Læsetid: 6 min.

'Mr. Denmark er kastreret og håndtam'

Den danske gennemsnitsmand er en blid og forsigtig type, som lever i eufori over at være normal, mener forfatter og reklamemand Knud Romer. Han har været på barselsorlov i to år og gider i øvrigt ikke snakke om køn
Knud Romer har været på barsel de sidste to år med sin datter Vienna. Det har ikke været gratis, men målet for ham har været at kunne bestemme selv og tage vare på sine nærmeste: -Jeg afleverer ikke mine børn i nogen institution, om jeg så skal rense lokummer om natten,- siger han.

Knud Romer har været på barsel de sidste to år med sin datter Vienna. Det har ikke været gratis, men målet for ham har været at kunne bestemme selv og tage vare på sine nærmeste: -Jeg afleverer ikke mine børn i nogen institution, om jeg så skal rense lokummer om natten,- siger han.

Morten Juhl

2. juli 2008

"Nej tak." Sådan lød det umiddelbare svar fra forfatter og reklamemand, Knud Romer, da Information bad om hans bud på den maskuline mand. Men ved nærmere eftertanke kunne han ikke dy sig; tilpassede slipseklædte karrieremænd og reklamer for Vores Øl, hvor mænd leger drenge - eller omvendt - lokkede Romer til at tale. Men sin egen navle gider han ikke pille i. På spørgsmålet om, hvornår han betvivler sin egen maskulinitet, lyder svaret: "Aldrig."

Knud Romer har været på barsel de sidste to år. Han har sammen med sin datter vandret Københavns gader tynde, hvor han stort set kun har truffet kvinder og bedstemødre. Alligevel føler han ikke sin maskulinitet truet.

- Så hvilken slags mand er du?

"Tak, det eneste tidspunkt, jeg ser mig i spejlet, er når jeg barberer mig," siger han og beder om næste spørgsmål, da vi spørger, hvilken slags ægtemand Knud Romer selv er.

- Hvordan opfatter du den danske mand af i dag?

"Der er ekstremt mange forskellige af dem, lige fra B.S. Christiansen til Jørn Hjorting. Og for en god del af dem - dog ikke for B.S. Christiansen eller Jørn Hjorting - gælder det, at de er mange forskellige på en gang. Altså i modsætning til den engangsprogrammerede, indrestyrede personlighed, der er den samme døgnet rundt og livet igennem - som de gamle patriarker var det med høj hat og skæg og fadermorder."

Hemmelig pornosurfing

Manden er således én slags på arbejdet - som igen variere alt efter om man er stilladsarbejder eller bankrådgiver - og en anden i fritiden, hvor han er sammen med vennerne og spiller fodbold. Og igen en anden, når han er på barsel og skifter ble. Og om lørdagen, forvandler han sig til et sexmonster, mens han om søndagen er sat til at rydde op og gå ud med skraldet.

"Det er ikke mere og andet end en lang række prøveidentiteter og handlingsmønstre, stereotype, sociale rolleudtryk, som man kan tage af og på til lejligheden. Og jo flere af dem man behersker, desto flere følelser og oplevelser og aspekter af en selv kan man udleve."

Men hvis man skal følge statistikken og udnævne nogen til at være 'den danske mand', så peger Knud Romer på lønarbejderen, funktionæren:

"Dem der er flest af, og som de forsøger at ramme i reklamerne for bankerne og den slags, fordi de har stiftet familie - f.eks. Totalkredit. Det vil sige en halvskaldet, forsigtig, blød type med kloge briller, som lever sit liv i resigneret eufori over at være normal og have bevilget overtræk og slippe af sted med at surfe porno, uden at konen opdager det."

Kastreret kulturminister

Udover tv-vejrmanden, der i skikkelse af først Henrik Voldborg (hvis kone strikkede) og siden Michael Jarnvig og Peter Tanev har fået Familie Journalens læserhjerter til at smelte, peger Knud Romer på en anden kendt tv-vært:

"Hvis man skulle sætte navn på 'den danske mand af i dag' - som pendant til Alt for Damernes 'Face of the Eighties' og kåre Mr. Denmark, er det vel Jes Dorph," siger han og leverer prompte næste bud på gennemsnitsdanskeren: kulturminister Brian Mikkelsen.

"En ansigtsløs og venlig, ledende funktionær med slips og pacemaker," lyder karakteristikken.

Og mens politikerne har travlt med at udråbe tørklædet som symbol på undertrykkelse, peger Romer på Brian Mikkelsens slips:

"For det er om noget et underkastelsessymbol, som markerer, at han har indordnet sig i hierarkiet og underordnet sig den sociale instans og de andres krav i stedet for at være i drifternes vold. Med andre ord har Brian fået skåret tissemanden af og hængt om halsen som lænke og bevis på, at han er lydig og kan styre sig. Og det er måske det mest karakteristiske for Mr. Denmark - kastreret og håndtam, eller med andre ord: et mildt og høfligt menneske, der passer sit arbejde og sin familie og sig selv i den evige, ritualiserede gentagelse af det samme og som ligner en anden til forveksling."

Konforme drengerøve

Ved siden af slipsemanden nævner Knud Romer den såkaldte 'Euroman' - Mr. Denmark før han bliver gift. Han henviser til Carlsbergs reklamer med 'Vores øl, Vores fodboldkamp, Vores grillfest':

"Og Vores drengerøvede fællesskab. Det er så overdrevet i sin platte, pubertære 'maskulinitet' og så angstpræget i sin tvangsmæssige bekræftelse af, at man er one of the boys, at man har på fornemmelsen, at det skal kompensere for noget og skjule det," siger han og peger på den anden side af Euroman, som handler om homoseksuel narcissisme med muskuløse mænd i underbukser i annoncerne og selvspejlende interesse for ens egen krop i andres blik.

For drengerøvene har så travlt med at bekræfte, at de ikke er tøser og aktivt at udelukke pigerne, at det virker modsat.

"Som fællesonani af en flok usikre børn i overgangsalderen, der finder trøst i hinanden. Eller den narcissistiske optagethed af ens eget udseende og omgangen med ens egen krop, med at træne den, brune den og plukke øjenbryn. Begge dele er bud på Mr. Denmark, inden han bliver gift. Hvor han stadigvæk har venner og samtidig gør sig lækker for pigerne. Så vidt jeg husker, havde Jes Dorph også sådan et kækt, drenget glimt i øjet engang - ligesom Dean Martin, der bollede det kvindelige publikum, mens deres mænd dunkede ham på ryggen og syntes, at han var en fin fyr og en af dem."

- Hænger magt sammen med maskulinitet?

"At have styr på tingene og bestemme selv, ja."

- Hvad har du tænkt om at være på barsel i to år?

"Vi lever i et samfund, der går ud på at arbejde og betale skat, og alt, hvad der ikke er produktivt, er bare i vejen og udelukket og isoleret i institutioner. Det er ikke et liv, jeg ønsker for mine børn eller mine gamle forældre. Jeg vil være sammen med dem."

Det største nederlag

Men straffen for at ville være sammen med sine børn er økonomisk ruin: "De penge, jeg har tjent og skulle leve af imens, er gået til skatten og det, jeg ikke vil have: Vuggestuer og institutionaliserede børn. Når jeg ser kampagnen for 14-ugers barsel for mænd - Far Forever - kunne der lige så godt stå 'Arbeit macht Frei'. Du får tre en halv eller 12 måneder med dit barn, så er det back to work."

For Knud Romer er målet at kunne bestemme selv og tage vare på sine nærmeste. Hans største nederlag var derfor, da hans fars demens gjorde det umuligt at lade ham blive boende hjemme.

"Jeg måtte give op og sende ham på plejehjem, hvor han sad i tre måneder på 18 kvadratmeter, som lugtede af tis, og som jeg gjorde rent. Han fik serveret hundeæde og gled i sit eget pis og brækkede hoften og endte på et overbelagt, underbemandet Bispebjerg Hospital med nedslidt, forældet udstyr, hvor han lå og døde på gangen, der var fyldt med senge - under knappen, som man trykker på for at åbne døren. Jeg tilgiver aldrig mig selv, at jeg fejlede i hans sværeste stund, og det kommer ikke til at ske igen. Og jeg afleverer ikke mine børn i nogen institution, om jeg så skal rense lokummer om natten."

- Du har været svær at få med til det her, fordi du basalt set ikke gider tale om køn?

"Det kan man roligt sige - det er et Sex and the City-univers. De eneste, jeg kender, som interesserer sig for deres køn og taler om deres køn og deres tissemand hele tiden, er transvestitter. Queer theory mig her og mandebilleder mig der, ring efter Christian Kampmann."

Romer tilføjer, at kulturhistorie og socialhistorie er fint nok:

"Men folk, der går op i den slags på egne vegne, virker som om de har problemer med deres seksuelle identitet og spejlbillede og konstant indlever sig i andres forestillinger om deres fremtræden. Det er selvoptaget, det er lige som børn i puberteten og Ælle Bælle Bolle Bog."

Serie

Seneste artikler

  • Hvad er en rigtig mand?

    11. juli 2008
    Mandighed. Kvinderne svarer. En rigtig mand tager ikke barsel - og han gør i hvert fald ikke, hvad kvinderne dikterer, har det lydt fra mænd i artikelserien om maskulinitet. Vrøvl, mener kvinderne. Det er vanvittigt sexet, når manden laver mad og tager ungerne
  • 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker'

    4. juli 2008
    Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne
  • Kønsdebatten tilbage til stenalderen

    3. juli 2008
    Information bragte mandag 30. juni et interview med venstrepolitikeren Søren Pind, som kunne få enhver, som har beskæftiget sig blot lidt med kønsmæssig ligestilling, op af stolen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin gerup

Åh - Knud - når du kommer ind vokser træerne ind i helvede. Det er så skønt. Måske skulle du have en manager med, når du bliver interviewet. En der holder journalisten, mens du snakker. Godt du sagde ja. Det var dagens indsprøjtning.
Mette Klingsey. Journalister med højt til loftet og langt ud til væggen er en mangelvare. Tak til dig for at skyde agurketiden igang med at smide noget råt kød ind i manegen.