Læsetid: 6 min.

For klimaets skyld: Giv den gamle boligmasse en ansigtsløftning

80 pct. af varmeforbruget i eksisterende boliger kan spares. Efter østrigsk forbillede vil flere boligselskaber nu renovere - spørgsmålet er, om staten kan se perspektivet og vil hjælpe
Fremtidens hus kaldes denne ejendom med 50 lejligheder i Makartstrasse i den østrigske by Linz. Den er bygget for 50 år siden, men er nu renoveret til passivhusstandard med et varmeforbrug og en CO2-udledning, der er reduceret til en tiendedel.

Fremtidens hus kaldes denne ejendom med 50 lejligheder i Makartstrasse i den østrigske by Linz. Den er bygget for 50 år siden, men er nu renoveret til passivhusstandard med et varmeforbrug og en CO2-udledning, der er reduceret til en tiendedel.

21. juli 2008

80 procent af de bygninger, der vil præge Danmark om 20 år, står der allerede. Så det er alle de opførte parcelhuse, gamle villaer, boligejendomme, offentlige bygninger og andet etableret byggeri, der truer både energiregningen og klimaet. I alt 2,5 mio. bygninger dækker det danske landskab og lægger beslag på 40 pct. af det nationale energiforbrug. Alene opvarmning og ventilation af bygningsmassen koster nationen 50 mia. kr. om året. 2,1 mio. af bygningerne er boliger med et el- og varmeforbrug, der belaster det globale drivhus med over 11 millioner ton CO2 årligt.

Alt i alt et gigantisk spild af energi og penge og et gigantisk klimasvineri. I hvert fald set i forhold til, hvor meget bedre det kan gøres.

Stor gevinst

I Køge ligger en gammel murermestervilla. 161 kvadratmeter, opført i 1927. Et smukt, velbygget hus med eget oliefyr, men som med så mange andre gamle huse rigtig dårligt isoleret fra starten og med et årligt varmeforbrug på hele 332 kilowatt-timer (kWh) pr. kvadratmeter. Til sammenligning forlanger Bygningsreglementet i dag et maksimalt forbrug på 55 kWh ved nybyggeri.

I 2004 indledte Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i samarbejde med Rockwool og Danfoss et projekt med at gennemisolere den gamle villa. Isoleringen på loftet blev øget fra 50 millimeter til 300. I skunkrummene anbragtes 250-300 mm. Ydervæggene blev hulmursisoleret. Vinduerne fik forsatsvinduer med energiglas. Radiatorerne termostatventiler.

Facit: Varmeforbruget faldt dramatisk fra 332 til 140 kWh pr. kvadratmeter ved målinger ét år senere. CO2-udledningen reduceredes med otte ton om året.

Energirenoveringen kostede 157.000 kr., svarende til en årlig ydelse på renoveringslånet på 8.500 kr. Men varmeregningen - i ultimo 2005-priser - blev mere end halveret og faldt med 22.250 kr. Villaejeren fik dermed fra år ét en fortjeneste på 13.750 kr. Det var dengang. Siden er olieprisen tredoblet og gevinsten vokset betydeligt.

Projektet illustrerer både energispildet i dagens boligmasse og potentialet for at gøre noget ved det. En halv million parcelhuse er således opført før 1979, hvor isoleringskravene blev skærpet første gang. Over 200.000 boliger er mere end 100 år gamle. Tre fjerdedele af den samlede danske bygningsmasse er fra før 1979.

Hvis man gennemfører rentable energibesparelser i hele sektoren, kan der i 2050 være skåret op mod 80 pct. af det samlede varmeforbrug, vurderer professor Svend Svendsen og hans forskerkolleger på Institut for Byggeri og Anlæg, DTU. Allerede i 2020 kan 35 pct. være sparet, hvis der sættes aktivt ind.

Det er der nu nogle, der prøver.

Passivhus via renovering

Tag Albertslund Kommune. Her har man en målsætning om at nedbringe kommunens samlede CO2-udledning med 25 pct. i 2015, målt i forhold til 2006-niveauet. Det gør man ikke uden en drastisk indsats over for energiforbruget i bygningerne. Konkret er ambitionen at reducere CO2-udledningen fra boligsektoren med 109.800 ton inden 2015.

"Filosofien er, at kommunen skal gå forrest, og det gør vi ved at starte en renovering af de kommunalt ejede bygninger. I sidste ende er ambitionen at gå hele vejen til passivhusstandard," fortæller Steen Christiansen, socialdemokratisk formand for kommunens miljø- og planudvalg.

Et passivhus har et varme- og energiforbrug, der er reduceret med omkring 75 pct. i forhold til Bygningsreglementets krav til dagens nybyggeri.

I Albertslund Syd har man indledt renoveringen af 2.200 almennyttige boliger med fokus på energirigtige løsninger.

Samtidig vil man gennemføre et demonstrationsprojekt på en af ejerboligerne i kvarteret Poppelhusene for at demonstrere, at passivhus-standarden og CO2-neutralitet vitterlig kan nås via renovering. De 74 kædehuse i denne bebyggelse er fra 1966, og hvis de kan bringes så langt ned i energiforbrug, åbner det store perspektiver for de tusinder af tilsvarende huse rundt om i landet. Det renoverede poppelhus skal foruden ny isolering og energivinduer forsynes med solvarme og solceller, og ifølge arkitektfirmaet Rubow Arkitekter, som kommunen samarbejder med, kan fjernvarmeforbruget herved reduceres med 86 pct., samtidig med at der spares ca. 4.000 kr. årligt, når ydelsen på renoveringslånet er betalt.

På Heimdalsvej i Frederikssund er ambitionerne ikke mindre. Her ligger et stort betonbyggeri i fire blokke med i alt 112 lejligheder, opført sidst i 1960'erne og administreret af det landsdækkende boligselskab Domea.

"Vi skal under alle omstændigheder i gang med at renovere ejendommen, og det vil jo være tosset ikke at indtænke energiperspektivet. Derfor sendte vi afdelingsbestyrelsen i Frederikssund til Østrig for at se på de renoveringsprojekter til passivhus-standard, som østrigerne har stor erfaring med. Bestyrelsen fandt det kanonspændende og er indstillet på, at vi skal gå den vej," siger Jørn Ravn, administrerende direktør i Domea.

Isoleringsfirmaet Isover har udarbejdet et projekt for Domea, der beskriver en renoveret ejendom, hvor lejlighederne har fået fjernet radiatorer og varmerør, fordi isolering, nyt ventilationssystem og ny facade på boligblokkene gør den traditionelle varmeforsyning overflødig.

"Der er ingen hokus pokus over teknologien bag passivhuse," siger salgs- og marketingdirektør hos Isover, Jan Riis Nielsen.

Ifølge Isover har man således i Tyskland og Østrig renoveret flere tusinde eksisterende etageejendomme til passivhus-standard.

Udfordringen er økonomien. At reducere energiforbruget i Heimdalsvej-byggeriet med 85 pct. indebærer en merinvestering på 11 mio. kr. i forhold til en traditionel renovering.

"Hvis vi vil gøre det til passivhus, skal der nok bruges 700-750.000 kr. pr. bolig, og det er mange penge," siger Jørn Ravn.

Hvis der imidlertid kan opnås statslig støtte, kan merprisen for den enkelte lejer blive beskedne 250 kr. om måneden - for hvilke beboerne får bedre indeklima og større boligareal, fordi den ny facade faktisk udvider ejendommen. Og med stigende energipriser kan merudgiften snart vende til gevinst. Altså: Hvis der kan opnås støtte til projektet.

En hvis renoveringsstøtte ydes fra Landsbyggefonden, der er en pengekasse med de danske lejeres egne, opsparede midler.

"Men Landsbyggefonden har ikke særlige midler til energirenovering. Derfor er der brug for statens hjælp i form af støttede lån, ligesom hvis der var tale om nybyggeri. Det kan blive afgørende," siger Jørn Ravn.

Behov for støtte

Den problemstilling kender Palle Jørgensen, direktør for Boligforeningen Ringgården i Århus.

Ringgården er allerede på forkant som bygherre på realiseret lavenergibyggeri i Lærkehaven og planlagt passivhusbyggeri ved siden af. Men nu vil man gå videre til det eksisterende lejebyggeri med en gennemgribende renovering af boligforeningens afd. 1 i det centrale Århus. Seks boligblokke med i alt 142 lejligheder, opført tilbage i 1939-41.

"Visionen er at nå helt til passivhusstandard. Forbilledet er Østrig, Schweiz og Tyskland, hvor man har energioptimeret boliger til denne standard gennem meget lang tid," siger Palle Jørgensen.

At der skal renoveres, stemte afd. 1's beboere for med stort flertal i april. Nu er spørgsmålet, hvor langt man kan nå.

"Hele bagsiden af ejendommene bliver fjernet og bygget som ny med glas, mursten, måske træ. Det giver et væsentligt bidrag til energibesparelserne, samtidig med at det gør lejlighederne lyse og moderne. Det er sværere med de fredede facader ud til Ringvejen og gavlene, som vi ikke må ændre via udvendig isolering. Og indvendig isolering til den laveste energistandard vil stjæle for meget af boligarealet. Nye energivinduer kan dog give en masse," mener Palle Jørgensen, der er sikker på, at man kan nå en besparelse på varmeforbruget på mindst 30 pct.

Om man kan nå længere, afhænger af økonomien. Altså om Landsbyggefonden eller staten vil kunne se potentialerne i afdeling 1 som demonstrationsprojekt for energirigtig renovering af andre af landets hundredetusinder ældre, energislugende boliger.

Hvis myndighederne ikke kan eller vil se perspektivet og yde støtte, gør man sig selv en bjørnetjeneste. For det er som Steen Christiansen fra Albertslund Kommune siger:

"Det, der renoveres nu, bliver der næppe rørt ved igen før om 40-50 år. Så går vi ikke hele vejen til passivhus-standard eller lavenergiklasse 1, blokerer vi for det, vi ved vil blive fremtidens standard."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er der jo nogen der har røvet alle landsbyggefondens penge, så det bliver jo svært at finde penge til forslaget.

Heinrich R. Jørgensen

Landsbyggefonden er vist blevet lænset for 12 mia kroner i løbet af de senest 6 år.

Penge var opsparet af lejere, og skulle have været anvendt til forbedringerne af den eksisterende udlejningsboligmasse. Penge til det formål søges nu - havde de 12 mia været der, ville mange forbedringer kunne financieres umiddelbart.

De 12 mia er blevet anvendt til at ganske andet formål, nemlig nybyggeri.