Læsetid: 4 min.

Bytte, bytte trøjer

Carlos Sastre overtog den gule trøje fra holdkammeraten Fränk Schleck efter en smuk sejr på Alpe d'Huez, men om hans forspring til Cadel Evans er stort nok til at vinde Tour de France er nu det store spændende spørgsmål
En lille mand i en stor, stor trøje, efter en stor, stor præstation, kun få havde troet mulig.

En lille mand i en stor, stor trøje, efter en stor, stor præstation, kun få havde troet mulig.

CHRISTOPHE KARABA

24. juli 2008

Ved et badehotel på den italienske adriaterhavskyst hørte jeg første gang for alvor om Carlos Sastre, da en af mekanikerne på Bjarne Riis' cykelhold i Giro d'Italia fortalte, at holdets nye spanier var engageret for engang med tiden at vinde Tour de France.

Det var i 2002, og jeg troede, at det var sagt i spøg. Jeg kendte godt Sastre som en talentfuld rytter på det spanske storhold Once, og jeg havde fulgt ham i Vuelta a Espana, hvor han to år forinden havde vundet bjergkonkurrencen og var blevet nummer otte.

Lovende, men så heller ikke mere. En god etapeløbsrytter og en god klatrer, men det er der så mange spaniere, der er. Jeg kendte også hans svagheder. Han er ikke nogen hurtig afslutter, efter et styrt i Vuelta'en 2001 er han blevet rystende dårlig til at køre nedad, og hans enkeltstart, som dog ikke er ringe, har aldrig været som de bedstes.

Et fint menneske

Så hvad så Bjarne Riis egentlig dengang i Carlos Sastre andet end en god hjælperytter eller allerhøjst en etapeløbsrytter, der med sin stabilitet ville kunne slutte blandt de fem-ti bedste år efter år?

På et tidspunkt, hvor holdet endnu var under opbygning, hvor budgettet var mere beskedent, og hvor den senere så højt besungne holdånd endnu var mål mere end realitet, så Riis i Sastre både en cykelrytter, der kunne udvikles, og et menneske med kvaliteter, som ville være helt nødvendige, hvis teambuilding og hvad det nu hedder, skulle være andet end tom snak.

Carlos Sastre er noget så enkelt som et fint og fintmærkende menneske. Men hans blanding af ydmyghed og stolthed over for sin profession og det ansvar, han føler for det kollektiv, han er del af, har været udsat for hårde prøver. Han er blevet sat til side på en måde, som høj løn ikke kan kompensere for.

Først stod han i skyggen af Tyler Hamilton, som også blev engageret i 2002, men som var den af de to, der ville være bedst til at skaffe resultater her og nu, og som var en mere udpræget ledertype.

Dernæst måtte Sastre påtage sig rollen som hjælperytter for Ivan Basso, der blev CSC's trumfkort, da pengene blev rigeligere og dyrere drenge kunne hyres.

Hvis Sastre har brokket sig, er det i hvert faldt ikke blevet offentligt kendt, og da Bassos involvering i dopingsagen Operacion Puerto blev kendt dagen før starten på Tour de France i 2006, og han og Jan Ullrich blev bortvist fra løbet, løftede Sastre sig til holdets leder og sluttede på en - efter de kaootiske omstændigheder - ærefuld fjerdeplads.

Han havde vist, at han på sin stilfærdige, finurligt humoristiske facon godt kunne bestride lederrollen. Måske først og fremmest fordi hans holdkammerater holder så meget af ham og under ham det bedste.

Stor fidus til sig selv

Sastres position var forud for denne Tour måske truet af de unge brødre Schleck, og der har været spekuleret meget i, at han kun havde lederrollen som tegn på holdets og Riis' taknemlighed for lang og tro tjeneste, men at løbet selv i sin afgørende fase ville flytte lederskabet over på en af de unge.

Vejen måtte afgøre det, og der har ikke været mange såkaldte eksperter, heller ikke jeg, der har haft fidus til, at Sastre kunne gøre det bedre end alle de andre gange, han er endt lige neden for podiet.

Men han har haft stor fidus til sig selv. For første gang har han stillet krav, højt, tydeligt og tidligt.

Han skulle være lederen, den holdet skulle sammensættes for, og der skulle ikke sigtes så bredt, at holdet både ville køre for det samlede klassement og for etapesejre undervejs. Der skulle køres for, at han kunne vinde. Udelukkende det.

Han har fået det, som han ville. Godt hjulpet af, at man med Schleck-brødrene ved siden af ham havde langt større taktiske muligheder end noget andet hold, og meget fine alternativer til lederrollen, hvis Carlos Sastre skulle svigte.

Fra top til bund

Det gjorde han ikke på vejen op til Alpe d'Huez. Alt det, man i årevis har sagt, at han ikke kunne, gjorde han på de 13,8 km. Angreb fra foden af bjerget, en enkelt gang på skrømt for at afprøve de andres reaktion, og så øjeblikket efter for alvor.

Han kunne både angribe og gøre det færdigt. Skabe den forskel, man ikke troede ham i stand til.

Det var et angreb på netop det bjerg i den store tradition. Fra bund til top uden kig tilbage. 2,15 minutter distancerede han de værste rivaler, Denis Menchov og Cadel Evans, med.

Russeren blev sat i Sastres første accellerationer, men kæmpede sig kløgtigt tilbage, og australieren kunne ikke nøjes med at administrere sit tidstab og holde det inden for en rimelig ramme, men sloges i sin krogede uskønne stil for sit liv i løbet.

Med delvist held. Evans er favorit til at slå Sastre i den nu altafgørende enkeltstart på 53 km på lørdag, men det var mange mærkede og trætte mænd, der sejlede i mål på Alpen, og der er ikke mere noget, der skal tages for givet i dette sindsoprivende cykelløb.

Alt. alt for stort

Uanset om Carlos Sastre skulle vinde eller blive nummer fire, som han plejer, så gav han i går en opvisning, der opvejer mange års lige-ved-og-næsten. Da han endelig trådte ind i sin lederrolle, så gjorde han det, så det vil blive husket og fortalt.

Og jeg vil huske billedet af ham, inden start om morgenen, da TV 2's reporter ville aflokke ham en kommentar og det sædvanlige skrå smil. Han ville ikke tale med nogen, ikke smile til nogen, bare være i fred og fuld koncentration inden den mest afgørende dag i hans professionelle liv.

Og billedet af ham, da han gik på skamlen for at modtage sin karrieres første gule trøje. I et nummer, der var alt, alt for stort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu