24-årige Hibo Abdull får måske et kick-off til den spirende skuespillerkarriere, hun ikke havde regnet med, da hun sendte sit billede ind til DR SKUM's modekonkurrence med håb om at blive Danmarks første Miss Tørklæde. Onsdag besøgte den britiske tv-station BBC DR's Ungdomscommunity SKUM for at lave indslag til BBC World og BBC World News America om den statslige tv-stations tørklæde-konkurrence i det land, hvor en lokal avis for to år siden skabte alvorlig konflikt med store dele af det internationale muslimske samfund.
Islamisk Trossamfund, der spillede en aktiv part under Muhammed-krisen, har kritiseret DR's beslutning om at lave en modekonkurrence for stilbevidste muslimske kvinder med henvisning til, at muslimske kvinder ifølge Koranen ikke må udstille deres skønhed.
"Jeg vil gerne vise folk en anden side af, hvordan det er at være muslim," siger Hibo Abdull, der bor i Odense, til den engelsksprogede internetavis Bloomberg.com., der blandt andet kæder konkurrencen sammen med Jyllands-Postens offentliggørelse af karikaturtegningerne i 2005, og denne uges bombeattentat mod den danske ambassade i Pakistan. Bloomberg.com et af en række internationale medier, der fået blik for den danske konurrence
"Det får mig faktisk til at føle mig mere feminin ikke at vise for meget af mig selv," fortsætter Hibo Abdull.
Frygter ikke det, som ikke er sket
Det samme siger 33-årige Hoda Al-Amood, der bor i Vedbæk og arbejder som IT-driftassistent, da Information ringer og spørger, om avisen må trykke det foto, hun har indsendt til DR, og som i øjeblikket kan findes på SKUM's hjemmeside.
"Det er en anden anledning, end den der hele tiden bliver brugt: at tørklæder er undertrykkende. Her prøver man at se på tørklædet som en smuk ting," siger hun.
DR's programdirektør Mette Bock oplyser, at DR nøje følger den internationale udvikling, men afviser at en eventuel ny provokation af det internationale muslimske samfund, denne gang med Danmarks statslige tv-station som afsender, får DR til at ryste på hånden.
"Man skal ikke frygte noget, som ikke er sket. Vi vil forklare og forsvare det, der har været udgangspunkt for ideen, nemlig at få de kvinder, der går med tørklæde til at debattere på deres egne præmisser, i stedet for de imamer og andre, der har været fremme med kritiske røster, vi allerede har hørt. Men jeg synes, det er meget tankevækkende netop på Grundlovsdag, som står for frihed og frisind, at noget, som er en dagligdags ting, kan vække international opsigt," siger Mette Bock, der roser SKUM-redaktionen for deres "kreative mod", og understreger, at der er DR's opgave at skabe demokratisk debat, og stationen ikke tager stilling til de religiøse og politiske aspekter af tørklædet.
På SKUM-redaktionen er man trods en let bekymring over den internationale opmærksomhed meget tilfredse med, at redaktionen har nået deres mål med konkurrencen: at få de unge til at debattere tørklæder på deres debatforum, der primært henvender sig til unge mellem 15 og 20 år: "Muslimske piger med tørklæder går jo lige så meget op i, hvad der er trendy som alle mulige andre. Og vi vil gerne gøre de unge klogere på sig selv og på, hvad der sker omkring dem i samfundet. Det vil sige, at der er nogle meget varierede holdninger til tørklæder, og dem har vi fået de unge til at debattere," siger Rune Sparre Geertsen, der er indholdsredaktør på SKUM.
Kan lide at lege med håret
For eksempel spørger 'Lizzie' en af de andre debattører på sitet, der har fortalt at hun bærer tørklæde og gerne vil være socialrådgiver: "Hvor skal du få din livserfaring fra? Den livserfaring, du skal bruge, når du som socialrådgiver skal rådgive og vejlede medmennesker i nød? Du sidder i din glasklokke og er så 'ren' og så 'god', fordi du dækker dig til og beder fem gange om dagen. Men hvad vil du gøre for den alkoholiserede enlige mor? Hende har du sikkert ikke lyst til at redde. Næh min tøs, smid tørklædet, du skal være velkommen herude blandt danskerne."
