Læsetid: 4 min.

Udstillingsleder afviser kritik

Lederen af udstillingen Danmarks Oldtid på Nationalmuseet undrer sig over, at professionelle museumsfolk kritiserer udstillingen, mens gæsterne roser den. Og han afviser, at holdet skulle have være uenige under forløbet. Museet har formået at få det bedste ud af den bevillingsstørrelse, der var, mener overinspektøren
Kultur
11. juni 2008

Ekstremt gammeldags, krævende, upædagogisk, genstandstung og trættende var nogle af de ord, som eksperter i gårsdagens Information anvendte i deres kritik af Nationalmuseets store satsning, Danmarks Oldtid. Nationalmuseets overinspektør Poul Otto Nielsen, der er leder af udstillingen, er skuffet over kritikken, men det ikke er første gang, han hører den:

"Det undrer mig, at det er de professionelle arkæologer, der kritiserer udstillingen, mens vi får masser af positive tilbagemeldinger fra de besøgende," siger han.

Det første Poul Otto Nielsen reagerer på, da Information konfronterer ham med eksperternes kritik, er påstanden om, at man kan se på udstillingen, at holdet bag har været uenige.

"Det er helt forkert. Vi har faktisk fra starten været helt enige om konceptet med mindre tekst, kronologisk forløb, highlights og mange genstande."

Han mener, at eksperterne har misforstået museets idé med at skære ned på teksterne.

"Det er rigtigt, at vi har skåret ned på teksterne. En læsetid på 18 timer er i den nye udstilling reduceret til halvanden time. Det er bevidst. Vi har i stedet forsøgt at skabe forståelse for sammenhænge og overgange mellem de forskellige perioder i dansk oldtid. For at give publikum en fornemmelse af, at vi er en del af en udvikling - også globalt."

Overskud

Poul Otto Nielsen forstår heller ikke, at kritikerne mener, at de såkaldte highlights som Solvognen, Egtvedpigen, Guldhornene og monumenterne i Jelling drukner i de mange genstande.

"Her har arkitektfirmaet netop arbejdet med lyset og placeringen i rummet for at fremhæve de enkelte genstande. Det undrer mig, at de ikke kan se det. For mig fremstår det helt tydeligt."

Poul Otto Nielsen forklarer, at grunden til, at der er så mange genstande i den nye udstilling - dobbelt så mange som i den tidligere - ikke kun er et ønske om at vise den store samling frem

"Det handler blandt andet om at vise publikum det overskud, der herskede i de tidlige samfund. For eksempel viser vi i overgangen mellem sten- og bronzealder, at det, at metallet vandt frem, fremprovokerede en meget stor produktion af flintredskaber."

Poul Otto Nielsen afviser, at de ikke har fulgt de fokusgruppeundersøgelser, som museet fik foretaget, og mener sagtens, man som lægmand kan få noget ud af udstillingen, selvom der er skåret ned på de pædagogiske tekster, der var grundelementet i den gamle udstilling.

"Denne udstilling giver et rigtig godt grundlag for rundvisninger, hvor vi med den gamle udstilling havde det problem, at de mange tekster gjorde, at udstillingen var meget lukket. Nu har vi givet mulighed for fortolkning i stedet."

- Men hvad så, hvis man ikke har mulighed for at deltage i en rundvisning. Hvad får man så ud af fortolknings-mulighederne?

"Man kan jo få en masse at vide på vores hjemmeside, som også vil blive opdateret inden for kort tid. Med helt nye sider om netop 'Danmarks Oldtid'."

- Du fortæller om en opdateret hjemmeside, men eksperterne undrer sig over fravalget af multimedieri den egentlige udstilling. Hvad ligger der bag den beslutning?

"Der er ikke tale om et fravalg. Det var faktisk med i vores oprindelige idé, at vi ville inkludere multimedier, og det kan sagtens være, at vi tilføjer det på et senere tidspunkt. Det er ikke en statisk udstilling, som der ikke kan ændres ved."

- Men hvorfor gik I fra ideen om at anvende multimedier?

"I forhold den bevilling, vi havde, valgte vi at prioritere at restaurere og sikre genstandene og sørge for perfekte klimaforhold, da vi vurderede, at det ville være sværere at skaffe fondspenge til det på et senere tidspunkt."

- Hvorfor er det sværere?

"Ja, det giver vel god mening, at det ikke er så interessant for en fond at sponsorere en glasmontre."

Blandede sig stort set ikke

- Du mener, fordi det ikke er så interessant kommercielt?

"Nu er det jo ikke sådan, at vi indretter udstillingen efter, hvad der er kommercielt interessant for vores sponsor. Vi var meget taknemmelige for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaals donation, og de har stort set ikke blandet sig i vores arbejde."

- Hvad mener du med stort set'

"Jeg mener, at det har de ikke."

- Men da A. P. Møller-fonden donerede de 35,6 mio. kr., blev museet og fonden enige om, at den skulle stå som ene-sponsor på udstillingen. Er det så overhovedet muligt for jer at søge anden fondsstøtte på et senere tidspunkt?

"Ja, de er enesponsorer, men det lukker ikke for muligheden for at søge anden fondsstøtte på et senere tidspunkt. Måske ikke lige med det samme, men senere kan vi supplere udstillingen. Og til den tid vil vi selvfølgelig også tage højde for de tilbagemeldinger, vi har fået."

- Hvis I ikke var blevet enige om en aftale med en enesponsor, ville der så ikke have været mulighed for eksempelvis at søge nogle andre fonde og måske øge budgettet?

"Jo, det ville der. Men nu valgte vi at sige ja tak til den overordentligt generøse donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Den største donation siden museets nybyggeri sidst i 1980'erne. Og så lave udstillingen ud fra de betingelser, der lå i kraft af bevillingens størrelse."

- Var det oprindelige budget på størrelse med det, A. P. Møller-fonden gav?

"Nej, vi havde nogle beregninger, der var noget større. Men vi valgte at satse på samarbejdet, da det sikrede, at vi havde midler til at restaurere og sikre genstandene. Og jeg synes, at vi har formået at få det bedste ud af det. Udstillingen er meget populær hos vores gæster."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Otto Nielsen fremviser en arrogance, der skriger til himlen. Al kritik fejes væk med kommentarer som "at eksperterne har misforstået museets idé" - det kunne jo også tænkes, at Nielsen ikke har forstået eksperternes kritik, ikke vil indgå i en dialog med (andre) eksperter om udstillingen fordi han har en forestilling om at han alene-vide-bedst.
Jeg synes det er glimrende, at Information tager problematikken op. Nationalmuseets udstillinger er efterhånden så 'poppede' og ligegyldige, at hele museets eksistensberettigelse må være til diskussion. I jagten på publikums- og kommerciel succes er museets forskningsmæssige side og formidlingen af denne underprioriteret i en grad, så det er spørgsmålet om det overhovedet bør være en del af museets arbejdsopgave?
Det er desværre en tendes man ser på mange museer i dag.

Hvorfor undrer det mig ikke, at udstillingslederen siger det han siger??

Og grunden til det er ganske enkelt den at den nye historie-kanon sammen med de nye bekendtgørelser for faget historie netop lægger vægt på KRONOLOGIEN. Og på hvordan Danmark blev til Danmark, sikkert også med nogle globale afstikkere, men for mig at se handler det igen og igen om at nationalborgerskabet vil have børnene og eleverne til (igen) at bliver klar over at Danmarks stolte fortid har skabt vores nutid - og børnene igen skal blive indoktrineret med det nationalistiske budskab om Danmark er det bedste land i hele verden. Børnene skal igen opdrages til at gå i korte bukser, bærende Dannebrog mens de synger "det er sommer, det er sol og det er dejligt" Jo, jeg tror skam år 1958 eller 1959 bliver et dejligt år....

Jo, Nationalismen som IDEOLOGI synes at have vundet....

Har netop under et besøg i København aflagt besøg på Nationalmuseet og glædet mig over den nye oldtidssamling. Jeg fatter ikke kritikken - med mindre man som Karsten Aaen partout SKAL indlæse én eller anden borgerlig-nationalistisk konspirations-teori ind i konceptet.
Udstilingen er ganske rigtig kronologisk opbygget - og hurra for det! Hvad er der lige ved kronologi, der får det progressive borgerskab til til at se rødt? Er det fordi kronologi antyder, at vi, "de levende", historisk er forbundet med både de døde og de ufødte, og at vi derfor har et ansvar både over for fortiden og eftertiden, som "de progressive" har det skidt med, fordi de på en eller anden måde er forbundet med fy-fy-begrebet "nationen"?
Nå, men Nationalmuseet forbilledligt opbyggede kronologi giver sammenhæng i historien, overblik, og danmarkshistoriens højdepunkter præsenteres netop som det, højdepunkter, samtidig med de indplaceres i den større sammenhæng. Er det "nationalistisk"? Hvis det er tilfældet - og det synes Karsten Aaen åbenbart at mene - kan man lige så godt stoppe bevillingerne til såvel Nationalmuseet som arkæologiske udgravninger og historisk forskning på dansk grund i det hele taget, for så styrker det jo bare den grimme regering og ikke mindst Dansk Folkeparti.
Med hensyn til Danmarks fortidige forbindelser med udlandet, gør udstillingen faktisk en masse ud af disse, og udviklingen i Danmark sættes i sammenhæng med udviklingen i det øvrige Europa. Så hvad er problemet egentlig?
Jeg kan ikke se anden forklaring på den mærkværdige kritik, end at store dele af den danske "progressive klasse" ganske enkelt er utilpas ved noget, der antyder, at Danmark har en selvstændig historie, der adskiller sig fra andre landes historie.
Eller også har de bare ikke set udstillingen.