Den 50-årige Jacob Thage bliver 1. august ny direktør for Silkeborg Kunstmuseum. Han kommer fra kunsthallen Gl. Holtegaard, hvor han har været direktør i 13 år, og han har desuden en baggrund i auktionsbranchen. Jacob Thage står bag en lang række bøger og har været kurator for flere end 50 udstillinger med kunstnere som Egon Schiele, Jens Birkemose, impressionister fra Petit Palais, Jorn/Wemaëre, Anna og Michael Ancher og Egill Jacobsen. Flere af disse udstillinger er udviklet i samarbejde med Silkeborg Kunstmuseum. Jacob Thage har et internationalt netværk med kontakter til private samlere, museer og udstillings-haller i USA, Europa og Danmark.
ritzau