Læsetid: 4 min.

For ond til Hollywood

'Det var en slags terapi for mig som kunstner,' siger François Ozon om sin seneste film, melodramaet 'Angel', der sætter spørgsmålstegn ved kunstnerens status
6. juni 2008

Musical, thriller, ægteskabsdrama, krimi - for hver film afprøver den franske filminstruktør François Ozon forskellige genrer, han både hylder og forsøger at tilføre ny energi. I sin seneste film, Angel, har han kastet sig over det klassiske, kulørte melodrama, som Douglas Sirk gjorde til sit eget i Hollywood i 1950'erne.

Det engelsksprogede periodestykke Angel er baseret på en bog af den britiske forfatterinde Elizabeth Taylor og handler om den unge, ambitiøse og selvoptagede forfatterinde Angel (Romola Garai).

"Det begyndte for syv år siden, da en ven gav mig bogen. Jeg læste den på en ferie i Kenya, og jeg kunne ikke lægge den fra mig. Jeg forelskede mig i den og i personen Angel. Jeg følte mig dog ikke klar til at lave en film ud af den. Det var lige efter 8 kvinder, der havde været meget tung og svær at lave, og jeg foretrak først at lave Swimming Pool, som også fortæller historien om en forfatter og hendes forhold til forlæggeren."

"Først for to år siden fik jeg mod på at tage bogen op."

En kunstners status

Fascinationen af Agel blev en slags terapi for Ozon som kunstner, fortæller han:

"Sådan har jeg ikke lyst til at blive. Hun er alt det, en kunstner er bange for, nemlig at blive en fange af sit eget univers. Jeg fandt hende underholdende som karakter, og jeg kunne genkende nogle dele af mig selv. Da jeg læste bogen, var jeg sikker på, at filmrettighederne, befandt sig i Hollywood, men det gik op for mig, at hun var for ond til Hollywood. Der var ingen lykkelig slutning, og den var nok for svær for dem at gå til."

- Hvor meget følte du dig forbundet med Angel?

"Jeg er ikke Angel, men jeg tror, at det, jeg kunne lide ved bogen, var, at den gennem hendes karakter satte spørgsmålstegn ved en kunstners status. Det kunne jeg genkende. Hvad er vigtigt for en kunstner? At blive anerkendt og populær, mens man er i live, og blive fuldstændigt glemt, når man er død? Eller at være ligesom Esmé, en maler, der ikke er anerkendt, men som måske får et eftermæle? Alle disse spørgsmål interesserede mig. Bogen er mere grusom mod Angel, fordi Esmé er en dårlig maler fra start til slut, og jeg følte, at vi var nødt til at ændre det i manuskriptet for at opnå en balance mellem Angel og Esmé."

Gammeldags effekter

"Bogen gav mig også en mulighed for at hylde den slags film, jeg elskede at se som barn. Film med stærke kvinder spillet af Bette Davis, Joan Crawford, Vivian Leigh. Og jeg ville overholde konventionerne fra den slags film - som f.eks. de kunstige, malede baggrunde, der viser, at Angel har mistet kontakten med virkeligheden - og jeg opdagede, at nutidens publikum blev forstyrret af det. Det er en af grundene til, at filmen ikke været nogen succes i Frankrig. Ved første øjekast ser den måske kommerciel ud, men det er en film for kendere. Jeg kan huske, at, da jeg var ude på landet i Frankrig og præsenterede den for et ungt publikum, sagde en ung mand til mig, 'jeg elsker din film, men det virker, som om du har haft et meget lille budget, fordi de visuelle effekter er så dårlige.' Han forstod ikke, at det var et valg, et kunstnerisk valg, og det gik virkelig op for mig, at der er en kløft mellem et ungt publikum, der er vant til at se Harry Potter eller Ringenes Herre med fantastiske effekter, og så den gammeldags måde at lave film på."

Sprogbarrierer

- I 'Swimming Pool' tales der både engelsk og fransk, men i Angel tales der kun engelsk. Var det svært for dig at arbejde på et andet sprog?

"Som du kan høre, er mit engelsk ikke perfekt, og det var ikke nemt at kommunikere. Nogle gange var det nemmere, fordi jeg blot kunne sige, 'det forstår jeg ikke.' Det giver instruktøren mulighed for indirekte at sige, 'lad mig gøre mit arbejde i fred.' Men det var meget sværere end på Swimming Pool, fordi Ludivine Sagnier og Charlotte Rampling (der spiller hovedrollerne, red.) begge taler flydende fransk, og jeg instruerede dem på fransk. På Angel talte ingen fransk. Men de engelske skuespillere er meget professionelle, og de kender teksten. De ankommer til optagelserne med mange forslag. De franske skuespillere kender ofte ikke teksten. Det betyder ikke, at de engelske skuespillere er bedre end de franske, for hvis man vil improvisere eller ændre det, der skal siges, bliver de urolige. Man er nødt til at forklare meget, og det var ret svært indimellem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu