Læsetid: 6 min.

Det går ved rollatorens forunderlige kraft

Else kommer ikke længere på gaden efter mørkets frembrud, men undvære Nørrebros særlige luft kan hun ikke. Om dagen kører hun med sin rollator kvarteret tyndt og taler med ukendte folk, som alle på en måde synes at være i familie med hende
Else kommer ikke længere på gaden efter mørkets frembrud, men undvære Nørrebros særlige luft kan hun ikke. Om dagen kører hun med sin rollator kvarteret tyndt og taler med ukendte folk, som alle på en måde synes at være i familie med hende
21. juli 2008

Else på 77 år har vist set det hele, også en skolekammerat blive skændet som tyskertøs. Men mæt af dage er hun ikke, ligesom hun aldrig er blevet træt af Baldersgade på Nørrebro, hvor hun har levet en halv menneskealder. Hun holder af sit hjem med 60'er-møblerne af teaktræ og hver en hylde fyldt med nips, lige fra svanen af glas til sparegrisen af porcelæn. Men hun må på gaden hver dag for at suge indtryk til sig. Der skal ske noget.

At en vendelbo som hende skulle ende som inkarneret nørrebroer lå ikke i landkortene fra begyndelsen. Else er født 20 kilometer nordvest for Aalborg. Moren var syerske, faren arbejdede på briketfabrikken i Pandrup.

I Pandrup hændte ikke så meget. Det vil sige, da den tyske besættelsesmagt også satte sit præg ude på landet, begyndte 14-årige Else at løbe med mystiske breve fra købmanden til sin far og storebror, der begge kom med i modstandsbevægelsen.

Befrielsen oplevede hun først som en folkefest på hovedgaden i Pandrup - og dagen efter som et chok. En større forsamling trængtes foran en af de store butikker på hovedgaden, og børnene blev skubbet væk, så de ikke kunne se, hvad der foregik. Senere på dagen løb Else på en skolekammerat, der havde et forgræmmet udtryk i ansigtet og trods det fine vejr bar tørklæde.

"Jeg spurgte, hvad der var med hende, og hun fortalte, at man havde kaldt hende tyskertøs og klippet hende skaldet. Jeg var rystet. Hun havde haft det skønneste mørkebrune hår, man kunne tænke sig. Og det varede ikke længe, før hun måtte flytte fra byen. Hun var tvunget ud," husker Else.

Kiks på akkord

Selv flyttede Else først fra Pandrup i 1948. Da skulle hun efter sin realeksamen arbejde på et plejehjem i Aalborg. Mødet med den store by var berusende. Den overvældede hende i begyndelsen, men hun fik hurtigt fire-fem veninder, som holdt sammen og gik i biografen og til bal på Hotel Ritz og Roxy. Else mener ikke, at hun kunne have klaret sig i Aalborg uden den gode pigegruppe.

Som 20-årig begyndte Else at arbejde på konditori, og efter fire år var hun uddannet smørrebrødsjomfru.

Men derefter blev det i Aalborg ikke til flere stykker dyrlægens med gyngende sky. Hun blev nemlig gift, fik barn - og flyttede i 1962 til København, hvor hendes mand fik arbejde ved Wagons-Lits.

Store forhold var der ikke tale om i hovedstaden. Familien boede i Baldersgade på blot 56 kvadratmeter, uden bad og med wc på bagtrappen. Det kan godt være lidt barsk med en fem-årig.

Efter et par år måtte Else tage arbejde på en nærliggende kiksefabrik, Dansk-Engelsk Bisquit, for at få det hele til at løbe rundt.

"Ved båndet var vi tre, som stablede kiks i kasser, på akkord. Der stank af gær og salmiak, især om sommeren var det slemt. Og så var det meget hårdt for arme og skuldre. Det kunne jeg ikke klare i længden, og jeg måtte holde op," fortæller Else, der senere arbejdede en årrække med rengøring i et nærliggende vaskeri.

Baldersgade myldrede dengang af alskens aktiviteter. Fru Jensen i ismejeriet henne i nr. 51 solgte isklumper til køleskabene, ved siden af hende var skomageren, og i naboejendommens baggård lå et værksted, der fremstillede lampeskærme.

"På legepladsen over for ejendommen sad hver dag 8-10 damer med deres børn. Vi havde kaffe og frokost med ned, og det var også her, der blev holdt fødselsdag for børnene," siger Else.

Hun trivedes i sit nye kvindefællesskab, fik endnu et barn, og nu klemte lejligheden for alvor om skuldrene. Men det var først i 1979, efter 17 år i den toværelses, at familien fik mulighed for at flytte fra højre til venstre på etagen og på den måde få et ekstra værelse. Og ikke mindst bad.

"Mange fra opgangen kom og hjalp os med at flytte. Her har altid været et fint forhold mellem beboerne, og man hjælper, så godt man kan," siger Else. "Den ny lejlighed føltes så stor, at det slet ikke var til at finde sig selv i den i starten."

Godt grin af Karl Smart

At flytte fra Baldersgade kom aldrig på tale.

"Jeg kan godt lide atmosfæren her, den har en særlig charme. Folk er en samlet klump, alle kender alle, og der sker altid noget. Når man kommer udefra til kvarteret, er det, som om man får en anden luft," mener Else.

Hun mistede sin mand for 15 år siden, men holder fast i kvarteret. Hendes datter bor i nærheden, og sønnen oppe på fjerde sal. Det giver tryghed. Alt er dog ikke trygt.

"Jeg tør ikke gå ud om aftenen efter mørkers frembrud. Det er alt det her med slåskampe og knivstikkeri. Det bryder jeg mig ikke om," siger Else og viser med et lille kast med hovedet mod vinduet, at det er de højrøstede indvandrerdrenge på boldbanen overfor, hun er nervøs ved. Så fortsætter hun:

"Men når jeg om dagen går ned ad gaden med min rollator, hilser alle og spørger til, hvordan det går. Her er mange udlændinge, men de fleste er flinke og kan finde på at bære mit indkøbsnet op for mig. Især tyrkerne ved, at man skal passe på de gamle. Så jeg føler mig nogenlunde tryg, og jeg kommer langt omkring. Jeg har altid holdt af at kigge på butiksvinduer, men desværre er der efterhånden kommet alt for mange shawarma-steder her omkring. I sådan en butik er der jo ikke noget at kigge på, og så står det ud med røg fra gammel fed olie," klager Else.

"Jeg triller hellere ned til Lyngsies Plads ved højbanen, hvor mange mennesker hver dag samles på bænkene. Er der ikke plads, kan jeg sidde på rollatoren. Så sidder jeg der og falder i snak. Pludselig snakker man børnebørn med en fremmed. Vi er en samlet flok, føler jeg. Så får man sig et godt grin dernede. Det er, hvis der kommer nogen, der har fået en tår over tørsten og prøver at spille Karl Smart. Så morer man sig over, at folk kan skabe sig sådan," fortæller Else.

Aftenrøde i korssting

To gange om ugen kører rollatoren til Kirkens Genbrug ved Frederikssundsvej, hvor Else tre timer per gang arbejder med at prismærke, sortere og reparere tøj, det sidste i hånden. Hun er god til at sy og har syet meget, da datteren var lille, siden var det til barnebarnet. I Elses lejlighed hænger talrige af hendes korsstingsbroderier. Der er både klokkestrenge og et stort indrammet motiv med en kronhjort i et vinterlandskab, hvor aftenrøden sætter farve på skyerne. Broderiet med hjorten hænger på stuens hædersplads, måske som et forvandlet minde om de nordjyske vidder.

Det vigtigste for Else ved at arbejde i Kirkens Genbrug er dog ikke syarbejdet.

"Sammenhold er, hvad det hele drejer sig om. At lære folk at kende," fastslår hun.

Det er tilsvarende sammenholdet, der trækker, når hun er med i menigheden ved Samuels Kirke henne i Thorsgade. At være sammen med nogen er vigtigt, det betyder mere end Gud og gudstjenesterne, som hun overværer en gang om måneden, især hvis der er lejlighed til at give en hånd med.

Kirken arrangerer flere udflugter. Else remser op: anemonetur, skovtur, løvfaldstur. Fra sidstnævnte hjembragte Else for nogle år siden en sjov ølflaske - købt uden indhold - der havde en patentprop med gummipakning som i gamle dage. Flasken har fået plads hjemme i Baldersgade mellem de øvrige nipsgenstande. Mere helligt er det hele ikke.

Endelig er der sammenholdet i huset, hvor beboerne har haft en årelang udmarvende konflikt med udlejeren om vedligeholdelse. Forløbet har knyttet stærke bånd.

"Beboerne skiftes til at mødes hos hinanden. Vi samles dog mest i de store lejligheder (på 76 kvadratmeter, red.), hvor der er god plads. Vi kommer hinanden ved. Her sker der ikke noget, uden at vi snakker sammen om det," siger Else, nordjyden fra Nørrebro, smørrebrødsjomfruen, der ikke var til det højt belagte, men nok til ærligt rugbrødsarbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu