Læsetid: 6 min.

Science fiction som udkigstårn

Gennem mere end 40 år har Jean-Claude Mézières og Pierre Christin, mændene bag science fiction-tegneserien 'Linda og Valentin', spejlet den virkelige verdens udvikling i hovedpersonernes oplevelser blandt fremmede væsener på fjerne planeter
Gennem mere end 40 år har Jean-Claude Mézières og Pierre Christin, mændene bag science fiction-tegneserien 'Linda og Valentin', spejlet den virkelige verdens udvikling i hovedpersonernes oplevelser blandt fremmede væsener på fjerne planeter
4. juni 2008

Naturkatastrofer, krig mellem kønnene, tankekontrol og undertrykkelse, griske forretningsmænd fra fjerne planeter, massemediernes skamløse manipulation - den indflydelsesrige, franske science fiction-tegneserie Linda og Valentin (Valérian og Laureline på fransk) har altid formået at reflektere tiden, den er lavet i, og alligevel fremstå tidløs og universel.

Det skyldes både Jean-Claude Mézières' fænomenale tegninger, der giver fjerne og fremmede verdener fascinerende liv, og Pierre Christins pointerede, morsomme manuskripter, der altid har en social eller politisk dagsorden, men også fortæller tempofyldte, medrivende og tankevækkende historier.

Linda og Valentin kunne fejre 40-års fødselsdag i 2007, og de to tegneserieskabere og barndomsvenner, der begge snart runder de 70 og har lavet meget andet end Linda og Valentin, arbejder for tiden på et dobbeltalbum, som bliver seriens sidste. De lover, at det bliver et festfyrværkeri af en afrunding på den populære saga om de to unge og idealistiske rum- og tidsagenter, Linda og Valentin, som i en fjern fremtid - og indimellem også i nutiden og den nære fortid - rejser rundt i universet og hjælper alle dem, der har brug for det, både mennesker og aliens.

Krøniken

Hvornår det nye album bliver færdigt, ved de ikke - "det tager den tid, det tager," som Mézières udtrykte det, da han og Christin i weekenden besøgte København og tegneseriefestivalen Komiks.dk.

Pierre Christin: "Det er sandt, at bøgerne følger tiden, og det er måske en af grundene til, at en scifi-tegneserie som Linda og Valentin kan overleve i 40 år. Den har ændret sig hele tiden uden at blive helt anderledes. Jeg har forsøgt at skrive manuskripter, der forholdt sig til, hvad der foregik omkring os. På én måde er det science fiction og foregår i fremtiden, men på andre måder er det en krønike over de seneste 40 år, og hvad der er sket i den tid."

"I begyndelsen var vi meget tæt på maj 1968, og de fleste af de første album var, vil jeg sige, antiautoritære, fordi det var stemningen i den periode. Så kom andre, nye temaer på banen, blandt andet økologi, hvilket kun var noget, man behandlede i science fiction-litteraturen og videnskabelige tidsskrifter. Det blev et tema i Linda og Valentin-albummet Velkommen til Alflolol. Vores første bøger var frontalangreb på verdens problemer. Det var de gode mod de onde, men siden lærte vi, at det ikke er så enkelt, og at vi er nødt til at være lidt mere subtile i vores måde at behandle et emne på."

På forkant

- Hvor får I jeres inspiration fra, hverdagen?

Jean-Claude Mézières: "Det er slet ikke så enkelt. Hvis Pierre læser en avis og tænker, 'for pokker, det vil blive til en god tegneserie', er det allerede for sent. Jeg er først færdig med at tegne bogen to år senere. Han er nødt til at være på forkant med begivenhederne."

Christin: "Jeg har arbejdet som journalist, og jeg rejser meget og tager billeder og laver interviews. Jeg bruger endda mine drømme. Jeg har en lille notesbog, og hver morgen skriver jeg mine drømme ned. De er som regel dumme eller obskøne, men en gang imellem er der en lille ting, som jeg kan bruge i en bearbejdet form. Men det er vigtigt, som Jean-Claude siger, at være på forkant med tingene og bruge sin fantasi, og for at kunne det har man brug for brændstof."

"Jeg har et bibliotek fuld af bøger om alt muligt - blomster, våben, biler, dyr, geopolitiske problemer, alt muligt. Internettet er ikke nok for mig, og hvis man kan finde det med Google eller Wikipedia, er det ikke meget værd for mig, fordi så kan mit barnebarn også finde det på 10 minutter, og hun er endda bedre til det end mig. Jeg har brug for at rejse og finde brændstof, som jeg kan omforme til science fiction."

Fantasi og grafisk skønhed

Christin: "Det er det, jeg kalder at opvarme virkeligheden, og det er en stor ting i science fiction. Noget, der er koldt eller halvkoldt, kan, når man skriver, varmes op og gøres rødglødende. Problemer, som vi står over for som mennesker, som civilisation, kan udforskes og diskuteres, men ikke løses - science fiction er ikke til for at løse problemerne. Science fiction er ofte som et udkigstårn, hvor man holder øje med verden og behandler emner, som anden litteratur ikke bruger tid på."

Mézières: "Og vi kan gøre det på en måde, så det er tilgængeligt. På to sider kan vi udforske en situation, som ville kræve adskillige sider eller kapitler i en bog at forklare. Billederne i en tegneserie kan komprimere en situation og gøre den let forståelig."

Christin: "Humor er også en vigtig ingrediens, fordi det er bedre at få folk til at grine. Jeg har altid prøvet på i Linda og Valentin ikke kun at være en militant fortaler for økologi og feminisme - hvilket jeg vel er (Linda er en af tegneseriens første og mest handlekraftige heltinder, red.) - og krigsmodstand og antiracisme, hvilket vi begge er. Det er ikke brugbart. Det gør aviserne meget bedre - de gode aviser i hvert fald. I en tegneserie må vi gøre tingene anderledes, og humoren hjælper også børn til at forstå, hvad det handler om. Og læser vedkommende albummet 10 år senere, vil han eller hun opdage, at der var flere lag i historien, som kan fortolkes. Men umiddelbart er læserne nødt til at kunne nyde det, de læser. Det handler om fantasi, grafisk skønhed - ingen kan imitere Jean-Claude."

Figurernes psykologi

- Hvordan fungerer jeres samarbejde?

Mézières: "Pierre og jeg har kendt hinanden så længe, at vi mere eller mindre ved, hvad den anden tænker. Vi skændes næsten aldrig om historiens hovedtema. Pierre kommenterer heller ikke, hvordan jeg tegner - han siger aldrig: 'Du skal ikke tegne det sådan'. Det er mit arbejde, manuskriptet er hans arbejde. Derfor kan han også blive overrasket, når han ser, hvordan jeg tegner en ny figur eller et nyt sted. Han fortæller mig kun, hvad figurerne tænker, og hvad der sker, når de fremmede væsener møder Linda og Valentin."

Christin: "Det, man ikke må glemme, er, at to tredjedele af de manuskripter, jeg skriver til Jean-Claude eller Bilal eller Tardi, ikke bliver trykt. Det skal kun læses af dem, og det drejer sig om alle detaljerne omkring figurernes psykologi. Det er ikke interessant at sige, 'han er høj, han er barsk, han er blond'. Det er meget mere relevant at sige, at 'denne fyr kommer fra den civilisation, og han skal have nogle evner inden for det og det'."

Mézières: "Informationer."

Christin: "Og puf, så bliver de informationer til et grafisk udtryk. Jo mindre, man fornemmer et manuskript, jo bedre er det. Det er det vigtigste. Noget andet, der er vigtigt, er, at jeg skræddersyr mine manuskripter. Det, jeg skriver til Jean-Claude, er kun til ham. Hvis Bilal ikke har tid til at lave det, jeg skriver til ham, giver jeg det ikke til nogen anden."

Mézières: "Det er interessant at sammenligne det, jeg tegner, med det, han har forestillet sig. Det ligner ikke altid hinanden, og det tror jeg heller ikke, at Pierre er interesseret i. Mit arbejde er at skabe noget, som reflekterer de følelser, hans manuskript fremkalder i mig. Man er selvfølgelig nødt til at passe sammen. Vi bor tæt på hinanden i Paris, og vi mødes ofte. Jeg kan godt lide at vise Pierre nye sider."

Christin: "Det er det, jeg bedst kan lide ved dette arbejde. Hver uge at opdage nye sider og nye tegninger. Det bliver jeg aldrig træt af."

Alle 'Linda og Valentin'-album er udgivet på dansk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu