En verden kun med grillbarer er en verden uden kvinder

En søndag aften for små fem år siden opfandt Ivan Baadsgaard et columbusæg. Uden at vide det og nærmest som en joke. Han husker ikke hvad, men noget havde fået ham til at undre sig over, hvorfor der ikke var en dating-hjemmeside til folk på landet, og i løbet natten åbnede han hjemmesiden farmerdating.dk.

"Det gik vanvittigt hurtigt," siger Ivan Baadsgaard.

"Behovet må have været enormt, for i løbet af ganske få måneder var siden ufatteligt godt besøgt og vi havde flere tusinde registrerede brugere."

I starten var det særligt enlige landmænd, der var interesserede, men det viste sig, at behovet var ligeså stort for enlige kvinder - de boede bare ikke på landet.

"Det var hovedsagligt kvinder fra byerne, der gerne ville ud af deres treværelses lejlighed og have lidt mere plads. Vi er en ret moden dating-side, og det er ofte kvinder med et par børn i forvejen, der søger efter en mand, der kan levere landlige omgivelser til deres børn og muligheden for at få dyr."

I dag opererer farmerdating i hele Skandinavien og har 26.500 registrerede brugere i Danmark alene. De fleste af dem er kvinder.

Hvad der kunne have været grundig marketingresearch for Ivan Baadsgaard har Nordisk Råds forskningsafdeling, Nordregio, netop udgivet i en 180 siders rapport om de demografiske udfordringer i hele Skandinavien. Rapporten viser, at kvinderne i stigende grad flygter fra randområderne og efterlader mænd i alderen 16 til 30 år tilbage i stort overtal. Værst ser det ud for de nordligste egne af Norge, Sverige og Finland, hvor der flere steder er dobbelt så mange mænd som kvinder. Men også de danske landområder er ramt af kvindelig affolkning. I store dele af Vestjylland, Nordjylland, Midtjylland og Nordfyn er der kun otte kvinder for hver 10. mand, mens det i de store byer er lige omvendt.

"Det efterlader mændene i et stort tomrum," forklarer en af rapportens hovedforfatter Rasmus Ole Rasmussen, der er seniorforsker ved Nordregio.

"Du har kvindesingler i byerne og mandesingler på landet, og de to grupper reagerer meget forskelligt på at være alene. Kvinderne klarer sig strålende alene i byerne og lever det stærke sololiv, hvor de dyrker veninderne, karrieren og det sociale. Det er det, vi ser portrætteret i populærkulturen i serier som Sex and the City. Men singlemænd på landet derimod, har det langt sværere uden en mage. De har tilsyneladende en meget kortere vej til flasken, selvmord, vold og ensomhed," siger Rasmus Ole Rasmussen og fremhæver de forskellige måder, vi socialiserer de to køn på, som en af hovedproblemerne.

Grillkyllinger og latte

"Jeg mener, man skulle være mere opmærksom på den socialisering, der foregår af mænd og kvinder. Drenge bliver ikke i særlig høj grad socialiseret til at være samarbejdende og omstillingsparate - her taler man stadigvæk om enere, der skal gå efter traditionerne, og det stemmer ikke så godt overens med bylivet," forklarer han.

Et af de områder, der er hårdest ramt af kvindeaffolkningen er Nordfyn. Her er der cirka 92 kvinder for hver 100 mand og det tal bliver markant skævere, hvis man ser isoleret på alderen 20 til 30 år.

På Tex Grill i Bogense står Thi Nga Vo bag disken. Det er en lidt søvnig varm eftermiddag og Tex Grill ligner de fleste andre grillbarer i provinsen.

Falmede billeder af burgere, fiskefileter, pølser og en stor rød disk, der holder tre mænd i arbejdstøj adskilt fra friture og pølser i svøb. De hænger ind over baren.

Thi Nga Vo er lille og spinkel. Hun har styret grillen i tre år og har også lagt mærke til, at kvinderne forlader området. I hvert fald ser hun ikke ret mange på grillbaren.

"Der er ikke så mange kvinder, der har lyst til at gå på grillbar," siger hun med en stærk, hvad der må være vietnamesisk, accent.

"Jeg tror, det er rigtigt, at de forsvinder her fra."

"Den er god nok. De flytter alle sammen," supplerer en af mændene på klingende fynsk. Han har blå overalls på og er i gang med at fortære en bøfsandwich og en pølsemix.

"Det er derfor, de kalder det et hul i jorden. Det er fordi, det er den eneste fornøjelse vi mænd kan få her ude."

De andre mænd på grillbaren er kvæstet af grin.

"Men du er da kommet til, Thi - så er der nogen, der kan lave mad til os," siger han og bliver mere alvorlig.

"Hvis man er over 25 og ikke rigtig har fundet hende, det skal være, kan det godt være svært, synes jeg. Det er sikkert det samme for kvinderne, men det virker, som om alle kvinderne er gift eller flyttet ud til Odense. Under alle omstændigheder finder man dem sgu nok ikke her," siger han. De andre griner igen.

Kultur og uddannelse

Ifølge Rasmus Ole Rasmussen er netop grillbaren selve symbolet på et af de forhold, der får kvinderne til at søge væk fra landområderne.

"Kvinderne er kulturbrugere. Lidt groft sagt er mænd kun kulturbrugere, hvis de er pisket til det af deres koner - og de kulturelle tilbud er naturligvis meget højere i byerne," siger han.

"Til gengæld findes der ikke den landsby i Danmark, der ikke har en grillbar - og der er ingen kvinder, der har lyst til at gå på grillbarer. Der findes naturligvis også burgerbarer i byerne, men ellers består udvalget hovedsagligt af cafeer, og cafélivet - samtalelivet - det er kvinderne mere interesseret i."

De to andre hovedårsager til den kvindelige affolkning er ifølge rapporten job- og uddannelsesmulighederne i provinsen. En opgørelse fra OECD viser, at danske kvinder i gennemsnit er uddannet halvandet år længere end deres mænd.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde kvinderne 39 procent af de kandidatstuderende i 1981, mens de i dag udgør 54 procent og på de humanistiske uddannelse hele 65 procent, og i takt med det stærkt stigende uddannelsesniveau er det ikke længere muligt for mange landdistrikter at tilbyde job til kvinderne. Derfor bliver de i byområderne efter endt uddannelse.

Selv de ufaglærte kvinder har det svært i provinsen ifølge Rasmus Ole Rasmussen. De bliver på flere måder tvunget til at søge mod byerne.

"Det, vi kunne kalde landområdernes traditionelle ufaglærte kvindejob, har ikke eksisteret i rigtig mange år, så jobmulighederne er meget begrænsede. De forskellige dele af landbruget, som kvinderne varetog, forsvandt med industrialiseringen, og sy- og elektronikindustrien er flyttet til sydøstasien."

Vidensjob og arbejde, der kræver en længere uddannelse, ligger typisk i byerne, og det samme gælder uddannelsesinstitutionerne. Derfor opholder kvinderne sig længere tid i de store byer, hvilket igen gør dem mere tilbøjelige til at blive.

"Hvis du ser på de uddannelser, der stadig ligger i landdistrikterne, så er det håndværkeruddannelser og landbrugsuddannelse," siger Rasmus Ole Rasmussen.

"Og det er jo traditionelt set mandejob."

Mænd i forfald

Gitte Sander er par- og psykoterapeut i området omkring Bogense, og hun oplever også ofte kvinderne søge væk fra området som en grad af selvrealisering.

Særlig i forbindelse med skilsmisser er det kvinden, der søger væk og manden, der bliver tilbage på gården.

"Der er mange konflikter, der går ud på, at mændene har sørget for lønnen og arbejdet, mens kvinden har sørget for, at tingene kører derhjemme," siger hun om de problemramte par, hun møder i det område.

"Når så børnene bliver lidt ældre - når de kan passe sig selv og gerne vil flytte hjemmefra og uddanne sig i de større byer, så opstår konflikten. Her oplever jeg ofte kvinder, der ikke får nok tilfredsstillelse i at gå derhjemme, og så søger de gerne mod de større byer, som en form for selvrealiseringspojekt."

Også ved skilsmisser blandt yngre par søger kvinden mod byerne, oplever Gitte Sander.

"Det ofte kvinderne, der får børnene, og derfor flytter de også ofte ind, hvor det er mere praktisk for dem at være i forhold til daginstitutioner, indkøb og job. Så selv om jeg i stigende grad oplever mændene prioritere børnene meget højt, bliver de næsten altid tilbage."

Ligesom Rasmus Ole Rasmussen ser Gitte Sander også, at mændene har meget svært ved at tackle en singletilværelse.

"Mændene i randområderne har det virkelig svært med at blive skilt. Deres kvinder betyder alt for dem, og de vil gå rigtig vidt for at bevare deres forhold," siger Gitte Sander

"Når de først mister, er de meget opsatte på at de skal finde en ny med det samme, men hvis de så sidder i et område, hvor der ikke er så mange sociale aktiviteter - eller så mange kvinder i det hele taget - er det ikke unormalt at de tyer til flasken. Der er i øvrigt også undersøgelser, der viser at mænd i højere grad end kvinder bliver syge, hvis de lever alene."

Den landlige idyl

Der er dog også nogle kvinder, der aktivt vælger at flytte ud på landet, påpeger Rasmus Ole Rasmussen. Når kvinderne har stiftet familie i byerne, er der mange, der søger den rolige landlige idyl til deres børn.

Det er også det argument, vi møder hos kunstner Malene Hammershøj et andet sted i Bogense. Hun er opvokset i Bogenses gamle rådhus fra 1700-tallet, og efter 20 år i udlandet og i større byer er hun flyttet med sin familie tilbage til rådhuset.

"Jeg ville gerne tilbage til byen, så mine børn kunne vokse op et andet sted end inde midt i byen," forklarer hun midt i sit og sin fars atelier, der er den gamle byrådssal. Der er flere meter til loftet og det kæmpe lokale er et virvar af malerier, plakater, staffelier og stearinlys.

"Sådan et sted her har man jo ikke råd til i byen," siger hun.

Malene Hammershøj flyttede fra byen efter HF, og hun genkender godt mønstret med pigerne, der flytter og drengene, der bliver.

"Hvis jeg ser på de folk, der blev dengang, jeg rejste, så er det næsten kun drengene. Mange af dem sidder stadig på værtshusene rundt omkring i byen - og sådan en 20 år med autolak og øl har ikke gjort dem klogere at høre på."

Hun griner.

"Men der er måske heller ikke så meget at sige til, at de bare sidder der, for hvis man ser på de enkelte kvinder, der blev tilbage, så er de alle sammen blevet gift med en af de lokale mænd fra gårdene her omkring, og deres hofter er ligesom skredet lidt ud. Det må være noget de putter i maden."

Flere randområder har arbejdet aktivt med at få kvinder tilbage til landet. Og når man ikke kan finde dem her til lands må man søge udenlands.

"Nogle steder særligt i Nordskandinavien har man åbnet for muligheden for at skabe et rykind af russiske og asiatiske kvinder," fortæller Rasmus Ole Rasmussen. Men også de kvinder nærer tilsyneladende en drøm om storbylivet.

"Det er kun symptombehandling, for så snart kvinderne har boet med mændene i nogle år, sker det samme for dem. De vil have en uddannelse og søger mod de større byer."

The Demographic Challenge to the Nordic Countries, Nordregio, 2008