Vi blev lukket ind af bagindgangen. Ikke fordi der var speciel fare på færde, men fordi vi kom for sent.
Min kæreste ville egentlig ikke med - men det var hende, der var inviteret. Og jeg ville med vold og magt se Hammershøi-udstillingen på The Royal Academy of Arts. Og så ville jeg høre foredraget med Michael Palin. De ved ham fra Monty Python, som også har lavet en BBC-udsendelse om vor 'verdensberømte maler'.
Nu er verdensberømmelse selvsagt et relativt begreb. De fleste verdensberømte danskere er ret beset kun kendte i Danmark - eller også tror folk, at de er amerikanere.
"Hammers who?" lød det fra min kæreste, da vi modtog invitationen. Hun er ikke fra Danmark. Og selvom hun er kunsthistoriker, havde hun aldrig hørt om manden fra København, der yndede at male sin kones nakke og billeder af nøgne rum med solstråler gennem de lige så afklædte vinduer.
I programmet beskrives han som 'lysets mester'. Ikke nogen urimelig beskrivelse, men på en måde lettere indsnævret for Hammershøi er så ufatteligt meget mere. Hans perspektivering og tekniske evner var ikke enestående - endsige overvældende. Men der er en mystik og noget dragende i hans spartanske billeder.
En del af folkesjælen
I Danmark er Hammershøi næsten en del af folkesjælen. Det er ikke alle, der kender hans navn, men det er de færreste, der ikke kender hans billeder. Det er som om hans klare og spartanske billeder taler til vor indre natur.
Men det, der er mest dansk, er ofte det, som udlandet har sværest ved at forstå. Ude i den store verden læser de Kierkegaard, beundrer Jørn Utzons operahus og Georg Jensens design, men de rigtigt danske ting som Grundtvigs sange, Johannes V. Jensens romaner og Hammershøis billeder har noget, man ikke forstår, hvis man ikke er dansk.
Men nu er der noget, der har ændret sig. Sidste år viste Guggenheim-museet i New York en særudstilling om Hammershøi, og i disse uger er The Royal Academy of Art i London rammen om en storstilet retrospektiv udstilling.
Det er i sig selv en sensation og en kilde til national stolthed. The Royal Academy of Art er i kunstverdenens superliga; et sted hvor ens billeder kun bliver udstillet, hvis man er den absolutte sværvægtsklasse - eller som Hammershøi, en der forventes snart at blive det.
Udstillingen er da også sponsoreret af et medicinalfirma og blev åbnet med megen fanfare af kronprinsesse Mary og kulturminister Brian Mikkelsen i juni.
Kynisk set er årsagen ikke kun kunst, men også at prisen på Hammershøis billeder er blevet fordoblet.
"Ikke under 30 millioner kroner," lyder vurderingen fra en nålestribet mand fra et af de store auktionshuse. Der er penge i Hammershøi.
Det skyldes ikke mindst komikeren og tv-manden Michael Palin. Manden, der sammen med blandt andre John Clease blev verdensberømt ved at spille med i film som The Life of Brian, The Meaning of Life og episoder af tv-serien Monty Pythons Flying Circus, har i de seneste år lavet tv-udsendelser for BBC. Mest rejseprogrammer, men også kunstprogrammer.
Palin og pindemadder
Hans foredrag denne aften er muntert og bagefter tager han sig tid til, at snakke over pindemadderne.
"Der er nogen, der siger, at jeg kun laver kunstprogrammer om ukendte kunstnere for at score kassen. Altså, køber jeg et billede af en eller anden ukendt kunstner fra et totalt ukendt land. Så laver jeg en tv-udsendelse. Han bliver berømt. Prisen går op - og så bliver jeg rig," siger Michael Palin og griner.
"Men i dette tilfælde har jeg desværre ikke købt et billede af Hammershøi - dengang de var til at betale. Jeg overvejede selvfølgelig at sælge et af mine børn, men tre millioner pund er en hel del penge også for mine børn," siger han.
Det er underligt at tale med en berømt mand, som man hundredvis af gange har set på film og tv. Det er som om, han ikke er virkelig - eller rettere som om han ligner en karikatur af den person, han er i fjernsynet eller på film.
Men Palin er - sådan virker det i hvert fald - oprigtigt optaget af Hammershøi. Han taler med begejstring om, hvordan han kun brugte meget enkle farver, om hvordan Hammershøi blev inspireret af Londons tåge, da han i en kort periode boede i den engelske hovedstad.
Michael Palin er ikke den eneste, der har fået øjnene op for den danske maler, som ingen her rigtigt kan sætte i bås. Det ansete ugemagasin The Economist har skrevet en hel artikel om Hammershøi, og det lige så intellektuelle The New Statesman har ofret et helt opslag til 'den danske mester'.
De prøver - uden det helt store held - at sætte ham ind i en kunsthistorisk kontekst ved at sammenligne ham med de franske impressionister og med Manet. Men det er som om, disse forsøg på at finde en 'isme' for Hammershøi forvirrer begreberne og gør ham intellektuel og intetsigende.
Michael Palin prøver ikke:
"Jeg ved ikke, hvorfor Hammershøi er fascinerende. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg ikke helt forstår ham. Der er noget mystisk over disse nøgne rum. Det er som om de giver fantasien frit løb. Vi tænker 'hvorfor er der ingen møbler? Hvor er menneskene henne? Hvorfor er der intet uden for vinduerne?' Jeg ved ikke om det er meningen," siger Michael Palin.
"Jeg kan forstå, at der er noget ved Hammershøi, som man kun kan forstå, hvis man er dansker," siger han.
"Det gør mig misundelig på dig. Det må være dejligt at være dansker."
Og det er det svært at sige noget til. Michael Palin bevæger sig videre til den næste gæst. Vi bevæger os hjem i undergrundsbanen, og jeg savner pludselig de lyse nætter ved Sortedams Dossering i det indre København.
