Læsetid: 3 min.

Anonyme assistenter laver samtidskunsten

Dansk samtidskunst har stor succes i udlandet, og kunstnerne producerer værker i et tempo, som ikke kunne lade sig gøre uden assistenter. 'Autenticiteten skal ikke længere findes i værket, men i ideen og iscenesættelsen,' siger en professor i kunsthistorie
Dansk samtidskunst har stor succes i udlandet, og kunstnerne producerer værker i et tempo, som ikke kunne lade sig gøre uden assistenter. 'Autenticiteten skal ikke længere findes i værket, men i ideen og iscenesættelsen,' siger en professor i kunsthistorie
15. juli 2008

Claus Carstensens gigantiske vægmalerier på Statens Museum for Kunst er malet af en skiltemaler. Tal R's ni kæmpecollager, Adieu Interessant, der udstilles på Contemporary Fine Arts i Berlin er lavet af tre unge knægte. En tredje kunstner, Jeppe Hein, er blot i sit studio et par gange om måneden, i stedet er det arkitekter og ingeniører, lyddesignere og lærlinge, der producerer hans værker.

Dansk kunst oplever massiv succes med internationale udstillinger i Europa, Kina og USA. Det skaber en efterspørgsel, som mange kunstnere må benytte sig af assistenter for at kunne imødekomme.

Men selvom det er kunstneriske og tekniske assistenter, der udfører en stor det af det fysiske arbejde på værkerne, er de ikke nødvendigvis mindre originale end f.eks. malerier fra den traditionelle romantiske malertype, der arbejder alene med sit værk. Originaliteten er i dag bundet til ideen, ikke til selve værket, mener professor i kunsthistorie ved Aalborg Universitet Jacob Wamberg.

"Kunstnerens betydning lå tidligere i penselstrøget eller en skulpturs særlige modellering, hvorimod kunstnerens væk i dag i højere grad udgøres af ideen, konceptet eller iscenesættelsen," fortæller Jacob Wamberg.

"I dag befinder vi os i en overgangsperiode mellem den romantiske kunstner, der udfører værket selv, og en ny kunstnertype, hvis ide udføres i samarbejde med - eller af - andre, og det betyder, at værket kan udvides til at omfatte assistenter."

Assistenter i kunsten

Assistenter i samtidskunsten er langt fra et nyt fænomen, siger overinspektør fra Statens Museum for Kunst, Kasper Monrad. Siden Middelalderen har de store mestre brugt assistenter til værker, der på grund af størrelsen ellers aldrig ville have eksisteret. Men cirka samtidig med, at kunstakademierne blev oprettet i starten af 1800-tallet, blev det ugleset at benytte sig af assistenter.

"I dag har Statens Museum for Kunst stadig værker af traditionelle, romantiske kunstnere, men vi har også værker, som kunstneren fysisk kun har haft meget lidt berøring med," siger Kasper Monrad.

Ingen af Olafur Eliassons 30-40 meter vandfald i New York, der netop er blevet indviet, ville have været fysisk mulige uden assistenter. Og en af Eliassons tidligere assistenter, Jeppe Hein, laver i dag 25 internationale udstillinger om året. Og 30-40 værker om måneden.

Jeppe Heins installationer engagerer beskueren via censorer, der udløser vægge, som bevæger sig, eller skruer, der falder ud af væggen. Det er værker, som kræver assistenter og underleverandører med teknologiske kompetencer. Derfor har Jeppe Hein i alt 12 arkitekter, ingeniører, tømrere og lyddesignere ansat til at udføre sine stregskitser. Men det er stadig Jeppe Heins ide, der sætter et værk i gang.

Tal R's assistenter

Assistenter bliver også af nogle kunstnere brugt aktivt som en del af processen omkring værket. Når Tal R lader assistenter udføre de ni kæmpe-collager, Adieu Interessant i sit eget navn, er det fordi, han selv er færdig med at lave den slags collager:

"Så er den eneste lillebitte dør tilbage at lade andre mennesker gå i gang med at lave dem. Det er at fortsætte med andre end mig selv," siger Tal R.

Det er ideen og erfaringerne omkring udførelsen af ideen, der er interessant, fortæller han.

"Jeg har brug for at se ideerne gå igennem andre end mig selv, og så udpeger jeg en retning. Hemmeligheden er, at det er en anden vej, vi skal, det kan jeg bare ikke sige til dem. Hvis collagen skal have en bestemt kant, og jeg peger på den, så snubler folk over den. Derfor skal de gøre sig deres egne erfaringer," fortæller Tal R om brugen af assistenter i sit studio.

Signaturen brander

Kunsthistoriker Jacob Wamberg ser samtidskunstens brug af assistenter som endnu en nødvendig udfordring for avantgardekunsten.

"Den nye kunstnertype udfordrer romantiske forestillinger om værket, og det kan de effektuere ved f.eks. at gøre værket socialt, de kan lade værket være præget af tilfældigheder, eller udføre deres ide ved at inddrage assistenter eller andre agenter i værket," siger Jacob Wamberg og nævner den danske kunstnergruppe Superflex som eksempel.

Superflex' værker består af nye møder mellem mennesker, som eksempelvis deres biogasanlæg i Tanzania (1997), der også er en bæredygtig energikilde.

"Når landsbyboerne bruger værket, og massemedierne beretter om værket, bliver de en del af værket selv," siger han.

På trods af, at menneskerne omkring mesteren fylder en større del af kunstværket, forbliver assistenterne anonyme, og fetichismen for kunstnerens signatur består.

Signaturen er nemlig garantistemplet for Mesterens vision.

"Tidligere var værket selve aftrykket af kunstnerens vision, mens det i dag er signaturen, der brander værket. Derfor består signaturen, den har blot forrykket sig til selve ideen og iscenesættelsen," siger Jacob Wamberg.

Serie

Seneste artikler

  • 'Nogle skulpturer sætter jeg bare min signatur på'

    22. juli 2008
    I billedhuggeren Jens Galschiøts værksted er Kurt Liliendal Hansen manden bag mesteren. Den anonyme kollega, der sørger for, at en halvanden meter høj bronzeskulptur kan sendes til Afrika i en lille kasse. Og samles igen
  • 'Jeg må aldrig blive leverandør for ambitioner og efterspørgsel'

    19. juli 2008
    Kunstneren Michael Kvium arbejder alene, uden assistender. Også selv om det betyder, at han ikke kan følge med efterspørgslen
  • Skruer falder ud af væggen i Berlin

    18. juli 2008
    Den danske kunstner Jeppe Hein er kendt for installationer, der skaber bevægelse mellem museet og mennesket - men mindre kendt er de ingeniører, teknikere og lysdesignere, der producerer værkerne i dialog med kunstneren via Skype, telefon og e-mails
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu