Læsetid: 4 min.

Vi har nordisk rekord i svag homopolitik

Norge og Sverige har en homo-ombudsmand, der beskytter homoseksuelles rettigheder, mens Danmark ingen ombud eller minister har, som beskytter bøsser og lesbiskes rettigheder. For svagt at der ikke findes en instans, der tager hånd om diskrimination af minoriteter, mener professor i kønsforskning, Drude Dahlerup
To italienske lesbiske kysser og fejrer det bryllup, som de ikke officielt kan gennemføre på grund af modstand fra Vatikanet og landets Berlusconis regering. Herhjemme findes partnerskab, men regeringen vil ikke blåstemple homoer som diskriminerede, så de kan få EU-støtte til sportsarrangement.

To italienske lesbiske kysser og fejrer det bryllup, som de ikke officielt kan gennemføre på grund af modstand fra Vatikanet og landets Berlusconis regering. Herhjemme findes partnerskab, men regeringen vil ikke blåstemple homoer som diskriminerede, så de kan få EU-støtte til sportsarrangement.

Alessandro Bianchi

18. juni 2008

Love of freedom. Freedom to love. Det er mantraet for homoseksuelles ret til kærlighed, som markeres i København 2009 med den største internationale kultur- og sportsbegivenhed, World Outgames 2009.

World Outgames er i 2009 rammen om en slags Olympiske Lege i 38 sportsgrene for homoseksuelle. Derudover er København også vært for en tredages World Outgames menneskerettighedskonference i Danmarks Radios koncertsal.

LBGT (Lesbian, Bisexual, Gay and Transgender) er betegnelsen for lesbiske og bøsser, biseksuelle og transseksuelle, og det er deres politiske og sociale rettigheder i forhold til job og uddannelse, sundhed, sport og seksualitet, som bl.a. Ligestillingsministre og kulturministre fra det meste af verden skal diskutere på konferencen i København.

På trods af værtsskabet lader Danmark alligevel en del tilbage at ønske for LBGT-personer rettigheder, mener direktør for World Outgames, Uffe Elbæk; ligestillingspolitik i Danmark handler nemlig kun om køn.

Så enkelt var svaret, da sekretariatet for World Outgames forsøgte at involvere ligestillingsminister, Karen Jespersen (V), siger Uffe Elbæk.

"Vi fik af vide, at LBGT- folks rettigheder hører under justitsministeren, men justitsministeren forholder sig udelukkende til juridiske spørgsmål. Der måtte være tale om en fejl, fordi der var stor politisk opmærksomhed fra ligestillingsministre i hele verden," siger Uffe Elbæk.

En rundringning til ministerierne bekræfter, at Uffe Elbæk har ret: Danmark har nemlig intet ministerium eller ombud, der laver aktiv politik eller varetager diskriminationssager for LBGT-folk.

Falder mellem flere stole

Allerede i april måned fik World Outgames problemer, da sekretariatet søgte penge via EU-midlerne EU Progress Call for Proposal - National awareness raising activities in the field of antidiscrimination.

Midlerne kan søges af organisationer i EU-lande, der arbejder mod diskrimination af race og etnisk oprindelse, handicap, alder, religion eller tro og seksuel orientering. De 300.000 euro (2,25 mio. kr.) som EU-Progress-midlerne udgør, kan kun søges via et mandat fra regeringen, men i maj fik World Outgames afslag med begrundelsen, at "homoseksualitet ikke ligger inden for regeringens anti-diskriminationsfokus" samt at World Outgames "falder mellem stolene i de danske ministerier." World Outgames har klaget over regeringens vurdering og afslag på Progress-midlerne, fordi "det ikke giver mening, at vi ikke kan søge midlerne i forhold til EU's definitioner," siger direktør for World Outgames, Uffe Elbæk.

I Ligestillingsministeriet under Velfærdsministeriet bekræfter man, at ligestilling siden 2000 udelukkende har drejet sig om køn, og diskrimination af homoseksuelle og alle andre minoriteter hører til i de ministerier, hvor problematikken opstår, altså diskrimination på arbejdspladsen hører under Beskæftigelsesministeriet osv.

Det er dog ikke tilfældet i Kulturministeriet, hvor der ikke findes en ligestillingspolitik for homoseksuelle, fordi idræt hører under de frie foreninger, og derfor skal idrætten ikke være reguleret af staten.

Dansk fejlopfattelse

Alligevel opnåede World Outgames i går uventet statslig støtte på 6,1 mio. kr. fra Fonden til Markedsføring af Danmark, der hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Bevillingen ydes specifikt til markedsføringsdelen af World Outgames og vil dermed understøtte den stort anlagte PR- og kommunikationskampagne, der frem til afholdelsen næste år skal skabe opmærksomhed om projektet i udlandet.

Danmark har generelt en svag ligestillingspolitik i forhold til Norge og Sverige, og hvis ligestilling mellem kønnene ikke er i høj kurs, bliver diskrimination af minoriteter det aldrig, mener professor i samfundsvidenskabelig kvinde- og kønsforskning, Stockholms Universitet, Drude Dahlerup:

"I Danmark har vi lullet os ind i, at ligestilling er noget, som vi har opnået, og at diskrimination stort set er afskaffet. Opfattelsen blandt danskere er, at de eneste, der mangler ligestilling, er indvandrerne, men med den forestilling kommer vi ingen vegne" siger Drude Dahlerup.

Nordisk homo-ombud

"I Danmark er ligestilling noget med lyserød og lyseblå fra 1960'erne. Derfor mangler vi at se på diskrimination som et strukturelt problem, som man gør i Sverige og Norge, fordi normer og strukturer diskriminerer visse grupper i samfundet," siger Drude Dahlerup og fortsætter:

"I Norge og Sverige har man ombud, som er uvildige instanser, der varetager borgernes interesser og laver en aktiv politik mod diskrimination. Derfor er de lande meget længere fremme end Danmark."

I Norge har man Likestillings- og Diskriminationsombuddet, der laver aktiv politik og fører klagesager for enkeltpersoner, som diskrimineres på grund af deres seksuelle orientering.

I Sverige har den svenske Riksdag netop besluttet, at homoombud skal slås sammen med fem andre områder til én fælles diskriminationsombud fra den 1. januar 2009.

Lige nu er Hans Ytterberg homoombudsmand i Sverige, men den tidligere svenske homoombud skabte debat under VM i fodbold i 2006, da han anbefalede, at det svenske landshold udeblev som protest mod prostitution (en mediehistorie om, at der var kommet særlig mange prostituerede til landet for at servicere de titusinder af fodboldfans, red.) i Tyskland.

"Jeg synes aldrig, at jeg har hørt ministre udtale sig særligt aktivt om homoseksuelles rettigheder, og nu siger ligestillingsministeren, at det slet ikke er hendes bord. Så er der jo ingenting," siger Drude Dahlerup.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, har spurgt statsministeren i et §20-spørgsmål om, hvilke af regeringens ministre, der er ansvarlige for spørgsmål om homoseksuelles rettigheder, da ligestillingsminister Karen Jespersen har meddelt, at hun ikke har dette ansvar som ligestillingsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja Ja udbyg bureaukratiet, udvid staten. Der skal jo oprettes ekstra instanser til bekæmpelse af 'hate crimes' mod racisme. Der er også anmodet ekstra instanser og love mod diskrimination af homoseksuelle.
Loven virker fint og er lige for alle, uanset race, køn og seksuel orientering. Hvorfor skal det hele statsstøttes og ikke starte på frivilligt niveau.

Erik B. mener du særiøst at pædofile og homoseksuelle bør have ens rettigheder.

Det er jo for at sige det mildt, fuldstændig galmatias.
Men først skal vi vel lige at have kortlagt at ingen af tingene er sygdomme det er seksuelle trange ala at man kun vil dyrke oral sex.

Forskellen på de tre ting er så bare at pædofile udnytter børn der ikke er i stand til at vælge, og at de to andre er voksne mennesker seksuelle trang, som de i deres eget omfang vælger at uddøve

Hold nu op! Der er en Ombudsmand til, at varetage bøsser og lesbiske interesser. Skal det helt konkret hedde Bøsse- og lesbiskministerium?

Så vil jeg sandelig også forlange en Filosofiministerium, udfra min egeninteresser.

Er I ved at blive splitterravende gale allesammen?

Nej, de er ikke ved at blive splitterravende nogetsomhelst. De erkender såmænd bare, at der er nogle mennesker, der udsættes for diskrimination og at vi her i landet ikke har nogen til at tage sig af at løse de problemer. Man kan jo tage temperaturen på det danske klima ved at kigge lidt på kommentarfelterne her på Inf. Jeg ved godt, hvem der har det som fisk i vandet her i landet - og de er i hvert fald ikke interesserede i diskriminationsbekæmpelse.

Vibeke

Hvad er det for noget vrøvl? En af vores mangeårige venner er selv bøsse, leger med min datter, græder ved min kones skuldre, når han er blevet brændt af en eller anden fyr. Jeg blander mig ikke i deres interne samtaler, idet jeg ikke kan sætte mig ind i disse følelsesmæssige komplikationer.

Hvis der er nogen bøsserne skal frygte, som Øhle sporadisk nævner, er det tredie-og fjerde generationsindvandrere.

Nogle hænger deres identitet op på en religion og markerer den med f.eks. et tørklæde på hovedet eller et kors mellem brysterne.

Andre hænger den op på seksuel orientering og markerer den med homofestivaller.

Men så vil de gud hjælpe mig desuden have staten til at garantere deres identitet ved forskellige tiltag, såkaldte rettigheder. Hvor grotesk kan det blive?

Personligt har jeg et mere afslappet forhold til den slags. Jeg afpisser de tre hjørner af parcelhusgrunden, og i det hele taget er min identitet min egen sag, ikke statens.

Alle homoseksuelle bør overveje om, det er en god ide at sætte kryds ved Det Radikale Venstre.
Øget muslimsk indvandring vil med garanti gør livet mere besværligt for homoseksuelle medborgere.

Danmark er et rigtigt lorteland for LBTG-personer og det er noget skidt. Drude Dahlerup har ret, det er skandale at der ikke er er nogen instans til at tage sig af gruppens ligestillingsproblemer. Drude Dahlerup ved hvad diskrimination er, hun ved nok hvordan angsten for det ukendte og de fremmede er skruet sammen. Hendes årelange kamp mod EU med skrækkampagner mod andre landes befolkninger, gør hende til en særdeles kompetent talskvinde for den åbenlyse og skjulte diskrimination.
Velkommen til 40 mio. polakker øh LBTG'er i 2009.

Per Erik Rønne

Frederik SJ skrev:

Homoseksualitet er et handicap. Åh nej, der kom jeg til at konstatere det åbenlyse, og det må man jo ikke, så bliver jeg bare fanget af PK-politiet:(
==

Jamen, homoseksualitet er da et handicap, da den homoseksuelle jo har fået begrænset sine potentielle partnere til kun halvdelen af menneskeheden.

I ligehed med den heteroseksuelle.

Kun den biseksuelle kan således på dette område siges at være helt handicap-fri. Noget enhver græker eller romer ville have kunnet bejae - her var det nemlig biseksualiteten der var den kulturelle norm.

I øvrigt synes jeg ikke at vi mangler en ombudsmand for bøsser og lesbiske. Svenskerne er da også generelt nogle hysterikere, og Drude Dahlerup har da i lang tid været en svensk hystade, fuldstændigt afskåret fra sund dansk fornuft og pragmatisme. Måske skulle hun tale lidt med søster Ulla, hende der som ung feminist blev båret ned fra en bus af to betjente, fordi hun kun ville betale barnepris :-). I dag er hun Mogens Camres 1. suppleant til Europaparlamentet.

Tjo, det kan måske ses som et handicap, omend det er lidt søgt efter min mening.

Jeg sigtede nærmere mod det faktum, at et homoseksuelt par ikke kan reproducere sig selv på normal vis - det er da et handicap.

"Opfattelsen blandt danskere er, at de eneste, der mangler ligestilling, er indvandrerne, men med den forestilling kommer vi ingen vegne"

Så sandt! Ligestilling og kamp mod homofobi interesserer kun DF, når det kan bruges til at chikanere indvandrere. Selv anonymkujonen "åberg", der i andre tråde viser tyfelig bøsseforagt, er pludselig fuld af bekymring.

At Per Rønne kalder Drude D for "en svensk hystade" og den superparanoide ("jeg sov med en kniv i min sovepose af angst for militante lesbiske") Ulla D for repræsentant for "sund dansk fornuft og pragmatisme" ligner faktisk ikke den forholdsvis fornuftige Per Rønne, jeg husker fra andre debatter - er der nogen, der har stjålet din identitet, Per?

Vadmand:
Så sandt! Ligestilling og kamp mod homofobi interesserer kun DF, når det kan bruges til at chikanere indvandrere. Selv anonymkujonen "åberg", der i andre tråde viser tyfelig bøsseforagt, er pludselig fuld af bekymring.

Egentlig troede jeg blot, at der var tale om en brist, men du er tydeligvis alvorligt syg i hovedet!

Venligst dokumentér din løgnagtige påstand!

Hold da op. Sikke en tråd! Måske er den meget symptomatisk i forhold til den problematik artiklen beskriver. Det er da beskæmmende, at vi har en regering, der ikke har en politik for, hvordan vi sikrer en gruppe på 5-10 % af befolkningen gode livsvilkår. Holdningen synes at være, at der ikke gælder særlige forhold og LGBT- personer
- på trods af at de generelt har en højere selvmordsrate
- på trods af at det er karriere-ødelæggende at være åben bøsse/lesbisk på sin arbejdsplads
- på trods af at bøsser og lesbiske er mere udsatte for "hate crimes" end den gennemsnitlige dansker
- på trods af at selv den homo-venlige hetero drager et lettelsens suk, når det viser sig, at sønnike er til piger, og pigen til fyre

Gu' er der så et "strukturelt problem" og gu' kræver det en samlet politik - der også omhandler ligestilling og bekæmpelse af diskrimination.

Jeg er enig med Drude Dahlerup. Der skal skabes en instans der sikre homoseksuelles rettigheder i Danmark. Det er ikke et minut for tidligt at få skabt en sådan instans. Beskæmmende at den ikke er her endnu.

Bøsser og lesbiske skal ikke beskyttes fordi de er minoriteter, men fordi de er mennesker.

Nu er jeg ikke selv frimærkesamler, ikke længere, men selv om jeg ikke har en personlig interesse i sagen, så går jeg afgjort ind for frimærkesamleres rettigheder.

Det er ikke et minut for tidligt at skabe en instans for frimærkesamleres rettigheder. Her er jeg fuldstændig enig med Dorte.

Frimærkesamlere/filatelister/filafone skal ikke beskyttes fordi de er minoriteter, men fordi de er mennesker.

Og forskning har vist, at man ubevidst diskriminerer mod fede, rødhårede og folk med hareskår. Hvilke rettigheder har disse mennesker? Hvordan kan man vide, at en person ikke bliver fyret fordi han er grim, fed og socialt handicappet?

"Det er da beskæmmende, at vi har en regering, der ikke har en politik for, hvordan vi sikrer en gruppe på 5-10 % af befolkningen gode livsvilkår. Holdningen synes at være, at der ikke gælder særlige forhold og LGBT- personer"

.... 5-10% ??? hvor har du det fra???

Antallet af "regnbue familier" udgør 00.05% af den samlede børnefamilie masse, og ca. den samme procent del udgør registrerede partnerskaber af ægteskaber i Danmark. (kilde: familiestyrelsen og danmarks statistik)

Tager man så et skud fra hoften og sammenligner hvor mange der vil definere sig selv som homoseksuelle i forhold til hvor mange der ser sig selv som heteroseksuelle, så er vi nok nede i endnu mindre procent dele..... mon ikke frimærkesamlerne udgør en større gruppe.

Jeg stemmer for frimærke outgames, og ca. 40 mio. kr i støtte til det..

Frimærke pride?

Specielle diskriminations-regler for frimærkesamlere?

Jobopslag skal fremover indeholde teksten: vi opfordrer alle til at søge uanset religion, race, handicap og interesse for frimærker.

Frimærke ombudsmand...

jo jo... lad os få det hele...