Læsetid 12 min.

'Og så hører man, hun er gravid igen...'

Nogen har meldt 23-årige Tine til kommunen og sagt, at hendes to børn lever i en svinesti. Men bare fordi man er ung, kan man godt være en god mor, siger Tine. I Rødby er førstegangsfødende i gennemsnit 24 år
Lollands førstegangsfødende er Danmarks yngste. Men bare fordi man er ung, kan man godt være en god mor, siger Tine. I Rødby er førstegangsfødende i gennemsnit 24 år
11. juli 2008

I togkupéen overhører jeg et par teenagere tale om, hvordan man bedst snyder kontrollørerne. Den rødhårede pige brokker sig over skolen. "Jeg fatter hat af, hvad læreren siger," udbryder hun, mens vi rumler over Guldborgsund på vej mod Maribo. De beskidte ruder giver et lige så uskarpt udsyn, som når man er kommet til at sætte begge kontaktlinser i samme øje. 'Skal du med toget, så tryk på knappen', fortæller skiltet på en station. Fra kupeen er landskabet lydløst. Man må gætte sig til, hvordan det lyder, når vinden stryger hen over markerne, når den skubber til møllens arme eller får havet til at rulle. Går man ad landevejen, derimod, kan man mærke vinden selv under fødderne - og man kan mærke Lolland.

Rødby er mit første stop på vandringen gennem det nogen med en lidt negativ klang kalder Udkantsdanmark, men som andre ser som det bedste sted at leve livet. Herfra går det kun videre til fods.

Jeg har fået kontakt til gravide 23-årige Tine Sommer via internettet, hvor hun blandt andet har en baby-autostol til salg for en 50'er. Tine bor sammen med sin mand André på 26 år og børnene Kirsa, to-et-halvt, og Matti på otte måneder. "Velkommen," siger den unge mor med opløftet stemme, da hun viser ind i familiens gråmalede villa. Da hun en halv time senere igen åbner døren, ville hun ønske, at hun havde holdt den lukket. Det er kommunen, der kommer forbi, og sådan nogle kommer altid, når der er noget galt. Nogen har anmeldt Tine og hendes mand André. Nogen har skrevet, at det drypper med madrester fra deres ovn. At gulvtæppet er levende og gardinet altid rullet ned. At de lever i en svinesti. 'Og så hører man, at hun er gravid igen ...' slutter brevet. Der er også fotos fra parrets hjem.

Kommunen sætter sig i den grå hjørnesofa i det grå hus og spørger: "Har I gjort rent, før jeg skulle komme i dag?". "Nej!" svarer Tine, mens hun stirrer kommunen i øjnene. "I skal se mit hjem, som det er, så jeg har ikke styrtet rundt og gjort rent."

Ingen gammel leverpostej her

Da Tine fik brevet fra kommunen for tre uger siden, begyndte hun at ryste. Så kom koldsveden og klappen, der gik ned. De næste nætter sov den unge mor stort set ikke. I stedet græd hun. Brevet handlede om hendes børns velfærd, og nogen mente, at hun ikke var en god mor. At hun svigtede sine børn. Nu sidder Tine med armene over kors og siger til kommunen, at der ikke er noget at komme efter. "Vi lever ikke uhygiejnisk, og det gør mig gal, at nogen påstår det. Jeg spiser ikke engang en leverpostej, hvis den er over udløbsdatoen."

Kirsa kravler rundt på Tines skød og kysser hende på brystet. På sofabordet foran dem blander legetøj sig med kiks, skeer, billedkort, balloner og en pakke ørerensere. Og sådan er hele huset - man kan se, der lever en familie her.

I Rødby er førstegangsfødende i gennemsnit 24 år - det laveste snit i Danmark. I den anden ende af skalaen findes Hørsholms mødre, der i snit er 32 år, når de føder første gang.

"Der er nærmest gået mode i at få børn tidligt i Rødby, i stedet for at tage en uddannelse," sagde en sagsbehandler fra kommunen til mig, før jeg tog af sted fra København.

I hjørnesofaen siger André nu til kommunen, at Matti har været syg og haft blågrøn afføring op til otte gange dagligt. Der har været mange besøg på hospitalet, og samværet med børnene er kommet i første række - rengøringen i anden.

"I en periode spiste vi meget fast food, og vi var flove over at vise vores hjem frem, fordi vi ikke havde tid til at rydde op og gøre rent. Vi tænkte ikke på, at her skulle være helt clean, og måske var her lidt ulækkert, men sådan er det ikke længere."

Kommunen vejer sine ord. Den siger, at den ikke kommer med bål og brand, og at den kan se, at forældrene har en god kontakt til børnene og omvendt. Alligevel er den bekymret for Mattis blågrønne afføring.

"Du tror, det er os, der påfører vores børn noget," svarer Tine igen. Hun græder nu.

Drømmen om Rødby

Indtil denne dag har Tine været glad for at bo i Rødby. Hun kan lide, at folk kender hinanden, og at man stopper op og småsludrer på gaden. Den lille lejlighed på Amager manglede luft, og Tine og André kunne høre alt gennem vandrørene. Parret ledte fra Næstved og ned, for her havde de råd til både hus og have. I Rødby er der ro og en græsplæne, børnene kan lege på - det hele for lidt over 800.000 kr. André elsker huset og ønsker, at han og Tine skal blive gamle i det. "Når vi køber et hus, så er det for at blive i det." Han synes, Tine er en god mor. God til at se, når børnene er kede af det. Til at give dem en krammer og fortælle, at hun elsker dem - også når de laver ballade, som da Kirsa hældte sodavand ud over katten.

"Det er hårdt at få børn i så ung en alder. Har du aldrig tænkt på at få en uddannelse," spørger kommunen Tine.

"Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil have en uddannelse. Jeg gider ikke bare gå rundt derhjemme. Det er ikke sådan, at vi render rundt og slet ikke har nogen planer for vores liv," siger Tine irriteret. Lige nu er hun på barsel, og hun kan ikke se, hvad alle disse spørgsmål vedkommer kommunen. Det er som om de jagter hende, bare fordi hun er ung mor.

Tine droppede ud af gymnasiet, for hun havde det ikke godt i klassen. Der var tre pigegrupper og to drengegrupper, og så var der Tine, som ikke ville deltage i deres evige sladder. Valget stod mellem at gennemføre og være ulykkelig eller at stoppe.

Senere forsøgte Tine at tage Hf-enkeltfag for at gøre sin uddannelse færdig, men hun var blevet mor og 21 år, og klassekammeraterne var et helt andet sted i deres liv, så Tine droppede ud igen. Siden har den unge mor arbejdet i perioder. Hun kunne godt lide jobbet på plejehjemmet, for hun følte, hun gjorde en forskel for de ældre. Det skete, at de pludselig lyste op, begyndte at tage makeup på og gøre noget ud af sig selv igen.

Så da kommunen spørger, om hun har tænkt sig at tage en uddannelse, svarer Tine, at hun vil læse til tandtekniker i Nakskov fra august. For det job handler også om kontakt med mennesker. Til sidst siger kommunen, at den ikke vil lukke sagen, men komme igen og se, hvordan det går med familien og Mattis afføringsproblemer.

"Jeg låser døren, så de ikke kan komme ind igen," siger Tine, da kommunen er gået. Hun vender sig mod André og kærtegner hans kinder. "Mærk - jeg har helt kolde fingre."

Ved aftenbordet taler Tine og André om, at det er forkert af kommunen hele tiden at lægge vægt på, at de er unge. Det er lige svært for alle at være forældre, er de enige om.Da jeg efter aftensmaden spørger efter campingpladsen, udbryder Tine: "Du kan sove her, hvis du da ikke er bange for, at gulvtæppet spiser dig!"

Intet job til Michelle

Næste morgen vågner jeg ved, at Kirsa ser tv i stuen. André kører hende til dagplejemoderen, før han tager på arbejde. Imens slår jeg et smut forbi færgelejet i Rødbyhavn.

Det er her Femernbroen skal opføres fra 2011. Brobyggeriet vil føre 7.-10.000 arbejdspladser med sig, og Lolland har reserveret det ene af to ben i sin erhvervspolitiske satsning til sammenlimningen med Tyskland. Broen kan også komme nye boligejere som Tine og André til gode. Ejendomsmæglerkæden EDC har placeret Rødby på top fem over byer, hvor boligpriserne vil stige mest. Men der er også job, der går tabt i Rødby, og spørger man den unge mor Camilla, som arbejder i parfumeriet på Scandlines-færgen, så er det netop dét, hun er bekymret for: Alle de ansatte på færgerne, som vil miste jobbet.

Overordnet set har Lolland vundet på de seneste års økonomiske fremgang. På fire år er ledigheden mere end halveret, så den i dag er på 2,6 pct. Men nogle grupper er ikke kommet med. I fjor steg ungdomsledigheden med over 30 pct. Og selv om de nyeste tal viser nedgang i kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, er over 9.000 borgere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse - svarende til knap en tredjedel af arbejdsstyrken.

Unge mødre - især de enlige - er en af de grupper, der ofte står uden for arbejdsmarkedet. Ifølge en rapport fra Lolland Kommune skyldes det, at virksomhederne er tilbageholdne med at ansætte kvinderne, men også at mødrene "betragter det som et job at være mor".

Senere på dagen går jeg med Tine over til hendes veninde Michelle Petersen, der er 21 år og mor til Monique på et år. Michelle har det seneste halve år søgt 60 job og er blevet kaldt til samtale 25 gange, men uden held. Oftest ringer arbejdsgiverne slet ikke tilbage.

"Jeg er snart ligeglad med, hvad jeg kommer til at lave, jeg vil bare i gang. Man bliver sløv af at gå herhjemme," siger Michelle, der er på kontanthjælp. Hun bor i en lille lejlighed med sin kæreste Morten, der er montør og væk fra hjemmet fra mandag til torsdag. Michelle skal være hjemme hver dag klokken 16, så hun kan hente Monique fra dagplejen, og det gør det svært at få job hos Scandlines og Lalandia, hvor de kører med skiftehold og aftenarbejde. I går søgte Michelle arbejde hos Føtex og Skoringen i Nykøbing. Hun syntes, det gik godt, men det har hun følt så mange gange før.

Michelles egen mor blev gravid første gang, da hun var 15-16 år.

"Hun ville så gerne gå i byen med de unge og klæde sig som de unge, men hun var nødt til at blive hjemme og passe mig. Hun krævede sin tabte ungdom tilbage, men det kunne jeg ikke give hende," fortæller Michelle. Af og til gik moren ud alligevel, og Michelle blev vant til at lave sin egen aftensmad, da hun var barn. I dag ser hun hverken sin mor eller søster.

De to veninder taler om det at være ung mor.

"Nogle piger er kun 13-14 år, når de vil være mødre. Det er en pige-drøm om at få en lille dukke. Men når barnet kommer, går det op for dem, at det er virkelig hårdt, og at man ikke bare kan aflevere barnet igen," siger Tine.

Hun mener, at man skal have taget 10. klasse, før man får børn. Der skal være tag over hovedet og råd til tøj og mad - uden kommunens hjælp.

"Vi er i et stadie, hvor vi både er børn og voksne," indskyder Michelle. Hun vil stadig gerne i byen og afreagere og gå amok på 'Valhall' i Rødby eller diskoteket 'Mona' i Maribo.

Veninderne kan også mærke, at de stadig er unge, når de tegner på hinanden, laver totter i håret eller tager mærkelige briller på.

Men det er også det lidt barnlige, der gør dem til gode forældre, mener Tine: "Vi ved, hvad det vil sige at være barn, fordi vi selv er unge. Det er nemt for os at smide hæmningerne og fjolle rundt med vores børn uden at tænke på, hvad andre tænker."

Bagefter går jeg ned til en nyetableret jobklub for at høre, om de kan hjælpe Michelle med at få et arbejde. Indenfor jagter en sagsbehandler en fed spyflue med en sammenfoldet avis. Hun siger, at klubben er til for at give folk i udkanten nemmere adgang til job. Tidligere skulle de ledige fra Rødby helt til Nakskov 27 kilometer herfra, og mange mødte derfor slet ikke op. På tavlen med ledige jobs står 'Jacobs Grill i Holeby' og 'Maribo fællesvask'. Jeg spørger efter et job til Michelle, men klubben er ikke for unge, får jeg at vide.

Hundelorte og jordbær

Michelle og Tine har hentet deres døtre hos dagplejemoren. Nu triller de barnevognene gennem Rødbys parcelhuskvarterer.

Der er prestige i at have et fint revet grusbed her. Bedet er ofte suppleret med et skilt, der forbyder hunde at efterlade lorte i de revne riller. Et sted er der skåret en hvid hund i skidestilling med et stort 'NO!' henover. Der er også den venligere udgave: 'Hundelorte frabedes'.

Kirsa skubber lillebror Matti af sted i barnevognen, mens mor sms'er. Efter hun har set de fotos, kommunen havde med under besøget, ved hun også hvem, der har anmeldt hende, og nu skændes hun med kvinden via mobilen. Det er hende fra mødregruppen, der tit bøjer sig ned for at lure ind gennem familiens vinduer. "Hende kosten," siger Tine. Hun overvejer at melde kvinden til politiet.

Tine og Michelle taler om det kørekort, de er ved at tage. Når det er i hus, bliver det det nemmere lige at tage i svømmehallen eller i babybio i Nykøbing. Mødrene skrår over vejen. En rutebil holder tilbage.

"Jeg vil så gerne have jordbær i aften, men jeg ved ikke, hvor jeg kan få fat i nogen," siger Michelle. Det er onsdag, og i morgen kommer Morten hjem.

"Da Monique var helt lille og græd hele tiden, råbte Morten til mig, at jeg skulle få hende til at holde mund. Men nu er han glad for hende."

Kvinderne passerer Valhall og Landmandsdiskoteket, som ikke ligner et diskotek, men et værtshus. Nær hjemmet ligger Salon Birgit.

"Vi har enormt mange frisører i Rødby. Jeg ved ikke rigtig hvorfor," bemærker Tine. Michelle bliver ved at tale om de jordbær.

Skraldemand eller borgmester

"Har du set, at Faderhuset holder grill-fest i Bandholm," spørger Tine om aftenen. Plakaten hænger på døren til tøjbutikken Troldebørn. Der står: 'Bandholm Hotel. Grill-menu. Ad-libitum. Spis alt hvad du kan. Legemulighed for børnene. Koncert på plænen. Kristina m. band'. Et foto viser en kvinde, der kæler for en mikrofon. Hun har langt, lyst og udslået hår, men ligner på ingen måde Faderhusets leder Ruth Evensen. Her står faktisk ikke et ord om Ruth, selv om det er Faderhuset, der har købt hotellet på Lollands nordkyst.

Grillmad ad libitum mandag aften med sekten - det kan jeg sagtens nå. Og selv om jeg nærmest er flyttet ind hos Tine og André, føler jeg også, at jeg må videre.

Aftenen før jeg tager af sted, taler André om den virksomhed, han er såkaldt controller i. Det er positionen mellem regnskabsassistent og regnskabschef, forklarer han. Virksomheden importerer blandt andet lightere til de store supermarkedskæder.

Da André søgte job på Lolland, nævnte han også sine små børn i ansøgningerne, men det var først, da han strøg Kirsa og Matti fra papiret, at han blev kaldt til samtaler.

"Jeg håber, de finder noget, de bliver glade for, om det så er skraldemand eller borgmester er lige meget for mig," siger Tine, når talen falder på hendes børns fremtid.

Når hun siger, at det godt kan være, at hun vil have et barn mere, svarer André, 'at så bliver det ikke med mig'.

Da jeg forlader Rødby, blæser der en så hård vind gennem Nørregade, at jeg føler, jeg bliver skubbet gennem en slugt. Jeg går nordpå, hvor landskabet åbner op med kornmarker til begge sider. Travende langs læhegnet fremsiger jeg et vers, jeg så på en dør i Rødby:

Der var en gubbe fra Rødby

der slugte en rosenløv

En Rose voksede af øret frem

En anden kom ud af hans røv

For enden af verset når jeg landsbyen Nebbelunde, hvor jeg får øje på et jordbærbed. Det er dækket til med net, der har samme form som åleruser. Et øjeblik overvejer jeg at hoppe ind, tømme bedet for bær og gå tilbage til Rødby, for at give dem til Michelle, men en tung regn skyller hurtigt tanken væk.

Vandring på kanten af Danmark

Seneste artikler

  • Det polske comeback

    25. juli 2008
    Integrationshistorie. Efter Første Verdenskrig satte Danmark en stopper for indvandringen af polske roepiger. I dag har Lolland igen sendt bud efter hjælp, og i Nakskov er det polske læger, der holder liv i drømmen om de små sygehuse
  • De gode, de onde og dem fra Bandholm

    18. juli 2008
    Faderhuset charmer sig ind med stegt flæsk og grillfester i Bandholm. Og byen kan godt favne sekten, siger beboerne. Værre er det, at de legende børn er forsvundet fra gaderne. Men måske er det ikke så dårligt at blive en by for dem på over 40 år
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Jensen
Thomas Jensen

Man kan muligvis godt diskutere det journalistisk-etiske aspekt af at gå på jagt efter villige ofre til en artikel på ungmor.dk? Det er ikke sikkert at de kan gennemskue konsekvenserne af at blive udstillet i en landsdækkende avis, og bare fordi Hjemmet og Familiejournalen ofte gør det samme, behøver det ikke være god journalistik.

Brugerbillede for Christian Gregersen
Christian Gregersen

Utrolig god skildring af lolland, jeg er selv oprindelig dernede fra og beskrivelserne er knivskarpe. Jeg kunne under artiklen fange 2-3 flashbacks, hvilket ikke altid er rart. Men det minder mig også om hvorfor jeg stak af derfra. lolland er dog et fantastisk sted, men skal bare lede efter de rigtige steder..

Brugerbillede for Solveig Petersen
Solveig Petersen

Rigtig god artikel - ægte læseoplevelse. Lidt som at læse om de virkelige personer i Helle Helles romaner. Hvis du ikke allerede har læst hendes bøger: 'Ned til hundene' og 'Rødby-Puttgarden', så bør du gøre det.