Læsetid: 4 min.

Betonen i vore hjerter

Sociale drømme om boliger i et klasseløst Danmark, sprængningskommando, revitalisering af nedslidte almene boligområder og nye fine residenser med badebro og speedbåd lige uden for stuen
Samtidskunst har mange sider. Det gamle og nærmest forladte butikscenter i Urbanplanen på Amager blev i to uger omdannet til bazar med kulørte boder, og en gul taghave med nytteplanter. Her morer de lokale børn sig i projektet Sol Over Urban Planen (SOUP) med grøntsager fra egen taghave opført, beplantet og kunstigt vandet til lejligheden.

Samtidskunst har mange sider. Det gamle og nærmest forladte butikscenter i Urbanplanen på Amager blev i to uger omdannet til bazar med kulørte boder, og en gul taghave med nytteplanter. Her morer de lokale børn sig i projektet Sol Over Urban Planen (SOUP) med grøntsager fra egen taghave opført, beplantet og kunstigt vandet til lejligheden.

Malene Nors Tardrup

2. juli 2008

Jordbær. Solhverv passeret. Gæs og ænder flakser forbi, men de er da i live endnu, selv om det snart er juleaften.

Beatles vidste fra starten, at det hele snart var forbi. Deraf melankolien i deres musik, som lige nu er aktuel (som det så grimt hedder) med 68-filmen Across the Universe.

Det hele var kun en overgang, noget der kunne drømmes om, for 40 år siden.

Og det, som blev gennemført viste sig at være det samme bare på en anden måde. Det var dét, der fik store flokke til at miste modet efter Murens fald og globaliseringen.

Skuffelserne skyldtes for store forventninger. Beatles vidste det allerede. Bedre held næste gang.

Madam Blå

Velfærdsstaten var også kun en kortfristet drøm. 1935-65. Hurtigere end man kan nå at skifte badebukser under en hedebølge. Vupti, hva'beha'r!

Det varemærke, der nu retorisk kaldes sammen-hængskraft, hed dengang Det klasseløse Danmark. Almennyttigt boligbyggeri blev velfærdsstatens ikon.

For selv om der kan sige meget ironisk om små familier, der taktfast svingede Madam Blå i luften på altanerne langs de gule teglstensfacader, havde både bebyggelserne og boligbevægelsen kvalitet.

Gik den fløjten i 1960'ernes betonkonstruktioner? Ja, for lejlighederne blev ringere, eller i alt fald ikke bedre, kun lidt større end 1930'ernes idealbolig, men det samlede miljø mellem højere og længere blokke var et klart tilbageskridt. Også selv om teknikerne troede på dem, og de store planer rent faktisk afhjalp bolignøden, da traktoren overhalede hesten, og arbejdskraften flyttede fra land til by.

Siden blev der råd til parcelhus, og dér parkeres velfærdsstaten.

Tilbage i blokkene sad i stigende grad mindrebemidlede og fremmedarbejdere - efterhånden anden-tredje-generations tilslørede indvandrere og danske overførselsindkomstmodtagere.

Suppedas

Urbanplanen på Amager var en af de udstrakte betonbyggerier, der med billige boliger skulle huse almindelige mennesker i 1965.

De kom ikke til at fylde hele Vestamager, som det var Københavns daværende overborgmester Urban Hansens hensigt. Dertil blev kritikken af den lemfældige planlægning for hård allerede på projektstadiet (blandt andet i herværende dagblad med Deres ærbødige som udfarende, såmænd).

Nu 40 år efter er Urban Hansens planer for Vestamager afløst af Ørestaden, og den del af Urbanplanen, der nåede at blive bygget ved Røde Mellemvej, var for et par uger siden udpeget som revitaliseringseksempel betalt af Kunstfonden - med arkitekter, beboere og billedmagere i samarbejde om en anden form for kunst i det offentlige rum.

Det gamle og nærmest forladte butikscenter blev i to uger omdannet til bazar med kulørte boder, og en gul taghave med nytteplanter.

Sol Over Urban Planen, SOUP, hed begivenheden, med udstillinger, samkvem og multietnisk grønsagssuppe.

For ligesom i Odenses Vollsmose er det først og fremmest miljøets manglende anseelse, der nedsætter forventningerne og øger problemerne.

Til efteråret skal Gellerup-planen ved Århus også igennem en revitaliserings-workshop.

Og i forsommeren var der international konference i København om de udsatte boligområders fremtid. For det er ikke alle byer, der følger den strategi arkitekten Gil Rosenthals præsenterede på konferencen: Sanerende sprængningskommando med efterfølgende bebyggelse i colonial style.

I Frankrig og Holland går MDRDV og Anne Lacaton mere indfølende til værks og spænder nye kvadratmeter og brede udestuer på de gamle betonklodser. Mere vidtgående og fantasifuldt end de glasaltaner og farvede facadeplader vi hidtil har kendt herhjemme.

Hollandsk udtræk

I den anden ende af socialskalen bliver der lige nu bygget og flyttet ind på Sluseholmen i den nye københavnske Sydhavn.

Med direkte adgang til motorbåden neden for lejligheden, og facader så forskelligartede som en byggevareudstilling trukket hen over nogenlunde identiske betonkonstruktioner.

Taghøjderne hopper og vinduerne spejler deres forskellighed i kanalernes vand, med private gårdrum indadtil efter den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters principdesign.

Tag selv ud og kik! Det hænger bedre sammen end Ørestadens højplanlagte beboelser, som dog har fordelen ved en effektiv Metro.

Og når man så er i Sydhavnen, ligger det lige for at se de første af Ritts billige, baltisk importerede boliger ved Karens Minde og Haveforeningen Frederikshøj bag Mozarts Plads.

Mere folkelige kan omgivelserne ikke blive, og selv om det kun er 10 procent af lejlighederne, der er rigtigt billige, er det altsammen skrabede og trangbrystede rækkehuse. Helt nye, men samme kortsigtede brøler gentaget på lavteknologisk vis 40 år efter sidste københavnske bolignød.

Bjarke Ingels projekt til randbebyggelse langs Kløvermarkens fodboldbaner er nu afløst af en mere by-integreret plan fra tegnestuen Vandkunstens hånd.

Men det går stadigvæk ud på at bebygge kommunale arealer, som ikke er belånt eller bogført så dyrt som grunde på det private marked. Blandt andet med billige boliger.

Sådan er vilkårene for almennyttigt boligbyggeri i dagens liberale Danmark. Med restriktioner på kommunernes sociale boliginitiativ, og en regering med fingrene nede i lejerenes Landsbyggefond.

Velfærd? Sammenhængskraft? - min sommerbare!

Dette er den første af en artikelserie på seks om arkitektur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu