Læsetid: 3 min.

Tørklædet som tjekket hybrid

Designskolestuderende Yasamin Zafar vil bygge bro mellem unge muslimer og ikke-muslimer med en hybrid mellem de muslimske og de trendy tørklæder
Ifølge designskolestuderende Yasamin Zafar har mønstrene på hendes hybridtørklæder meget tilfælles med traditionel islamisk kunst.

Ifølge designskolestuderende Yasamin Zafar har mønstrene på hendes hybridtørklæder meget tilfælles med traditionel islamisk kunst.

Yasamin Zafar

20. juni 2008

Da 18-årige Huda Falah havde vundet Miss Tørklæde 2008, forklarede hun, at hun havde meldt sig til konkurrencen, fordi der eksisterer en mur mellem muslimske unge og andre unge i Danmark. Og den mur ville hun gerne være med til at bryde ned.

Yasamin Zafar, der studerer på Danmarks Designskole, har også sat sig for at bryde muren ned mellem danske muslimer og ikke-muslimer. Og ligesom Huda Falah ser hun tørklædemoden som et af de steder, hvor nedrivningsarbejdet kan begynde.

"Mine to inspirationskilder var på den ene side den traditionelt tildækkede kvinde og på den anden side den trendy bybo. Og jeg ville så forsøge at skabe et udtryk, der sammensmelter de to yderpunkter," siger Yasamin og fortsætter:

"Jeg ved godt, at mit projekt næppe kommer til at ændre verden. Men idealet er, at der kunne finde en tilnærmelse sted. Både muslimer og ikke-muslimer kunne gå med mine design, og på den måde kunne tørklædet blive afmystificeret, og afstanden mellem de to grupper gjort mindre. For hvis tørklædet på hovedet bliver noget, som er gængs, så synes man måske pludselig ikke, den mørke kvinde, der har det på, er så fremmed."

Kvinden bag sløret

25-årige Yasamin er født i Iran og kom til Danmark, da hun var fire år gammel. Når hun har været tilbage på besøg i Iran, har det været nødvendigt at dække sig til, men normalt går hun aldrig med tørklæde.

"Hvis jeg skulle dække mig til herhjemme, ville jeg føle, at jeg mistede noget af min identitet, fordi det står i så skarp kontrast til vores vestlige livsstil," siger Yasamin, der er meget opmærksom på, at hun også selv er påvirket af den symbolværdi, de '30 gram tekstil' har fået i den danske debat:

"Vi tolker tørklædet som et symbol på, at kvinden, der bærer det, underkaster sig manden. Og det tolererer vi ikke i et land, hvor ligestillingen står så stærkt. Når jeg selv ser en muslimsk kvinde på gaden med tørklæde på, sætter jeg hende - meget mod min egen vilje - i bås med det samme. Jeg tænker, at hun lever på en måde, der ligger meget langt fra den måde, jeg lever på. Men i virkeligheden bor vi jo dør om dør, og vi får mange af de samme input. Så spørgsmålet er vel, hvor forskellige vi egentlig er."

"Jeg synes selvfølgelig, det er problematisk, når små piger skal gå med tørklæde. Men jeg mener også, at når man når en alder, hvor man selv er i stand til at træffe et valg, så er der ingen andre, der har ret til at forbyde en at gå med tørklæde".

Nyfortolkning

Som udgangspunkt valgte Yasamin at bruge nogle traditionelle muslimske varianter af tørklædet. Blandt andet den såkaldte chador, der består af ét stort stykke firkantet stof, som bliver foldet og fastholdt i sin form omkring kroppen af en snor.

"Jeg ville ikke bare lave et stykke hovedbeklædning, som jeg syntes var pænt, men nyfortolke de traditionelle, eksisterende former. Selv om det betød, at mange gode ideer ikke kunne blive til noget," forklarer den vordende designer. For at peppe tørklæderne op og tilføre dem noget trendiness, valgte hun at udsmykke tekstilerne med nogle farverige mønstre, der afviger markant fra det traditionelle ensfarvede slør. På den ene side er sådanne mønstre meget brugt i de tørklæder, som smarte unge går med om halsen. Og på den anden side mener Yasamin også, at de peger tilbage imod islamisk kunst, hvor ornamentering er et gennemgående æstetisk træk.

Men også formerne legede Yasamin med. Nogle af sine tørklæder udstyrede hun med lommer, og hun gav dem en form, så de også kan bruges til bare at have om halsen. Andre designede hun sådan, at de fik karakter af hætte-trøjer, men med vendbare hætter, der har en farverig inderside og en ensfarvet yderside - eller omvendt, hvis man vender hætten.

"På den måde er det op til bæreren, hvor tildækket hun vil være, og hvor farverig og mønstret hun har lyst til at se ud. Det giver mulighed for, at hun med tiden kan udvikle sit forhold til tildækning i den ene eller den anden retning. Og den løsning underbygger også min indstilling til debatten. For jeg synes jo, at kvinder er frie individer, der skal have lov at gå klædt, som de selv helst vil," erklærer Yasamin med fast stemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Det vrimler med moderigtige variationer over muslimske klædedragter til kvinder på internettet. Det er ikke en nyhed. Man kan skam også købe en sports jilbab. Eller retterer en sporty jilbab, for spørgsmålet er om den egner sig til sport. Det ændrer sådan set ikke ved klædedragtens primære problemstilling. Lige så lidt som højhælede kondisko i firserne ændrede ved problemerne med højhælede sko - fra hæmning af bevægelsesfriheden til alle de medbetydninger som det nu engang har, når vi afkoder kønnenes stilling i relation til hinanden.

Vibeke kan ikke kritisere andre uden også at skulle jorde sin egen kultur i samme ombæring. Der må være en balance - i kulturrelativismens hellige navn.

Danske kvinder er hæmmede og undertrykte, ifølge de konnotationer som venstrefløjen læser ind i deres beklædning. Ja, ligheden med det muslimske tørklæde er jo slående, for det trænede socialkonstruktivistiske øje.

Hvis muslimske kvinder skal smide deres undertrykkende klud, så skal danske kvinder til gengæld gøres kønsneutrale. Det manglede da bare!

Jeg synes Nancyboy skulle kravle op et par funky firser kondisko med smart plateauhæl og iføre sig en "sports"-jilbab fra Nike, inden han kommer for godt i gang.

Solen skinner - nyd det i din nye stil på en af boldbanerne i Fælledparken, Nancy! Hvis du kan...som andet end stillesiddende publikum på sidelinien.

@Vibeke

"kravle op et par funky firser kondisko ..."

Hvad i alverden er det for "højhælede kondisko" fra 1980'erne du sidder og fabler om?? Jeg kan huske Docksides var meget 'hotte' dengang, men de var absolut ikke 'højhælede'. Ej heller de 'ridestøvler' eller ørkenstøvler mange (unge) kvinder gik rundt med om vinteren.

Tror du ikke du tager fejl af årtiet?? højhælede kondisko?? Det lyder ufatteligt kikset, og som sådan lyder det snarre som et 1970'er eller 1990'er fænomen.

@Jens

De fandtes skam i firserne - de der højhælede kondier. Der var hele to i min ottendeklasse, der havde et par. Adidadasstriber på siden og hvid bund med helstøbt hæl. Du misforstår - de har intet med Docksides at gøre - vi taler 1980'erne - cirka midt i årtiet. Det er sko til piger og kvinder - ikke til mænd.