På den anden side opfordrer enkelte debattører deres medsøstre til at lade være med at deltage i konkurrencen, fordi det er imod islam, at kvinder viser sig frem. Men de fleste er positive over for kvinders egen ret til at vælge, om de vil gå med tørklæde eller ej. Men det er ikke altid lige nemt at finde balancen mellem, hvad der er tilladt ifølge Koranen, og hvordan reglerne praktiseres.
'Amina' skriver for eksempel: "Jeg kan godt lide, at man kan lege med sit hår, sætte det på alle mulige måder, og jeg ved, at når jeg sætter det vildt flot, så er der også mange, der kigger. Men de kvinder, der går med tørklæde har valgt at lægge det bag sig, og koncentrere sig om Allah og bevise, at de har ikke brug for at andre skal acceptere dem ud over Allah. Det er smukt."
'Conscience', der præsenterer sig som muslim, beskæftiger sig med de ikke-rettroende muslimer: "Det er ligesom de muslimske piger, der tager tørklædet af under seksuelt samvær og så tager det på igen bagefter. Du kan ikke være to modsætninger (...) Ikke alle har rent mel i posen, og nogle misbruger desværre religionen. Hvis 50 procent bærer tørklæde, så er det ikke ensbetydende med, at de alle 50 procent er jomfruer og 'renlige'."
Hvorfor er det spændende
En anden spørger forsigtigt til, at få afklaret netop denne forvirring: hvordan kan tørklædeklædte kvinder går i stramme jeans, høje hæle og bære make-up, hvis de ikke må friste manden og påkalde sig hans opmærksomhed. Det spørgsmål bliver der imidlertid ikke rigtig svaret på. Til gengæld hæfter blandt andre 'conscience' sig ved, at hendes veninder med etnisk dansk baggrund har problemer med deres udadvendte livsstil:
"Jeg har set min danske veninde gå fra stoffer til nedringet tøj, til udenlandske drenge, til identitetskrise til selvskadning i form af cutting, og selvmordsforsøg via overdoser."
'Inaam' er bare træt af hele debatten:
"Jeg har tørklæde på," skriver hun: "Og hvad så? Hvorfor er det så spændende? Danskerne er bombarderet med forestillinger om, at vi er et symbol på terror og undertrykkelse. Jeg er ikke undertrykt, og jeg er mere integreret i det danske samfund, end rigtig mange danskere er! Jeg går på gymnasiet i håb om en journalistuddannelse. Jeg arbejder i en Fakta i Odense. Jeg har tidligere spillet fodbold, men går til svømning nu. Jeg kæmper med at skrive for Fyns Stiftstidende, selvom det er pisse svært for mig, da jeg ikke har noget som helst kursus i journalistik. Jeg har store ambitioner om et frit liv uden påvirkninger af hverken staten eller noget andet menneske, uden min accept. Så er du som etnisk dansker bedre end mig? Bevis det."
Ifølge interviewundersøgelsen 'IntegrationsStatus' om integrationen i Danmark i 2007, der er udarbejdet af analyseinstituttet Catinét er det i høj grad muslimske kvinders eget valg, når de bærer tørklæde. Mens det for muslimske mænd ikke spiller den store rolle, hvorvidt kvinderne bærer hovedbeklædning. Blandt muslimske kvinder svarer 42 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 procent svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem. Samtidig svarer 66 procent af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres koner bærer tørklæde, mens 29 procent svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt.
Til BBC sagde en af de danske konkurrencedeltagere i går:
"Everyone is always talking about us, it is about time they start talking with us."
På spørgsmålet om DR's ansvar for de deltagende piger, der risikerer at blive udsat for en eksponering, de ikke var klar over, da de indsendte billedet, siger Mette Bock:
"Vi betragter deltagerne, som selv har valgt at sende deres billeder ind, som frie mennesker, der er i stand til at tage vare på sig selv og træffe fornuftige beslutninger. Alt andet ville være formynderisk."
Miss Tørklæde præsenteres med følgende ordlyd: "Tørklæder er trendy. Politikerne taler om dem, og på gaderne er der masser af cool muslimske piger, der har dem på. Gucci-tørklæder og tørklæder i alle farver". Vinderen kåres tirsdag
