Læsetid: 2 min.

Metro, forbarm dig over mig

Taknemmeligheden presser sig på, mens jeg prøver at tilpasse mig Metroens guddommelighed
Taknemmeligheden presser sig på, mens jeg prøver at tilpasse mig Metroens guddommelighed
Kultur
24. juli 2008

Metroen er født perfekt. Den er førerløs og guddommelig. Dermed er den også uforanderlig. Og velsagtens derfor udgiver Metroen sit eget blad om, hvordan vi passagerer skal tilpasse os guddommeligheden. Især om hvordan vi skal komme ind og ud af dørene med de overnaturlige lukkesekunder.

Metroen fortjener respekt. Så jeg kunne ikke drømme om at spørge, hvorfor der kun står 'Lufthavnen' og 'Vanløse' på skiltene - og ikke 'via Nørreport' eller 'Strøget'. Jeg siger heller ikke højt, at turister ikke ved, hvor Lergravsparken ligger. Og jeg mumler ikke om, hvorfor der ikke er kort over metrolinjerne på glasvæggene. Man skal ikke forstyrre perfektionen med dagligdags undren. Man skal hellere lade taknemmeligheden presse sig på.

Metroens miskundhed er stor. Storskærme underholder på perronerne. Nye trailere kører voldsfilm direkte ind foran klapvognsungerne - og nyheder om terror og pædofili slynges ud i hovedet på skolestarterne, der nysgerrigt staver sig igennem sætningerne. Man skal vende det andet øje til, skal man. Og skifte på Christianshavn.

Tænk positivt

Metroens perfektion anes allerede oppe på gaden. Dér står den autoriserede M-søjle og gør sig selv usynlig med sit blanke metal. Åndelig, næsten. Hvis solen skinner, kan man intet se på søjlens fjernsynsskærm. Men i gråvejr sitrer nogle røde mikrotal, hensynsfuldt designet til de langsynede og de oprigtigt søgende. Desuden står der altid pligtskyldigt, hvornår togene kører - men aldrig når de IKKE kører - på grund af dørlukningsproblemer og den slags. Metroen tænker kun positivt.

Se bare Metroens forhold til kollegerne. Metroen vil ikke støde hverken DSB's Intercity-tog eller S-togene. Så Metroen sælger kun billetter til sig selv - i automater, hvis pli forhindrer dem i at læse småslidte dankort eller at tage verdslige sedler. Ånd kræver klingende mønter. Des-uden giver automaterne dig mulighed for at droppe din udlængsel, for du kan højst købe billet til tre zoner. Lad Struer hygge sig med vestenvinden, og lad Malmø klynge sig til sin bro. Du kan bare blive hjemme i Metroen og vente på Cityringens åbning i 2018.

Flyt trappen

Metroen udfordrer måske din tro. Men åbenbaringer er ikke til at modsige. I hvert fald ikke den om, at der ville blive mindre kaos på Nørreport, hvis alle gik op ad VENSTRE rulletrappe i stedet for højre. Dér blev der godt nok omvendt nogle tusinder i de dage.

Tro kræver også lydighed. Så jeg lægger omhyggeligt mine gratisaviser i den dér gennemsigtige plasticsæk, som hægtes på Metroens officielle miniskraldespande. For selvfølgelig er Metroens interiør ukrænkeligt. Derfor genner jeg også ungerne ned fra perronernes rækværk, der ligner optakten til en legeplads. Derfor sætter jeg mig aldrig ned på de ikke-eksisterende bænke. Og derfor finder jeg det provins-charmerende, at der står, at man skal stå til højre og gå til venstre. Selv i Himlen er alle regler vel ikke skrevet med ikoner. Metroens fred sænker sig over mit uregerlige sind. Hvad skal jeg dog gøre, den dag jeg ikke længere får stjålet mine cykler?

En række af Informations medarbejdere skriver i denne sommerserie om nogle af deres mest elskede aversioner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her