Læsetid: 4 min.

Øl, pølser og syngepiger

Pølsevognen i Nyhavn skal have lov at blive, mener Allan Mylius Thomsen (EL), der bruger sin viden om Københavns historie, når han taler i Borgerrepræsentationen. Hans mærkesag er den folkelige københavnerkultur, som han mener er truet af smarte caféer og ejerlejligheder
Embedsværket i Københavns Kommune foreslog, at Nyhavn skulle ryddes langs kajen, så der kunne komme en fin passage op til det nye skuespilhus. Det ville betyde, at pølsevognen ville forsvinde fra gadebilledet, og det fik Allan Mylius Thomsen (EL) til at tage affære. -Pølsevognen er jo et lille stykke københavnerkultur, som vi alle elsker-.

Embedsværket i Københavns Kommune foreslog, at Nyhavn skulle ryddes langs kajen, så der kunne komme en fin passage op til det nye skuespilhus. Det ville betyde, at pølsevognen ville forsvinde fra gadebilledet, og det fik Allan Mylius Thomsen (EL) til at tage affære. -Pølsevognen er jo et lille stykke københavnerkultur, som vi alle elsker-.

Kristian Villesen

10. juli 2008

"Velkommen til mit eksterne kontor," siger Allan Mylius Thomsen.

Han sidder på sit stamværtshus, Teglkroen, i Teglgaardsstræde i det gamle København med en Thy Classic på bordet og en Flora Danica-cigar i munden. På en ølkasse ved hans side ligger den karakteristiske stråhat, som han altid bærer på sine daglige gåture i København.

Det er sådan, de fleste københavnere kender ham - som den hatteklædte historiefortæller, der udbreder sin viden om byens folkelige arbejderkultur i bøger og tv-udsendelser.

Allan Mylius Thomsen har udgivet over 25 bøger om blandt andet værtshuse, syngepiger, ludere og arbejdere i København, men siden 2007 har han også siddet i Borgerrepræsentationen for Enhedslisten. Her bruger han sin historiske viden om byen i sin argumentation fra talerstolen:

"Hver gang vi diskuterer noget, så viser det sig, at vi har prøvet det før - og det fortæller jeg så de andre," siger Allan Mylius Thomsen og giver et eksempel:

"Man taler om integration, som om det er første gang, vi skal integrere fremmede i vores by. Men da jeg voksede op på Søllerødgade på Nørrebro, var der en pæn ende og en fattig ende af gaden - dér hvor alle jyderne boede. Jeg voksede op midt imellem, men det lå fast, at man ikke legede med børnene oppe fra jydeenden."

Og det bruger Allan Mylius Thomsen som et argument for, at vi skal behandle alle nytilflyttede ordentligt:

"Lige som vi også burde have behandlet alle 1. generationsjyderne pænere, end vi gjorde dengang."

Knuste underkæber

Det er imidlertid ikke alle, man skal være lige tolerant over for. Dem, der vil ødelægge byen og alle dens særegenheder, bryder Allan Mylius Thomsen sig ikke om - det kommer frem, da han har drukket ud og begynder en af sine utallige vandreture gennem byen.

"Her har vi en knust underkæbe," siger Allan Mylius Thomsen få meter nede af Teglgaardsstræde, mens han peger på en butik, der har ført sin glasfacade fra kælderetagen og helt op til den høje stueetage.

"Dem har vi alt for mange af ... Se, sådan ser et rigtigt københavnerhus ud," siger han og peger på den næste opgang, hvor underkæben er intakt - det vil sige, der er dannebrogsvinduer i både kælder- og stueetage. En af Allan Mylius Thomsens mærkesager er at få genetableret de københavnske facader, som de så ud en gang:

"Hvorfor skal vi føje os for firmaernes ønsker? De kommer kørende herind fra forstæderne i deres biler hver dag - og kører ud med pengene igen om aftenen. Og så giver vi dem tilmed lov til at smadre vores facader," siger han.

Pølsevogne

I Borgerrepræsentationen er det Allan Mylius Thomsens erklærede mål at kæmpe for at bevare det København, som han kender og holder af, og nede ved Nyhavn viser han stolt et af resultaterne af sine kampe i Borgerrepræsentationen frem - pølsevognen.

"Embedsværket havde foreslået Bygge- og Teknikudvalget, at hele Nyhavn skulle ryddes langs kajen, så der kunne komme en fin passage op til det nye skuespilhus. Men det betød jo så også, at pølsevognen skulle væk. Og ismanden," fortæller han.

Og det forslag brød Allan Mylius Thomsen sig bestemt ikke om:

"Det er jo langs kajen hele det folkelige Nyhavn er. Der, hvor alle dem, der ikke har råd til at blive rullet på restauranterne, holder til."

Og pølsevognen hører nu en gang til dér, mener han:

"Det er jo et lille stykke københavnerkultur, som vi alle elsker. Og som turisterne også elsker."

Så da han blev opmærksom på forslagets konsekvenser, tog han det straks op i Borgerrepræsentationen:

"Jeg har engang skrevet en bog om pølsevognens historie i Danmark, så pølsemanden kontaktede mig og spurgte, om ikke jeg kunne gøre noget - og det kunne jeg jo," fortæller Allan Mylius Thomsen.

Forslaget om at rydde kajen blev efterfølgende afvist i Borgerrepræsentationen - og pølsevognen står der stadig.

Småeksistenser

"Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor alting med djævlens vold og magt skal moderniseres. Hvis man fjerner den historiske identitet fra byen, gider turisterne jo til sidst heller ikke besøge os. Kultur er jo ikke kun arkitekttegnede legoklodser i glas og stål. Kultur er også det skæve billede, vi har af os selv og hinanden - og af vores by," siger Allan Mylius Thomsen.

For det er netop det skæve billede af København, han kæmper for at bevare - også når det kommer til mere socialpolitiske spørgsmål. Blandt andet skal "småeksistenserne", som de senere år er blevet presset længere og længere ud af København, have mulighed for at vende tilbage, mener han:

"Tidligere kunne folk med lav indkomst også finde plads i byen, men i dag skal man have gode bankforbindelser for at være her. Det er, som om hele København er forvandlet til et spekulationsobjekt. Det er priserne på lejlighederne, der interesserer folk, og ikke dét at skabe et godt miljø og en fornuftig social sammenhæng."

De nye typer tilflyttere, som ikke bidrager til byen, men kun lever af den, har Allan Mylius Thomsen derfor ikke meget tilovers for:

"Det er den samme type, som klager over larm fra skraldemændene og over fulde mænd, der går hjem fra værtshusene om morgenen. Når jeg hører det, tænker jeg: 'Hva' fa'n var det, I ville herind for?' Det er en jo by, det her, og der skal være plads til alle - både til dronningen og til fattigrøvene."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu