Læsetid: 4 min.

Spanien ligger i England

Europæisk fodbold er ved at miste sine nationale særpræg, og den spanske landstræner har svært ved at få sine ligninger til at gå op. Hvem skal for eksempel støbe kuglerne til Fernando Torres?
Den spanske landstræner, Luis Aragonés (t.h.), satser på et 4-5-1-system med Fernando Torres (t.v.) længst fremme.

Den spanske landstræner, Luis Aragonés (t.h.), satser på et 4-5-1-system med Fernando Torres (t.v.) længst fremme.

Fernando Banos

10. juni 2008

Englænderne har fået en ny dille: I stedet for at kyle sæsonkortene til Wembley i skraldespanden har de rettet klaphatten mod Den Iberiske Halvø. Nu hepper de på Spanien i aften, når La Furia Roja dyster mod Rusland. For det er jo næsten Liverpool. Og Arsenal.

Samtidig med det bittersøde håb til Premier League-koryfæer som Fernando Torres og Cesc Fàbregas er der gang i den på de dedikerede websites, som kræver Real Madrid-stjernen Raúl González tilbage i landstræner Luis Aragonés' fold. Som bekendt må Raúl nøjes med at se Spaniens kampe i gruppe D på plasmaskærmen hjemme i den fashionable Madrid-forstad, og svaret på, hvorfor Spanien momentant er flyttet over Kanalen og helt ind i de angelsaksiske hjerter, kræver en sviptur i det moderne fodbold-Europa.

Italien ligger nemlig også i England. Efter VM i Tyskland for to år siden, hvor de azurblå mere eller mindre mødte sig selv i finalen, blev konturerne af nutidens boldartisteri tydelige. For det første er vitaliteten i de offensive back-fremstød, som langt de fleste topklubber spiller med i dag, direkte proportionalt med en defensiv og slidstærk midtbane. Den skal både støtte det centrale forsvar, når det brænder på i fjendens angreb, og være i stand til at brede bolværket ud på flankerne. For det andet bør den ene af arbejdshestene i maskinrummet omkring midtercirklen være en defensivt tilbagetrukket playmaker. Han skal se hullerne forude og i siden og stikke frontløberne fri med systemsplittende pasninger. Tænk Andrea Pirlo fra AC Milan eller Real Madrids Guti. For det tredje kræver det italienske 4-5-1-koncept (inklusiv Milans 4-3-2-1 eller Inters 4-1-4-1) en fysisk stærk og taktisk fleksibel striker. Didier Drogba, Ruud van Nistelroy og Torres er eksperterne. Til gengæld er flamboyante og dovne typer som Ronaldo (altså brasilianeren) og Fillipo Inzaghi på vej væk.

For to år siden blev verden italiensk. I dag er den engelsk. Karismatiske trænere som Arsenals Arsene Wenger - der nærmest ene mand indførte videnskabelige metoder i engelsk fodbold - Liverpools Rafael Benitez og Uniteds Alex Ferguson har i den senere tid haft stor succes med at kombinere italiensk calcio med britisk fysik og speed.

Lever videre i England

I dag lever Inters kompakte og kontrastærke taktik videre i Chelsea. Roma-træner Luciano Spallettis revolutionerende 4-6-0-system uden decideret forward er blevet revitaliseret med Fergies Champions League-vindende United. Og Milans klassiske 'juletræ', nemlig 4-3-2-1-formationen, mødte sit eget spejlbillede i en mere atletisk og ungdommelig udgave i form af Wengers Arsenal, da de sidst krydsede klinger i europæisk fodbold.

Hvad har det med Raúl og aftenmatchen at gøre? Svaret hviler i Aragonés' taktiske førstevalg, nemlig 4-5-1-geometrien med Torres på toppen og Fàbregas bagved. Sidstnævnte er suppleret med den stærke Barcelona-duo, Xavi og Iniesta. Det klassiske 4-4-2-koncept, der kunne give plads til Real Madrids nr. 7, er kun Luis Aragonés' andetvalg. Og stillingen som ekstra angriber er desuden besat af Valencia-forwarden David Villa. Så i 4-5-1-evolutionen, som lige nu går sin sejrsgang i Europa lige fra Liverpool over Spanien til - hold nu fast! - Holland, er Raúl en truet dyreart. Og hvad værre er: Han er ikke den trequartista, der som Alessandro Del Piero eller Franck Ribéry kan skydes ind i en offensiv afart af femmands-midtbanen, nemlig 4-2-2-1-1-systemet. Han er heller ikke en 10'er, som i moderne kraftfodbold har omskolet sig selv til løbestærk winger (som Cristiano Ronaldo). Og så løber den ranglede, fregnede og lyshårede Torres simpelthen bare meget hurtigere.

Aragonés er endelig blevet en del af fremtiden. Hans aktuelle hovedpine går på, hvordan Torres skal modtage sine målskabende bolde. Den spanske variant, som de selvfølgelig ikke kan frigøre sig fra i tyrefægterlandet, er en Barca-inspireret virtuositet med snævert trekantsspil, vævre driblinger og små dybdestik i den centrale offensiv. Til gengæld er opspillet langsommere end det run-and-gun, som Torres har fået ind under huden i Liverpool, og det vil have en tendens til at klumpe sig sammen i en kile inde på midten af banen. Derfor spørger spanierne, inklusiv de angelsaksiske af slagsen, sig selv: Hvem kan brede spillet ud på fløjene til en fremstormende Torres? Hvem kan lave det beskidte arbejde, som El Niño lukrerer på i Premier League? I Liverpool plejer det at være Dirk Kuyt. Har de sådan én i Spanien? Og kan man gøre alt dét og samtidig skabe plads til Xavis elegante fiksfakserier?

Svaret afslører, at fodbold har mistet sine nationale særpræg. Steven Gerrard ville være en god løsning på spaniernes usikre ligninger. Nå nej, han er jo englænder.

Festligere end fadøl

Briterne har fået en ny dille. Og en sombrero er da festligere end en palle fadøl, som lige akkurat kan balancere på ølvommen, mens makkeren er gået ud efter The Sun og seneste nyt om selve personificeringen af feriesex, Cristiano Ronaldo. Europas elite har afluret den engelske 4-5-1-model, eller også flirter de med det system, som angiveligt vil blive normen om 5-10 år, nemlig 4-6-0. I mellemtiden slikker taktikkens moderland, Italien, sårene oven på Fabio Cannavaros utidige skadesexit og skændes med hårdtpumpet retorik, om der i Roberto Donadonis filosofi er plads eller ej til Del Pieros luksuriøst hængende offensiv.

Hvorfor er verden blevet engelsk? Fordi Ferguson er blevet romer. Fordi Wenger bragte frankofil videnskab ind i Premier League. Og fordi en skide portugiser - José Mourinho - forvandlede Chelsea til et potent miks af Porto og Inter. Spanien ligger i England. Men de bedste englændere er spaniere. Se selv i aften.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu