Læsetid: 2 min.

Frihed til filmmagerne

Manden bag 'The Dark Knight', Christopher Nolan, har placeret sig i toppen af den forholdsvis lille gruppe filmmagere, som laver komplekse, udfordrende film inden for det amerikanske studiesystem
23. juli 2008

Det er kun 1o år siden, at Christopher Nolan første gang gjorde opmærksom på sig selv med en tæt lille thriller, Following (1998), som han for ingen penge lavede sammen med sine venner i weekenderne i løbet af et år. I dag bliver den britisk-amerikanske instruktør bag The Dark Knight - hans mor er amerikansk, hans far engelsk - sammenlignet med både Alfred Hitchcock og Stanley Kubrick, som også skabte begavede, komplekse film inden for det studiesystem, der gjorde det muligt for dem at arbejde med det store apparatur.

Og det er netop de mange muligheder, der har fået Nolan til at slå sig ned i Los Angeles, selv om han er født og opvokset i England og på mange punkter mest minder om en europæisk arthouse-instruktør, der leger med genrefilm.

"Der er meget få muligheder for at få en film finansieret i Storbritannien," har han sagt:

"Ærlig talt er det et meget klubagtigt sted at være. I Hollywood er der stor åbenhed, en næsten glubende appetit efter nye mennesker. I England er der mistænksomhed over for det nye. Kulturelt kan det være godt, men når man prøver at slå igennem som filmmager, er det bestemt noget dårligt."

Leg med konventioner

Som hos Hitchcock og Kubrick er der også en klar rød tråd gennem de visuelt spændende film, 37-årige Christopher Nolan har lavet - fra Following og Memento (2000) til Insomnia (2002), The Prestige (2006) og de to Batman-film, Batman Begins (2005) og The Dark Knight - og ikke mindst dramaturgisk kan han godt lide at lege med konventionerne og massepublikummets forventninger.

"Jeg læste engelsk litteratur på universitetet," sagde han for nogle år siden i et interview.

"Jeg var ikke nogen særlig god student, men én ting, jeg fik ud af det, mens jeg samtidig lavede film i universitetets filmklub, var, at jeg begyndte at tænke over den fortællemæssige frihed, forfattere havde haft i århundreder, og det forekom mig, at filmmagere også burde have den frihed."

Ligesom Jean-Luc Godard er Nolan af den overbevisning, at en film skal have en begyndelse, en midte og en slutning, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

På den forkerte side

Mest bemærkelsesværdig er dog instruktørens interesse for den menneskelige psyke og hjertets mørke afkroge. Hvad enten det drejer sig om Leonard Shelby i Memento, hvis korttidshukommelse ikke fungerer, Al Pacinos livstrætte strømer i Insomnia, Christian Bale og Hugh Jackmans kompromisløse illusionister i The Prestige eller Batman, er der tale om besatte mænd, alle med en rem af huden, som forsøger at balancere på en alt for stram line mellem lys og mørke. Oftere end ikke springer linen, og de falder ned på den forkerte side, hvilket også gør Christopher Nolans film så interessante - og så sjældne i den mainstream, han bliver ved med at udfordre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu