Læsetid: 4 min.

Katedral, wienerbrød eller kunstlager

Er der behov for så mange kunstrum og museumsbygninger? Mangler der lagerplads - eller er nye kunstmuseer og udvidelser i Hjørring, Ishøj, Nykøbing og Herning snarere bestemt af en umættelig oplevelsesøkonomi?
Med Fuglsang Kunstmuseum har Danmark fået endnu en arkitektoniske markant udstillingssbygning. Men Spørgsmålet er hver gang, hvad kunsten har bedst af - anonyme lokaler eller opmærksomhedskrævende arkitektur?

Med Fuglsang Kunstmuseum har Danmark fået endnu en arkitektoniske markant udstillingssbygning. Men Spørgsmålet er hver gang, hvad kunsten har bedst af - anonyme lokaler eller opmærksomhedskrævende arkitektur?

30. juli 2008

De høje hvide klodser i det bølgende landskab, kirkerne, vil i stigende tal blive omdannet til kulturhuse, siges det. Selv om de er det i forvejen.

Ikke på grund af præstens hokuspokus eller hans ged på marken, men i kraft af hvælvinger og salmer, romanske stenrelieffer, barokke altertavler og gotiske kalkmalerier.

Kunsten er i mellemtiden blevet autonom. Mere selvberoende end selv de mest fripostige kalkmalerier. Derfor har kunstmuseerne overtaget kirkernes funktion som pinakotek og frirum i den daglige trummerum.

Knud W. Jensen var fra starten af sit Louisiana-liv medrivende optaget af en dengang utopisk forestilling om dagligdags kulturhuse. Dengang var det unikt. Nutildags er der flere om biddet.

Louisiana har frem til september overtaget en tysk udstilling om det 21.århundredes museumsbygninger i Europa og USA.

Der er strittende modeller, levende billeder og skødesløse tegninger, og de er der allesammen, både Gehry, Nouvel og Libeskind, men især bemærkelsesværdigt den gamle Archigram-arkitekt Peter Cook, der har fået opført et metalskinnende alien-rumskib som kunstmuseum mellem Linz' østrigske bindingværkshuse.

Til gengæld bliver der, en anelse dovent, kun vist nyere danske museer som ukommenteret lysbilledserie. Der er ellers nok at tage af, med udenlandske arkitekter i Herning og på Lolland, foruden tilbygninger til Arken i Ishøj og kunstmuseet i Hjørring.

Arken og Vendsyssel

Kunstmuseet Arken ved Ishøj Strandpark står stadig dramatisk spidsvinklet med høj svungen akse gennem anlægget. Det har fra starten for 20 år siden været et problematisk udstillingssted. Mange værker skrumper rumligt og visuelt i både ovenlys-aksen og det diagonale trappegalleri.

Egentlig var anlægget snarere tænkt som kulturhus med sand under badegæsternes fødder på vej mellem de kunstige klitter og forstadsområdet. Så arkitekten Søren Robert Lund havde mange problemer med på et sent tidspunkt i projekteringen at opfylde sikkerhedskravene til et konventionelt museum og samtidig fastholde dagslyset i rummene.

Det sikkerhedsmæssige er der nu rådet radikalt bod på med en fordobling af udstillingsarealet. Der har givet rum til særudstillinger af højt forsikrede billedlån, og dermed plads til museets egen voksende nutidssamling i den oprindelige del af Køge Bugt-bygningen. Blandt andet kunst, der størrelsesmæssigt matcher det voldsomme hus.

Det er en bagvendt historie, men vækst og vokseværk er åbenbart betingelsen for nutidig museumsdrift i en udkant af hovedstadsområdet. C. F. Møllers Tegnestue har stået for Arkens nye sektion, som i hovedsagen er kunstigt belyst, sådan som det kræves ved udstilling af ældre og grafiske værker. Kunstlyset fungerer farvemæssigt godt, selv om den anonyme labyrint af praktisk taget vinduesløse rum giver klaustrofobiske fornemmelser.

Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring har til huse i samme arkitekters radikale ombygning af en gammel klædefabrik. Samlingen er baseret på kunstnere med nordenfjords tilknytning. Og planen er nu at udvide med et stort underjordisk lokale til Niels Larsens Stevns-materiale.

Hans vægfresker med Skipper Clement-motiver er offentligt tilgængelige i Vendsyssel Sparekasse, så et studiecenter på kunstmuseet i Hjørring vil formentlig være en oplevelsesøkonomisk god turist-ide.

Fuglsang og Heart

Ligesom i Hjørring er det nye kunstmuseum Fuglsang baseret på en eksisterende samling. Den havde tidligere knebent hjemsted på stiftsmuseet i Maribo, og er nu flyttet ud i landskabet ved Nykøbing Falster.

Men frapperende særudstillinger, som lige nu åbningsshowet Livslyst, er en absolut forudsætning for at retfærdiggøre den store nye bygning og dens afsides placering.

Fuglsang er et gammelt herresæde, sidenhen refugium og koncertsted, på Skejten-området ned mod Guldborgsund. Med store landbrugslænger og en mindre hovedbygning i renæssancestil.

Den engelske arkitekt Tony Fretton har placeret den nye kunst-længe, så panoramaet i det udstrakte eng-landskab er intakt både ude og inde.

Udadtil står museumshuset med hvide mure, lige som en af de lange landbrugsbygninger, og med solide diagonalstillede ovenlystårne i en grålig teglsten som de øvrige eksisterende længer.

Indadtil er udstillingsrummene afvekslende i størrelse, belysning og karakter, og det er en stor fordel for et museum og kulturcenter af Fuglsangs art.

Det er et nobelt hus, helt i dansk funktionalisme- eller Louisiana-tradition. Ikke senstionelt frembrusende som det nye kulturcenter Heart i Herning. (HErning ART!)

Dér har den amerikanske arkitekt Steven Holl projekteret en bygning af vægge med krøllet betonoverflade, og tagformationer som vandret viftende skjorteærmer.

Bygningen, der endnu er under opførelse, ser lovende ud og skal rumme musik og kunst, først og fremmest tekstilfabrikanten Aage Damgaards samling af internationale værker fremstillet af gæstekunstnere på Angli og siden udstillet i dét flip-runde hus, der hidtil har rummet resterne af Paul Gadegaards kontorudsmykninger og Manzonis vatbilleder, lortedåse og lange stregrulle.

Det hele flytter nu over på den anden side af vejen, og som en af deltagerne i den lokale biennale Socle du Monde, Lillibeth Cuenca Rasmussen siger i en reklameavis for institutionen, bliver der derved plads til mere kunst i Danmark!

Men loftet står endnu som krumme stålgitre og mangler dén beklædning af hvid kulfibermembran, som over betonvæggene skal give en fejende rumlig oplevelse.

Vin og brød

Spørgsmålet er hver gang, hvad kunsten har bedst af - anonyme lokaler eller opmærksomhedskrævende arkitektur?

Selvfølgelig kan nogle museer have nærmest katedralagtig funktion, som turistmagneter. Men i dansk skala er landsbykirken et bedre åndeligt forbillede, når det gælder rum, dagslys og markant indpasning i landskabet.

Turen rundt mellem ikoniske værker og transcendentale installationer kan være anstrengende, og kræver pauser med siddemuligheder i både sale og mere loungeagtige omgivelser.

Cafeteria, hed det nedladende, da det nyåbnede Louisiana tilbød kaffe, wienerbrød og havudsigt som kulmination på promenaden gennem samlingen.

I Fuglsang ligger cafeen straks ved indgangen, og man kan bestille picnickurv til at tage med ud i parken oven på kunstoplevelsen.

Legeme og blod har dermed fået sit - i moderne kulturhus-stil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu