting, mens han skulle slide sig til det hele. Og ingen tak fik han. Og måske fik også embeds-mændenes børn bedre karakterer end ham, fordi de kunne alle de fine fremmedord. Det står der ganske vist ikke, men der står at embedsmandsbørnene, ja de kunne alle fremmedordene.
Det er sådan set ikke venstrefløjen, der siger at hvis man er sådan og sådan, ja så har man haft en dårlig barndom og ungdom. Det er sådan set manden selv, der siger det. Præcis som han selv har fortalt hvordan hver dag måtte op og hjælpe sin far med at holde gården kørende. Anders Fohg's far har selv i et interview i TV2 Midt-Jylland erkendt, at han måske kørte drengene for hårdt, da de var børn og unge. Altså er det igen ikke noget, vi på venstrefløhen finder på...
Per, forskellen på indtægten ved at arbejde og sidde hjemme på bistanden var blevet for lille til at motivere folk til at arbejde. Altså måtte man skrue lidt ned for de sociale ydelser for at få folk i arbejde. Den problemstilling gentager sig i de fleste europæiske lande, og sig ikke, at du ikke kendte den i forvejen. Ligeledes var det dig sikkert også bekendt ,at skatten på den sidst tjente krone var blevet for høj til at motivere folk til ekstra arbejde, bl.a. derfor skattestoppet. Skattestoppet har haft en del fordele, også for de ringere indkomster, f. eks. har prisstigningerne (bortset fra boligmarkedet) i DK været ringere end i de fleste andre europæiske lande. At det sikkert er på tide at ophæve det, er en anden historie.
@ P. Lauritzen
De allerfleste i dette land finder det ydmygende at "sidde hjemme på bistanden" og vil hellere end gerne have del i den status det giver at have et job, hvis de altså kan. Har du det ikke selv sådan? Eller vil du hellere hæve bistand, hvis det betaler sig økonomisk? At det gentager sig i flere lande gør det ikke mere rigtigt. At skrue ned for bistanden er at sparke til nogen der allerede ligger ned!
Den høje skat: De mennesker som jeg kender der tjener rigtig meget (jo jeg kender et par stykker) hverken vil eller kan arbejde mere; de arbejder så rigeligt allerede. De vil sandsynligvis bare købe endnu en 4Wheel.
Lauritzen: "Per, forskellen på indtægten ved at arbejde og sidde hjemme på bistanden var blevet for lille til at motivere folk til at arbejde. "
Endnu en borgerlig myte. Det er gang på gang blevet påvist, at det store flertal hellere vil arbejde for en lav løn end forsørges af det offentlige. Og klynkeriet over topsktten er også et skalkeskjul, fordi enhver ved, at hvis man tjener tilstrækkeligt meget, kan man stort set selv bestemme sin skat.
Skattestoppet har ingen reelle fordele, men er en betonliberal bagvej til minimalstaten.
Jeg påstår hverken, at det er den endegyldige sandhed, eller at jeg er enig, men du spurgte om begrundelsen. Jeg er delvis enig, og delvis enig med dig og Lise, men jeg synes, at det bliver lidt for kompliceret at gå i detaljer med skattesystemets (u)retfærdigheder og bestemt gruppers vilje til og ønske om at komme i arbejde.
Per Vadmand:
"Skattestoppet har ingen reelle fordele, [...]"
Udover at være en bagvej mod minimalstaten, er det væsentligste sigte vel at dæmonisere særligt Socialdemokratiet, med en framing der handler om, at venstrefløjen altid gladeligt beskatter befolkning, og at folk derfor reelt risikerer at have mindre i egen lomme. Et simpelt og fatteligt løfte, der spiller på folks angst for personligt at skulle betale mere.
Skattestoppet kombineret med nye financieringsmuligheder for boliger, gav enorme prisstigninger på boliger, som har påvirket de fleste i kongeriget. Skattestoppet har begunstiget boligejerne i ekstrem grad, og enhver tanke om at ophæve skattestoppet, vækker usvigeligt panikanfald hos mange.
Spørgsmålet er måske reelt, om VKO er i stand til at ophæve skattestoppet igen? Økonomisk giver det absolut ingen mening at fastholde det - men som politisk pression til at forhindre at S m.fl. kommer i nærheden af at opnå regeringsmagten igen, er det sikkert stadigt meget effektivt...
Statsminister Anders Fogh og undervisningsminister Bertel Haarder er begge en national katastrofe for danskerne. De hadede universitet og eliten....Nu taler de om sammenhængskraften, hvem kan forstå dem? De er arrogante og magtbegærlige ud over alle kanter...
Hvis vi et kort øjeblik kan vende tilbage til Metz' artikel, så synes jeg det er ærgeligt at vi som læsere skal overlades 100 % til Metz' udlægning af interview'et i Belingske med Fogh, som jeg og mange andre nok ikke lige har læst.
"I en overordentlig og for Fogh Rasmussen helt usædvanlig åbenmundethed, fortæller han om de komplekser fra hans skoletid der helt klart har fulgt statsministeren livet igennem, som han i interviewet redegør for i en formulering, man dårligt kan kalde andet end bitter, og som angiveligt har haft og har direkte indflydelse på hans politiske handlinger," opsummerer Metz.
Det ville da have været på sin plads at Metz, der trods alt var journalist før han blev kommentator, lod os vide præcis hvad det er for en "formulering", der viser den påståede bitterhed som hele kommenteren er bygget op om.
Med andre ord: lad os få det originale citat at kigge på Metz, så vi ved hvad det er vi taler om. Alt andet er en uskik.
Gaab:)
Sider