Læsetid: 3 min.

En ostemads betydning

EM. Jeg burde blive fornærmet over Oddset-reklamerne, hvor en blondine forestiller sig mærkelige scenarier på en fodboldbane, når kommentatorerne siger ostemad, direktør, klipning eller mur. Men det bliver jeg ikke
De andres fællesskab. Vi er ude - og det har vi vænnet os til. Det er derfor ingen føler sig diskriminerede over Oddset-reklamerne. Lad dem grine af os. Så ved de da, hvem de selv er.

De andres fællesskab. Vi er ude - og det har vi vænnet os til. Det er derfor ingen føler sig diskriminerede over Oddset-reklamerne. Lad dem grine af os. Så ved de da, hvem de selv er.

Franck Fife

20. juni 2008

Jeg er ved at være træt af EM. Sådan er det. For at bevare husfreden ved jeg nu, hvad Drillo-bold er, hvilken klub Lukas Podolski spiller for, og hvor Troels Bech er træner. Tilegnelse af viden, der nok gør, at jeg nu har glemt navnene på fire efterskolekammerater eller tre medlemmer af kongerækken. Lige nu kan jeg for eksempel ikke huske årsdagen for Slaget på Reden...

Gad vide, hvor meget nyttig viden, der må vige for at gøre plads til EM-trivia, som jeg ikke på noget tidspunkt vil få brug for. For de fleste mænd bryder sig ikke om, at kvinder blander sig i en diskussion om fodbold, hvis de helt åbenlyst ikke kender offside-reglen. Og man er ude på dybt vand, hvis man i et forsøg på at blive en del af samtalen indskyder faktuel viden, man ikke kan lade følge af en dybdegående analyse af forskellen på italiensk og fransk spillestil. Så er man jo dybt useriøs. Og det her er skam en alvorlig sag. Det har jeg accepteret. I får det for jer selv. Og det er jeg ærlig talt glad for.

Da jeg forleden sad på Nemoland på Christiania og nød en kølig fadøl sammen med en god veninde, var der en lille gruppe mænd, der stod i baren og så fodbold. Vidst nok en utrolig god kamp, Holland-Italien mandag den 9. juni. De mange bænke rundt omkring Nemoland var næsten alle optaget, vejret var dejligt og folk sad og småsnakkede. Indtil et rungende primalskrig lød fra baren. Så rejste størstedelen af mændene sig. Og skyndte sig hen til baren, så øllet stod omkring dem. Der var sket et eller andet i fodboldkampen. En scoring. Nå da. På bænkene i Nemoland sad kun få mænd tilbage, der ikke var spænet hen til baren. Er de rigtige mænd?

Mit køn er min undskyldning for ikke at være en del af det fællesskab. Hvad er deres? Da de opdagede, at de egentlig var ligeglade med holdopstillingen til EM i 1992, blev de så i tvivl om deres seksualitet? Det er lige meget at være en kvinde, der ikke interesserer sig for fodbold, men det kan vel ikke være nemt at være en mand, der ikke interesserer sig for det?

Sprogbrug

Det er ligefrem underholdende, hvor lidt kvinder ved om fodbold. Jeg burde føle mig diskrimineret af tv-reklamerne for Oddset. Men det gør jeg ikke. Jeg føler ligefrem, jeg bliver klogere. Jeg troede, det bare var mangel på både interesse og kendskab til reglerne, der gjorde, at jeg aldrig kan blive en del af fodboldfællesskabet, men gennem Oddset-reklamerne erfarer jeg, at der også eksisterer en hel sprogbrug, der virker fremmedgørende. Hvorfor sige 'ostemad' i stedet for 'gult kort', 'direktør' i stedet for en 'oplagt chance' og 'grave sig ned' i stedet for 'en stor del af holdet står i forsvaret tæt på målet'? Sprog anvendes jo ofte som et parameter, når en gruppe ønsker at definere sig selv og adskille sig fra andre grupper.

En fremmed

Jeg anede ikke, at dyrkelsen af fodbold var en urform. Ikke før jeg så Oddset-reklamerne. Da forstod jeg, at indlemmelsen i fællesskabet ikke kun kræver en enorm mængde umiddelbart overflødig paratviden og et indgående kendskab til spillereglerne, men også tilegnelsen af et nyt sprog. Hvis ikke jeg lader mig assimilere, så vil jeg for altid føle mig som en fremmed i deres midte. Som kun forstyrrer eller er til besvær, hvis ikke jeg agerer chauffør efter en fodboldkamp eller sørger for mad i forbindelse med en kamp i fjernsynet. De job, de ikke selv kan eller gider varetage, men allernådigst lader mig gøre, så jeg for altid bevæger mig på kanten af deres fællesskab.

Jeg kan se ind, men ikke mere. De kan fornemme min fremmedgørelse, og det bekræfter dem i deres eget fællesskab. Og hvad ville de ellers gøre? Hvad har de egentlig til fælles udover fodbold?

Heldigvis er gruppens eksistensberettigelse sæsonbetonet. Den forstærkes omkring de store arrangementer, derfor føles det slemt lige nu, hvor der er en 'virkelig vigtig' kamp i fjernsynet hver aften. Om 10 dage er det hele slut igen. Men så starter OL, og efter det gælder det VM-kvalifikationen og siden VM.

Man må vende sig til det. Og det har vi vel gjort. Det er derfor ingen føler sig diskriminerede over Oddset-reklamerne. Lad dem grine af os. Så ved de da, hvem de selv er.

Fodbold på TV2 og TV2 Zulu. Hver aften-

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu