Læsetid: 10 min.

Natten med sine børn, Søvn og Død

Gravens mystik: Fra Vestre Kirkegård til Assistens Kirkegård og fra Søren Kierkegaard til 'Motorsavsmassakren'
10. juli 2008

I Douglas Couplands novellesamling Livet efter Gud fortælles historien om en enke fra det centrale Californien, der havde kæmpet indædt for at få sin nyligt afdøde mand gravet op. Hun hævdede, at han før sin død i trods havde slugt hendes diamantring, og at hun ville have dette smykke tilbage.

Men til sidst indrømmede hun, at hun ikke havde sovet i mange, mange uger, og at hun havde tilbragt sine nætter med at ligge på hans grav, havde prøvet at tale med ham, og at det eneste, hun virkelig ville, var at se hans ansigt bare en gang til.

Couplands lille historie henter sin kraft ikke kun fra tanken om enkens kærlighed og tab, men i høj grad fra de indre billeder, den skaber ved at bruge graven som ramme: Enken udmattet på den sorte, ensomme grav og hendes sidste ulykkelige gensyn med mandens opgravede ansigt - svævende over dem det mytologiske, det uhyggelige i kærlighedens desperate forsøg på at overskride uundgåeligheden over dem alle ved at angribe dens eneste fysiske form.

"Kirkegårde og gravsteder er uhyggelige, fordi folk synes, det er uhyggeligt, at de skal herfra," siger Stine Helweg konstaterende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu