Læsetid: 3 min.

Er individualisering og projektarbejde akademisk?

Akademisering af uddannelser skaber ulighed
Kultur
12. juli 2008

I de sidste par års politiske slagsmål om folkeskolen, ungdomsuddannelserne og særligt erhvervsuddannelserne har et hovedtema været akademiseringen af mål, undervisningsformer oglæringsprincipper. Akademiseringen skaber stigende social sortering i uddannelserne og bærer vidne om en uddannelseselite, der skaber uddannelser i deres eget billede og dermed reproducerer og skaber nye skel mellem elever med forskellige forudsætninger og sociale baggrunde. Vi hører det i varierende toneleje fra undervisningsministeren, journalisten Lars Olsen og dansk uddannelsessociologis grand old man, Erik Jørgen Hansen, samt af SF's Nanna Westerby for nylig i Politiken.

Daværende direktør for Danmarks Pædagogiske Institut, Jesper Florander, slog desuden til lyd for et opgør med middelklasseintellektualismen.

Bruddet med dem

Den grundlæggende tese er over lange strækninger rigtig, men diagnosen forkert, i det mindst halvgjort. Kigger vi på udviklingen i grundskolen og ungdomsuddannelserne tegner individualisering af uddannelsesforløb og pædagogik sig for en langt sikrere overskrift end akademisering. Det gælder for folkeskoleloven i 1993 og erhvervsuddannelsesreformen fra 2000. De fleste akademiske uddannelser og fag har rod i videnskabernes opdelinger i discipliner frem for arbejdsmarkedets behov, og har praktiseret undervisning langs disse fag og med metoder, der knæsatte underviseren som ubestridt faglig autoritet og selvstudiet som primær aktivitet. I dag er det anderledes, ikke mindst medindflydelsen fra RUC og Aalborg Universitet, der blev etableret i 1970'erne og fra starten orienterede sig tværvidenskabeligt, med stærk samfundsorientering og med bl.a. projekt- og gruppearbejde. Den slags foregår nu i vidt omfang også på de øvrige universiteter. De akademiske uddannelsers gradvise ændring kom kun i mindre grad indefra, men snarere fra kritiske pædagogikker understøttet af ungdomsoprøret.

Det er således ikke traditionelle akademiske arbejdsformer og faglige forankringer, som bliver comme il faut i uddannelsessystemet op gennem 1990'erne. Det er derimod bruddet med dem. Den kompetence- og læringsbølge som slog i gennem i 1990'erne alle steder, (herunder ældrepleje, sundhedsfremme, personalepolitik, etc.) og som har funderet folkeskolen i årevis og præget erhvervsuddannelserne blev dels formuleret op mod de klassiske fagligheder og professioner, som har rod i hhv. videnskabernes opdeling og arbejdsdelingen på arbejdsmarkedet, dels tænkt som et bolværk mod undervisningsformer med kanoniseret pensum.

Den individualisering som sås i folkeskolen og erhvervsuddannelserne var ikke skåret over en akademisk standard eller særligt fokus på boglighed, men en optagethed af den enkelte som person med indre ressourcer, der skulle mobiliseres. Snarere blive nogen end kunne noget. Skabe kompetence til at lære frem for at lære noget bestemt. Deraf det enorme fokus på pædagogiske og psykologiske udviklinger for personer med evne til at selvreflektere og tage ansvar for egen læring. At det gav anledning til kolossale mængder af abstrakte begreber og vanskeligt håndterbare standarder som ressourcestærke børn og unge profiterer af skyldes to ting: For det første at vi formaliserede "den skjulte læreplan" ved at gøre den til almene og bløde kompetencer af stor betydning og ofte adskilt fra fagindhold pumpet med 'lækre', men svært forståelige management-begreber. For det andet at nissen (dvs. den sociale selektion) flytter med, selv om vi gør alle lige ved just at lægge vægt på dem som individer. Ikke mindst fordi de foretrukne individualiteter, som fremmes og belønnes, ikke just er rundet af livsformer af mere traditionelt tilsnit eller af ressourcesvage socialgrupper. Men det gør det ikke akademisk. Snarere peger det på nødvendigheden af at tænke i viden udspændt mellem færdigheder og kompetencer, videnskab og håndværk, mellem ekspert og autodidakt, mellem generalist og specialist, dannelse og uddannelse, mester og lærling. Men netop viden, der hverken kidnappes af individualiserings-fromme tilbedelser af den enkelte som person eller låses i evnen til at løse en test eller svare på spørgsmål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her