Læsetid: 4 min.

Når naturen kalder

Sommerens udstilling på Arken byder både på dybgrønne skove og varmblodede kvinder i vand til livet. Naturen og landskabet er blevet to af de store motiver i nordisk samtidskunst
Sommerens udstilling på Arken byder både på dybgrønne skove og varmblodede kvinder i vand til livet. Naturen og landskabet er blevet to af de store motiver i nordisk samtidskunst
2. juni 2008

Noget nyt fænomen er den jo ikke, naturen. Men efter gennem et halvt århundrede hovedsagligt at have været fremstillet som et indre anliggende - de moderne kunstnere interesserede sig mere for den menneskelige psyke end for bjerge og dale - så har naturen og landskabet som ydre form de senere år atter fundet vej som genstand og overvejelse for ny kunst.

Denne sommer kan man på Arken opleve et bredt spektrum af natursyner på udstillingen Nordiske Stemninger - vor tids landskabsfotografi. Udstillingen præsenterer hele 24 fotografers arbejde fra de fire nordiske lande, hvilket lyder af mere end det i realiteten er. Nordiske stemninger er en koncentreret sag, der snarere gør sig i bredden end i dybden. Men vil man orientere sig i den unge generation af naturforelskede fotografer, så er der nok at komme efter på museet i Ishøj.

Nyromantik

Termen 'nyromantik' har gennem de senere år blafret i vinden som en løs beskrivelse for den fornyede interesse for naturen blandt tidens unge kunstnere. Og vel at mærke ikke naturen forstået som hverdagsforeteelse og lyden af plæneklipper, men den helt store natur, der inviterer til selvfortabelse og forsoning med verden.

De gamle romantikere, hvis holistiske syn på tingene kom særligt klart til udtryk hos en tænker som H.C. Ørsted, var yderst forsigtige i deres skelnen mellem naturen på den ene side og landskabet på den anden. Naturen var altet, det størst tænkelige og som sådan en abstrakt idé tenderende til det guddommelige - mens landskabet var naturens synlige form i verden. Netop forestillingen om naturen som en oprindelig og harmonisk størrelse er gennemgående for mange af nutidens fotografer. Særligt den norske fotograf Torbjørn Rødland er optaget af naturens helende potentiale og fremstiller i sine blændende smukke billeder mennesket i et rekonstrueret organisk forhold til naturen.

Men hvor romantikerne så en spejling mellem landskabets harmoni og verdens gudgivne orden, reflekterer vor tids landskabsfotografier i højere grad indidvidet og den personlige historie - og er i mange tilfælde slet og ret en kulisse til disse historier.

Hos den unge finske fotograf Susanna Majuri bliver fyrtårnet i værket Elskar fyr (2006) til en affektiv rekvisit i et ulykkeligt kærlighedsdrama, der bringer hovedpersonen - den rødklædte kvinde - til at vade ud i det kolde ishav. Naturen og landskabet smelter her sammen til en associativ ramme om den personlige tragedie, hvis patosfyldte klimaks endnu ikke er nået, men står og vibrerer som et moment af uvished i billedet.

Nokia-generationen

Den store, oprindelige natur fjernt fra det moderne bysamfund er den såkaldte Helsinki-skoles varemærke. Gennem snart et årti har denne skole, der tæller berømte fotografer som Elina Brotherus og Jari Silomäki, braget igennem internationalt og tegnet et foruroligende skarpt og køligt billede af det høje nord. Det er Nokia-generationens billeder, skabt på baggrund af en nostalgisk længsel efter den nationale natur, der for længst har måttet vige for den digitale revolution, som Finland i endnu stærkere grad end det øvrige Norden de sidste 20 år har oplevet.

Længslen efter verdens ende er et gennemgående træk hos de finske fotografer. Men ligeså øde og storslået, som naturen forekommer omkring de ofte ensomme personer i billederne, ligeså iscenesat og kontrolleret ser den på samme tid ud. Vi er aldrig længere væk fra metropolen, end at mobilens ringetone pludselig kan flænse stilheden og bryde magien i det ellers tyste landskab. Det er naturen som poetisk forestilling og æstetisk genstand, vi betragter i billederne. Ikke naturen som lavpraktisk ødemark befolket af stive fiskere og bonderøve på elgjagt.

Billeder fra banen

Den hjemlige naturs udramatiske væsen har aldrig været nogen forhindring for at fremkalde indtrykket af højstemte landskaber. Tilbage i romantikken måtte Møns Klint stå for skud, når den danske natur skulle bringes til at ligne de fashionable Alper. I vore dage kan fotografer som Jeanette Land Schou og Per Bak Jensen få selv Amager Fælled eller Korsør Havn til at ligne vildsomme urskove og drabelige polarhave. I begge tilfælde arbejder fotograferne med forestillingens forudindtagede billeder af den store natur - og vejrliget og vinklen på kameraets linse for at skabe deres stemningsfulde billeder.

En af de smukkeste indslag på udstillingen er dog Finn Larsens dybt poetiske billedserie Bane (1996-2001). Skudt langs en jernbanestrækning mellem Randers og kunstnerens egen hjemby på Djursland skildrer Larsen med stor sensibilitet mellemrummet og det oversete landskab. I et af billederne hænger en forsagt plasticpose fast i en busk, mens vejrbidte telefonmaster i et andet minder om barndommens sansede natur. Det er en ganske særlig hjemlighedens nostalgi og poesi, der strømmer fra Larsens konceptuelle billeder, hvor den på én gang forkætrede og uomgængelige jernbane tegner det gennemgående spor.

Nordiske Stemninger giver et godt indtryk af et højst forskelligartet natursyn i Norden uden at bekræfte klicheen om det fælles nordiske, som titlen ellers lægger an til. Man fornemmer udstillingskonsulent Lars Schwanders sikre hånd i såvel udvælgelsen af værker samt udstillingens klassiske ophængning, der hverken skeler til nationale eller tematiske bånd mellem kunstnerne. Når dette er sagt, så kunne man godt have ønsket, at udstillingen var mindst det dobbelte i størrelse. De mange fotografer er i flere tilfælde kun repræsenteret med et enkelt billede, og man savner en autoritativ stillingtagen til naturens betydning som idé og fysik i vores tid. Dén udstilling har vi endnu til gode.

Kunstmuseet Arken: Nordiske Stemninger. Til 14. september 2008

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu