Læsetid: 1 min.

Dansk film sælger billetter

8. juli 2008

Ser man kun på tallene, bør al snak om dansk films krise straks forstumme. I år har danske film indtil videre nemlig tegnet sig for et billetsalg på 1,775 mio. billetter, hvilket svarer til en markedsandel på 29 procent, meddeler Det Danske Filminstitut. Og instituttet forudser et lige så omsætningsrigt efterår med, som der står, "genremæssig spredning i de danske filmpremierer."

Topscoreren blandt både danske og udenlandske film i første halvdel af 2008 er ikke overraskende Ole Christian Madsens Anden Verdenskrigsdrama Flammen & Citronen, der har solgt mere end 665.000 billetter, hvilket er det største for en dansk film siden Italiensk for begyndere, Lone Scherfigs dogmefilm fra 2000.

Det store billetsalg ændrer dog ikke ved det faktum, at ca. halvdelen af de 13 danske film, som har haft premiere i år - bl.a. Dansen, Spillets regler, Gaven og Gå med fred Jamil - langtfra har solgt det antal billetter, man havde forventet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu