Læsetid: 5 min.

Dem de andre ikke må grine af

Den amerikanske venstrefløj har mistet sin humoristiske sans, mener kritikere af denne uges heftige debat om en satiretegning af Barack Obama. Kommentatorer og politikere har fordømt tegningen, men det er udtryk for en misforstået politisk korrekthed, selvcensur og en farlig vej at bevæge sig ned ad, lyder analysen
Hårdt mod hårdt. Fox News kaldte det et -terrorist fist jab-, da Barack og Michelle Williams hilste på hinanden med knyttede næver, under et valgmøde i juni måned. Samme særlige hilsen går igen på magasinet The New Yorkers kontroversielle forsidetegning tidligere på ugen.

Hårdt mod hårdt. Fox News kaldte det et -terrorist fist jab-, da Barack og Michelle Williams hilste på hinanden med knyttede næver, under et valgmøde i juni måned. Samme særlige hilsen går igen på magasinet The New Yorkers kontroversielle forsidetegning tidligere på ugen.

Eric Miller

19. juli 2008

Holder nogen hånden over Obama, fordi han er sort? Kan den amerikanske venstrefløj ikke tage en joke, og er den blevet så paranoid og politisk korrekt, at selvcensuren har taget over? Forsiden på det intellektuelle amerikanske magasin The New Yorker satte i denne uge sindene i kog over hele USA og har efterfølgende givet anledning til selvransagelse - ikke hos magasinet, men hos de udfarende kritikere.

Forsiden gik verden rundt og mange flere end The New Yorkers sædvanlige million læsere har set tegningen af Barak Obama iført muslimsk klædedragt, der støder en knyttet næve sammen med sin kone, som på tegningen minder mistænkeligt meget om 60'ernes revolutionære sorte ikon Angela Davis. Det foregår midt på gulvet i det ovale værelse med et stort billede af Osama bin Laden over kaminen, hvor ilden har et godt tag i det amerikanske flag.

Selv om The New Yorker er et magasin med overvejende venstreorienterede læsere, gik debatten amok. Toneangivende bloggere, politiske kommentatorer og demokratiske kongresmedlemmer var "rystede", "målløse" og "rasende", mens både Obamas egen talsmand Bill Burton og McCain-kampagnens Tucker Bounds fordømte tegningen som "smagløs og fornærmende".

"Problemet med billederne er, at når først de går i cirkulation, er det svært at styre," siger den danske USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor på Copenhagen Business School.

"Og der er faktisk en forholdsvis stor procentdel af amerikanerne, der oprigtigt tror, at Obama er muslim, og det risikerer du at bestyrke dem i, så på den måde er det måske meget forståeligt, at man reagerer."

Nok er nok

Men i løbet af ugen stoppede demokratiske meningsdannere og Obama-støtter op, blandt andre USA's største afroamerikanske magasin The Root, der er ejet af avisen Washington Post:

"Hvis Obama skal blive præsident, må nogen af os lære at tage en joke," skrev magasinets redaktør i en leder og efterlyste selvironi blandt farvede.

"Det er satire, og hvis vi er hypersensitive over for det, kan vi begrave humoren sammen med Michelles Obamas afrokam på tegningen."

Selve joken syntes magasinet i øvrigt ret godt om, men problemet var ikke at tegningen var for grov, men måske nærmere for svag.

"Problemet er snarere at joken ikke var tyk nok. Man kunne godt have karikeret ham endnu mere med store læber og majs mellem tænderne." Men "at tegne en sort mand er tilsyneladende afsindig svært", fortsætter magasinet og gennemgår et hav af elendige gengivelser satiretegninger af Obama, der alle bærer præg af, at ingen tør karikere ham som sort, påpeger The Root.

Salon.com er et af verdens største og mest seriøse online magasiner, og også her var det tid til at vende blikket indad. Under rubrikken "Rush Limbaugh havde ret" skriver magasinets redaktør Gary Kamiya, at de voldsomme reaktioner på tegningen "beviser at Bush-æraen har slået venstrefløjens humor ihjel. Og det er ikke sjovt". Rush Limbaugh er konservativ radiovært og en af hans gentagende angreb på demokraterne har været, at de er for selvhøjtidelige og mangler humor.

Kamiya mener, at de mange år med højrefløjens konstante angreb har gjort demokraterne nærtagende, og i sidste ende har det ført til selvcensur hos de venstreorienterede.

"For at kunne se tegningen som et udtryk for racisme skal man enten være komplet hysterisk eller selv racist. Det minder om de hysteriske muslimer, der reagerede på de danske Muhammed-tegninger. Det repræsentere en helt absurd politisk korrekthed, vi aldrig må forfalde til," skriver han videre.

"Hvis journalister og tegnere begynder at censurere sig selv, begiver de sig ned ad en mørk vej, og hvad er så pointen i at vælge en progressiv præsident?"

Der skal ikke grines

Også avisen New York Times undrer sig over de ømme demokrater og efterlyser Obama-jokes blandt USA's komikere. Men det er ikke så lige til at gøre grin med Obama. Således spurgte talkshow-værten John Stewart sine tv-seere forleden efter endnu en Obama-vittighed, som publikum ikke rigtig grinte af:

"Ved I, det er tilladt at grine af ham?"

Men det er ikke fordi komikerne ikke vil, forklarer John Stewart til New York Times.

"Vi er ådselædere, der sidder og venter på det mindste fejltrin. Er han svag? Virker han dehydreret? Lad os angribe," siger han til avisen, men Obama laver tilsyneladende meget få fejl.

"Det er underligt - vi oplever nærmest en slags omvendt racisme," siger Jimmy Kimmel, der ligeledes er talkshow-vært.

"Man må ikke gøre grin med Obama, fordi han er halvt hvid. Det er fjollet. Jeg mener hans største problem er, at han er så fejlfri, som han er."

De største amerikanske satireværter er alle hvide. John Stewart, Conan O'Brien, Steve Colbert, Jay Leno, David Letterman og Jimmy Kimmel. Alle er de hvide, og deres publikum er overvejende hvidt, og ifølge hovedforfatteren til Late Night with Conan O'Brien er det den vigtigste årsag til, at det kan være svært at gøre grin med Obama.

"Vi gør grin med folk omkring ham, men ikke rigtigt med ham. Så snart der er den mindste flig af racisme, er der ingen, der griner. Det tillader publikum simpelthen ikke," siger Mike Sweeney.

"Så vi må håbe, han vælger en rigtig idiot til vicepræsident."

Ingen problemer her

Obama selv har været utrolig dygtig til at undgå racespørgsmålet i valgkampen, og indtil videre har det på det nærmeste ikke være et tema, påpeger Niels Bjerre Poulsen. Ikke direkte i hvert fald.

"Direkte adspurgt havde Obama ingen holdning til satiretegningen, og han har været virkelig god til at undgå at italesætte sin hudfarve og religion," siger han.

"Det er nogle helt grundlæggende tabuer, der i en eller anden forstand beskytter ham, men omvendt er der i det amerikanske samfund unægtelig en latent racisme."

Det betyder, at racespørgsmålet ofte har været underlæggende, når man har talt om valgkampen. Som når alle meningsmålinger bliver delt op i sorte og hvide, eller når Bill Clinton forklarer valgnederlaget i South Carolina med sammensætningen af hvide og sorte.

"Men fordi det er tabuiseret kan hverken Obama eller nogen anden italesætte det direkte, så racismen får en anden iklædning. Man forsøger at finde andre ting, der adskiller ham fra den almindelige amerikaner - han er elitær eller spiser rucolasalat," siger Niels Bjerre Poulsen.

"Jeg korresponderer med en meget konservativ dommer, og det er helt tydeligt, at han aldrig ville stemme på en sort mand. Men det kan han ikke sige, så han vrider sig hele tiden for at finde nye undskyldninger for, hvorfor han ikke kan udstå Obama, men han nævner aldrig farven."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Ristinge

Der er, tror jeg, i vid udstrækning tale om at komme om på den anden side af et århundrede gammelt fænomen. Vinder Obama vil man være kommet et stort skridt i rening af at kunne lægge denne angst af sig og bag sig.