Læsetid: 3 min.

Min største ulykke kan jeg ikke holde ud at formulere

Min morfar var en stor stout mand, som ikke var bange for at sige, at han elskede mig, skriver forfatteren Iselin C. Hermann, der netop har udsendt romanen 'Domino'
Iselin Hermann er aktuel med romanen -Domino-.

Iselin Hermann er aktuel med romanen -Domino-.

Kristian Juul Pedersen

6. juni 2008

- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Spørg de andre.

- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

Jeg er ked af at sige det, men det er at skrive. Nej okay: Rejse og skrive samtidig.

- Hvilket teknisk hjælpemiddel vil du nødigst undvære?

Min ex-mand.

- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Erik Lindgren, min morfar var min helt. Jeg var lidt bange for ham, og jeg elskede ham. Han var et sandt rennæssance-menneske. Rummelig, påståelig, generøs, karsk, besværlig og kærlig. Under krigen var han direktør for Varedirektoratet og blev senere direktør for Den kongelige Porcelænsfabrik. Han var en fantastisk tegner, og der ligger kassevis af tegninger efter ham. Da jeg var i Frankrig som ganske ung og led af hjemve noget så skrækkeligt, modtog jeg mindst et brev om dagen fra ham. Nogle gange to. En stor, stout mand, som ikke var bange for at sige, at han elskede mig. Georg Metz er også min helt - på et andet niveau - fordi han hele tiden - og hver uge - minder os om at vi har en statsminister, som lavede kreativ bogføring før han blev statsminister. Tidligere overrabbiner Bent Melchior og Herbert Pundik. Kloge folk. Heltinder? Der er mange stærke, modige, kloge og kontroversielle kvinder, som jeg beundrer. Janne Teller, Annette K. Olesen og Natacha Illum Berg bare for at tage tre kvinder, som jeg beundrer, og som samtidig er mine venner. Margrethe Vestager, jeg kender hende ikke, men jeg synes, hun navigerer klogt og renfærdigt i det politiske landskab. Og så alle de anonyme kvinder verden over, som magter at holde sammen på børn og liv og levnet ofte under umulige livsomstændigheder.

- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

At få tre børn i rap med en 20 år ældre mand, som boede i en kælder.

- Hvornår føler du dig mest misforstået?

Når Dagbladet Information i anmeldelsen af min sidste bog skriver at jeg er forelsket i min egen ecriture.

- Hvad er din største bedrift?

Det må vist være da jeg skrev konklusionen på mit universitetsspeciale om spaltningsmotivet i Henrik Nordbrandts forfatterskab samme dag, som jeg gik i fødsel med vores første barn. Men i det hele taget føles det som en bedrift, hver gang man sætter punktum for noget man har arbejdet på længe. Skønt specialet bare var tre måneder undervejs.

- Dine største fejl?

Jeg har kun en.

- Din drøm om lykken?

Lykke for mig er accept af forskelligheder. At leve i et samfund, hvor diskussionen ikke drejer som om tørklæder. Det er nok derfor, jeg er lykkelig, hver gang jeg er i Damaskus, for dér findes netop denne accept, selvom det ikke er det billede folk har af Syrien.

- Din sindsstemning netop nu?

Jeg har haft det værre.

- Hvilken dyd er den vigtigste?

Ærlighed.

- Hvilket kunstværk har haft størst betydning for dig?

Første gang jeg virkelig var berørt af et kunstværk, var da jeg som seks-årig så Elverhøj på Det kongelige Teater. Den næste dag, da jeg skulle fortælle om det henne i skolen, var det så bevægende for mig, at jeg kom til at kaste op lige ude over regnebogen. I det hele taget går kunst i kødet på mig, bliver fysisk, når det er stor kunst. Vassily Kandinskys tidlige malerier, Samuel Becketts digte, Tolstojs Anna Karenina, Hamsuns samlede værker, Schuberts klavertrio nr.2 i es-dur, Anders Koppels dobbeltkoncert for saxofon og klaver, som blev uropført sidste år i Radiohusets koncertsal og Théâtre du Soleils Molière-film, Jamen, det er kunst, som går i kroppen på mig og bliver siddende som stor taknemmelighed over, at det pågældende kunstværk findes i verden. Ydmyghed og taknemmelighed.

- Hvad betragter du som din største ulykke?

Jeg kan ikke holde ud at formulere det.

- Dit motto?

"Du må aldrig tage noget for givet."

Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Lykke for mig er accept af forskelligheder. At leve i et samfund, hvor diskussionen ikke drejer som om tørklæder. Det er nok derfor, jeg er lykkelig, hver gang jeg er i Damaskus, for dér findes netop denne accept, selvom det ikke er det billede folk har af Syrien. "

Tjah, Danmark er i øjeblikket ulykkernes land...

Det lyder da godt at Syrien er et tolerant land. Måske vil den syriske ambasade hjælpe mig med at finde en god bolig til når jeg skal være pensionist om 30 år.

Med venlig hilsen
Lennart