Læsetid: 4 min.

Ordenes værdi

Den store forfatter- og oversætterkonference Waltic i Stockholm, med deltagere fra hele verden, overgik alle forventninger. Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg rapporterer om udvalgte highlights
22. juli 2008

Det var svært at holde sine følelser tilbage, da Waltic for nylig sluttede i Stockholm. Selv om man på forhånd kunne have følt en vis skepsis over for folkeforsamlinger, der udelukkende består af håndværkere i ordets tjeneste, stod det fuldstændig klart, at Sveriges forfatterforbund med denne konference tog et stort skridt fremad.

Da æresgæsten, Thomas Tranströmer, løftede stokken til farvel og med sit tindrende blik sagde tak for denne gang til det publikum, som nu igen skulle spredes over hele verden, oplevede jeg det som helt symbolsk. For Tranströmers poesi er kongenial med konferencen: inspirationen, åbenheden, rigdommen, vildskaben - følelsen af, at "det ubeskrevne udbreder sig i alle retninger".

Især to ting var væsentlige på Waltic: Man sidestillede forfattere og oversættere, hvilket for begge professioner (der undertiden kan være forenet i samme person) åbner nye muligheder - ikke mindst fordi oversætterne i mange tilfældige er de mest skrivekyndige.

Man fik også en fornemmelse af verdenslitteratur, som Goethe forstod den - som modvægt til markedets forsimplede skabeloner - da hele kontinenter trådte frem i al deres rigdom, detaljer og egenart.

Allerede under indviel-sesceremonien stod det klart, at arrangørerne havde valgt at prioritere såvel bredde som dybde. Repertoiret spændte fra laplandsk sang til kenyansk dans, og intet ord føltes nødvendigt.

Man forstod, at dette var alvorligt ment, ikke mindst da Shailja Patel fremsagde sit digt til en hundredårig afrikansk kvindes ære ved at opføre det som dans - en rynket ungdommelig danserinde med en tromme mellem knæene gestaltede et kontinents skæbne.

Mia Coutos foredrag 'Sprog, som vi ikke ved, at vi kan' blev indledt med en enkel anekdote, som sammenfatter alt om dets undertekst og indhold, sproglige rigdom og perspektiver. En døende kvinde beder sin mand fortælle en historie, men da han begynder på den, udbryder hun: "Nej, nej - fortæl den på et sprog, som jeg ikke kan." Til sidst vælger han nogle helt uforståelige ord og føler sig dum.

Big Bang

Han ser dog, at hun sover fredeligt, og senere fortæller hun, at ordenes lyde fik hende til at mindes ting fra sin barndom, alt det, som havde været forsvundet og glemt. Mandens kaotiske, ubegribelige sprog står i kontakt med alt i verden, præcis som James Joyces 'kaosmologi' og barnets levende blik - før det kan tale.

Coutos betragtninger fra Mozambique indeholdt mange drabelige paradokser om, hvordan bistandsarbejdere og afrikanske stammer misforstår hinanden - det kan for eksempel ske, når førstnævnte advarer afrikanerne imod at skade 'miljøet', og det ord, som de anvender på landsbyboernes sprog betyder 'Big Bang': dét øjeblik, da Jorden blev skabt.

Der var under hele konferencen en overflod af indgange til ords betydning og mening, uanset om der blev diskuteret digitalisering, Göran Sonnevis poesi, begrebet 'kanon', Cuba, Rumænien, kvinder og dissidens, populærvidenskab, nomadelitteratur i Mongoliet eller bare polyfonisk blues for fred og retfærdighed.

Selve rigdommen i udbuddet og det svære valg mellem foredrag, der foregik samtidig, forvandlede samtlige mødedeltagere til andægtigt lyttende lærlinge i sproget værksted, og der var hele tiden en følelse af, at Waltic symboliserede fortællekunstens, skrivevirksomhedens og oversættelsens betydning i en uretfærdig verden, som er på afveje.

Den egyptiske forfatterinde Nawal El Saadawi fortalte om sine Memoirer fra kvindefængslet, som hun skrev på toiletpapir med en mascarapen - en gave fra en prostitueret i nabocellen, som kendte til hendes bøger.

Det forfriskende paradoks ved El Saadawi er, at hele hendes skikkelse stråler, alt imens hun fortæller om undertrykkelse, uretfærdighed og slavesamfund. Hun nægter at tale om "postkolonialisme" - det hedder "neokolonialisme", siger hun og ler.

Sin energi får hun fra sin tro på samvittigheden, retfærdigheden og kærligheden som noget helligt. Hun afviser alle andre gudsbegreber og desuden også identitetspolitik og konsensus.

Lykke og lidelse

Kreativitet er at se paradokser, siger hun, og står som en anden Scheherazade på scenen og fortæller om lykke og lidelse på samme tid.

Den rumænske forfatter Mircea C_rt_rescu henviste i en spændende samtale med Andrzej Tichy til, hvad han kaldte for "indre identitet," og som i hans tilfælde erstatter den historie og fortid, som diktaturet har stjålet.

På spørgsmålet om, hvordan de politiske omvæltninger og Murens Fald har påvirket hans sprog, svarede en løssluppen C_rt_rescu, at der skal mere til end en revolution for at forandre hans sprog.

Apropos Nobelprisen, som udtryk for en ny kanon, fortalte Horace Engdahl i en kort tale, at Sigmund Freud i begyndelsen af 1900-tallet havde været på tale i det svenske akademi til Nobelprisen, men at diskussionen til sidst var blevet affærdiget med den begrundelse, at "Freuds fantasi er syg og pervers".

Et højdepunkt i en debat om teknikkens indvirkning på mennesket var, da den kroatiske Dubrava Ugresic konstaterede:

"Før havde vi et hjemland - i dag har vi en hjemmeside."

Og den amerikanske digter Charles Bernstein udtrykte, hvad mange forfattere kan skrive under på:

"Jeg elsker originalitet så meget, at jeg hele tiden bliver ved med at kopiere den."

Herta Müller, som forlod Rumænien i 1987 og siden har været bosat i Tyskland, beskrev, hvordan det tyske og rumænske sprog på hver sin måde påvirker det, hun skriver - konkretionen og sanseligheden kommer fra det, som ligger under hendes skrevne tyske. Hun beskriver denne inspiration, som en "vision uden tanker", en "imaginær sansning" og "livets modstykke".

Herta Müllers sprog er som udsprunget af Buster Keatons smil. I en uretfærdig og søndersplittet verden fuld af egennytte og forræderi bliver denne konkrete, egenartede sprog, præcis som Buster Keatons skæve smil, et tegn på energien og den gode vilje i anstrengelserne for at være retfærdig, menneskelig og kærlighedsfuld. Af den simple grund, at det gør livet morsommere.

Dette var en holdning, som Waltic, konferencen om ordenes betydning, understregede med eftertryk.

Som en eller anden sagde: Uden poesi er hele vores teknologiske verden meningsløs.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu