Læsetid: 4 min.

Når bjørnen vågner

Ruslands succes ved EM er blot et varsel om det, der skal komme. Landet bliver Europas næste fodboldstormagt
Roman Pavlyuchenko jubler efter at have scoret Ruslands første mål i kvartfinalen mod Holland.

Roman Pavlyuchenko jubler efter at have scoret Ruslands første mål i kvartfinalen mod Holland.

Torsten Silz

26. juni 2008

"Et russisk mandskab kan vinde Champions League inden for de næste 10 år."

Således sagde Arsenals træner, Arsène Wenger, da CSKA Moskva i efteråret 2006 besejrede det engelske storhold i den fineste europæiske klubturnering. Nu har Ruslands succes ved EM imidlertid åbnet muligheden for, at landsholdet overhaler de bedste russiske klubhold i bestræbelserne på at hente en af de største priser i international fodbold.

Et russisk mandskab fuld af spillere, der indtil for 14 dage siden var stort set ukendte i Vesteuropa, har været slutrundens store åbenbaring og står nu kun to kampe fra Europamesterskabet. Og dermed kan landsholdet levere det tydeligste eksempel på den sportslige oprustning, der lige nu finder sted i Europas største stat, og som sandsynligvis vil medføre, at vi om få år må tælle Rusland blandt kontinentets fodboldsupermagter.

Opturen er allerede i fuld gang, selv om den indtil videre har fundet sted i relativ ubemærkethed, overskygget som den har været af mediernes fokus på slagsmålene mellem de traditionelle europæiske topklubber fra England, Tyskland, Italien og Spanien. Et faktum er det imidlertid, at de russiske klubber stormer op ad ranglisten. For nogle år siden lå Rusland nr. 15 på UEFA's liga-rangliste, der bruges til at seede klubberne og fordele pladser i de internationale turneringer til medlemslandene. I dag ligger landet nr. seks og er ganske tæt på at overhale Holland på femtepladsen. Sker det, vil Rusland blive tildelt tre pladser i Champions League; samme antal som fodboldstormagten Tyskland.

Denne voldsomme fremdrift på fodboldscenen kan tilskrives en kombination af oliemilliarder og politiske ambitioner om at genskabe nationens stolthed og selvfølelse. Ambitioner, der i høj grad blev udformet af den nyligt afgåede præsident Putin, der gjorde det til et politisk kerneprojekt at gøre Rusland til en sportslig stormagt af samme statur som det tidligere Sovjetunionen. Han lod derfor forstå, at Kreml ville se med velvilje på oligarker - russiske oliemillardærer - der investerede i nationens idrætsliv. Det budskab var rigmændene ikke sene til at opfange, og adskillige af Ruslands mest velhavende mennesker og virksomheder har engageret sig i idrætsklubber og andre sportslige gøremål i de senere år.

Kamp mellem oligarker

Og resultaterne er så småt begyndt at indfinde sig: I 2005 sejrede CSKA Moskva i finalen i UEFA Cup'en; en præstation, som Zenit Skt. Petersburg gentog i år. Rusland har også netop erobret verdensmesterskabet i ishockey, ligesom CSKA vandt Euroleague - som svarer til Europamesterskabet - i basketball i denne sæson. Og på den organisatoriske front kan det nævnes, at Moskva i slutningen af maj dannede ramme om slutkampen i årets Champions League, samt at skisportsstedet Sochi er blevet tildelt værtsskabet for Vinter OL i 2014. Og nu står Ruslands landshold altså i en EM-semifinale. For første gang siden 1988.

I den hjemlige russiske liga har kampen om guldet nærmest udviklet sig til et opgør mellem diverse oligarker og deres forskellige investeringsobjekter. Olieselskabet Sibneft - hvor Roman Abramovich var storaktionær - har skudt store summer ind i CSKA Moskva. Lukoil investerer i Spartak Moskva, og oliegiganten Gazprom, der har en omsætning på størrelse med Irlands bruttonationalprodukt, og som regnes for at være verdens tredjestørste virksomhed, er sponsor for de forsvarende mestre, Zenit Skt. Petersburg, der blandt andet har EM's bedste spiller, Andrei Arshavin, på lønningslisten.

Efter sigende tjener Arshavin i øvrigt omkring 50.000 britiske pund om ugen plus bonusser, hvilket betyder, at de vesteuropæiske storklubber, der lige nu overvejer at byde på ham, skal have den store prangerpung fremme, hvis de skal have held til at lokke den lille stjerne væk fra Sankt Petersborg.

Russerne måtte selv betale dyrt, da de bragte en af verdens mest succesfulde landstrænere, Guus Hiddink, til Rusland med løftet om høj løn og uindskrænkede beføjelser. Denne magt har Hiddink brugt til at skabe et mandskab, der bygger på de klassiske Hiddink-dyder: Taktisk kløgt kombineret med stenhårdt fysisk arbejde og et angrebsspil lagt an på flade kombinationer afviklet i højt tempo. Omdrejningspunktet er naturligvis Arshavin, men han får god støtte fra aktører som frontløberen Pavlyuchenko, den offensive back Zhirkov samt midterforsvareren Kolodin, der holder af at trække med frem i banen og affyre sine tordenskud fra distancen.

Stillestående spaniere

Kolodin er dog i karantæne i opgøret mod Spanien i aften, og det sætter de sikkert pris på i den spanske lejr, hvor træner Luis Aragonés må spørge sig selv, hvordan han sætter nyt liv i et hold, der - som det nærmest er sædvanen for spanierne - startede turneringen stærkt men sidenhen er gået ned i kadence.

Spanierne virkede nærmest stillestående mod Italien, og holdets største problem er, at dets midtbane spiller bolden for langsomt rundt, hvilket hæmmer de to angribere, Fernando Torres og David Villa, der kun kommer til deres fulde ret, når der er tempo i opspillet. Spanien skal derfor sætte mere fart over feltet, hvis de skal ryste Ruslands tropper, der efter Hiddinks eget udsagn er tvunget til at spille angrebsfodbold, fordi deres forsvar simpelthen er for dårligt til, at det kan bære en defensiv strategi.

Alene det faktum skulle borge for, at vi får endnu en fodboldfest, når et mandskab bestående af velkendte stjerner fra Spanien tørner sammen med en flok stadig ret ukendte navne fra en liga og et land i fremmarch.

Bjørnen er ved at vågne i øst!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu