Læsetid: 2 min.

Store amerikanske hvide mænd

Som 22-årig fik jeg en overdosis Steinbeck, Hemingway, Capote, Fitzgerald og senere Wolfe, Auster og McInerney. Og Brett Easton Ellis og Richard Ford. Listen er lang, men konklusionen den samme. Jeg orker dem ikke
Kultur
23. juli 2008
Ernest Hemingway - en amerikansk mandeklassiker, man kan få mere end nok af.

Ernest Hemingway - en amerikansk mandeklassiker, man kan få mere end nok af.

Steinbeck læste vi jo alle i gymnasiet. Og hvem skal sige noget ondt om Vredens Druer og Øst for Paradis? Ikke jeg.

Men jeg må indrømme, at da jeg som 21-årig mødte en person, som jeg i nogle år holdt for mit hjertes udkårne, havde jeg ikke den store erfaring med de store, hvide amerikanske mande-klassikere. Det havde han imidlertid, og han dyrkede dem med en intensitet, der gjorde, at jeg straks forstod, at der var et enormt kulturelt hul i min dannelse, som jeg måtte gøre noget ved.

I min stormende forelskelse styrede jeg direkte ned i et udmærket antikvariat på Vesterbro, hvor jeg boede, og sagde til ejeren og ekspedienten, at jeg gerne ville købe omkring en 20 amerikanske klassikere. "Mænd," tilføjede jeg, for at der ikke skulle slippe forkerte bøger ned i posen. Jeg fragtede dem alle hjem og lagde hårdt ud med In Cold Blood af Truman Capote efterfulgt af otte Steinbeck-romaner og det halve af Hemingways forfatterskab. Da jeg nåede til Scott Fitzgerald, var jeg gået sukkerkold, og der var kun gået en uge.

Überpinligt

Jeg havde det fysisk skidt, som man har, hvis man drikker en hel flaske Marcanta-rom og kaster to poser Pringles op bagefter. Man gør det ikke igen. Måske aldrig.

Og dog - nogle år senere læste jeg Brett Easton Ellis' American Psycho, og en meget kær kollega fra min daværende avis, Weekendavisen, inspirerede mig til at læse Richard Fords kilometerlange bøger om fodbold og mænd, og 4. juli og mænd, og kvinder og mænd, og livet og mænd.

På det tidspunkt havde jeg imidlertid for længst forstået - selvom kæresten fra slutfirserne var over alle bjerge år forinden - at det var totalt überpinligt at sige, at man havde været vild med Erica Jong og Lisa Alther (mine to yndlingsbøger i gymnasiet var Levende Billeder og Luft Under Vingerne), mens det fortsat var virkelig sejt at have læst alle de store gamle (og yngre) mænd.

"Cool," sagde folk altid, når de kom hjem til mig og så striberne på reolen, der stammede fra raidet hos antikvaren. Jeg sagde ikke noget.

Nu er det sagt

Indtil nu altså. Hvor kulturredaktøren har bedt om et bidrag til en sommerserie, hvor han gerne vil have en klumme om vor "sorteste hemmelighed" fra kulturens verden. Jeg har en del hemmeligheder, men ikke mange, man med god ret kunne kalde kulturelle.

Men denne mener jeg rimeligvis vil kunne rubriceres herunder. Det er virkelig hemmeligt, at de her Pullitzer-vindende, verdensberømte, nogen døde, nogen nulevende mandlige forfattere ikke får mit pis i kog. Undskyld Søren, undskyld Bo. Jeg ville så gerne, men der mangler noget ... måske er det genetisk. Måske er jeg ikke alene. Men måske er jeg - gys. Jeg ved det ikke, men nu er det sagt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

HB Rasmussen

Brett Easton Ellis? Er det ikke ham med psykopatvoldspornoen? Jeg mener jeg læste et uddrag i det fri Aktuelt den gang den kom frem, og det var nok til at jeg har holdt mig langt væk fra den.

Jeg fatter ikke at folk vil have den stående i reolen. Brug den som toiletpapir.

Ole Falstoft

Jeg synes det er en mærkelig samling som hun betegner 'store amerikanske hvide mænd'. De har ikke meget til fælles end netop det. Hvad har f. eks. Hemmingway og Capote tilfælles? Det er mere forskellene der springer i øjenene. og hvor er Faulkner?

Heinrich R. Jørgensen

Gad vide om kanon-Brian bliver mopset, hvis en af de kommende bidragyder har aversioner mod nogle af værkerne på det obligatoriske nationale pensum?

Ole Falstoft

Erica Jong? Ok hun skrev én læseværdig bog 'Fear of flying' resten er ret beset noget bras - jeg har læst et par stykker af dem('Fanny' og *Serenissima'). Hun har den for mandlige læsere ulidelige trang til at sætte sig selv i scene som den uimodståelige erotiske og inteligente kvinde som alle mænd blive slavebundet af - er det alle kvindes 'våde drøm'?
Det er kun én forfatter der overgår hende på det punkt: Marylin French. Men hun er vel helt glemt idag?

Vibeke Nielsen

Alt for Damerne?

Det er kvindelige romanforfattere hun nævner - ikke ugebladsredaktører.

Iøvrigt er jeg overbevist om at Ole Falstoft ikke har læst Marilyn French. For det førstet er Marilyn French lesbisk. For det andet er hendes bøger ikke spor erotiske. Så at hun skulle overgå Erika Jong i "den for mandlige læsere ulidelige trang til at sætte sig selv i scene som den uimodståelige erotiske og inteligente kvinde som alle mænd blive slavebundet af" er noget af en tilsnigelse.

Men mænd har altså retten til at vurdere den litteratur, som især kvinder læser, udelukkende på baggrund af fordomme. Det kan man i hvert fald konkludere udfra ovenstående kommentarer. Kvinder har vist ikke den samme ret i forhold til den litteratur, som primært mænd læser....

Martin Kjeldsen

Fordomme er normalt noget man har overfor ting og fænomener og mennesker, som man ikke kender, og fordommene har det med at forsvinde, når man lærer disse ting, fænomener og mennesker at kende.

Mænd har kendt kvinder og kvinder har kendt mænd i flere millioner år. Nogle mænd og nogle kvinder har sågar kendt hinanden så meget at de er blevet gift og har fået børn. Der findes faktisk en del eksempler i verdenshistorien og også i litteraturen (incl. den amerikanske) på at parforhold og avl har været almindeligt i mange år. Blandt andet i Bibelen.

Faktsik findes der ikke nogen, der kender hinanden bedre end mænd og kvinder.

Det er derfor fuldstændigt umuligt for mænd at have fordomme om kvinder og for kvinder at have fordomme om mænd, dertil kender vi simpelthen hinanden for godt.

Jeg kan have fordomme om en kvinde, jeg træffer, men så er det jo ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er en fremmed, som jeg endnu ikke kender. Kvinder som sådan har jeg ingen fordomme om. Det er fuldstændig umuligt for mig. Min mor var kvinde, min søster var kvinde og jeg har mødt de første 200 kvinder i mit liv.

Har jeg hvad der forekommer som fordomme, så er de baseret på erfaring og viden, og så kan man vel næppe kalde det fordomme.

Hvad i øvrigt med Dashiell Hammett, Raymond Chandler, Craig Rice, Mickey Spillane?

Ole Falstoft

Vibeke
Jo tak jeg har pligtskyldigt læst Marylin French i 70'erne hvor vi mænd læste den slags fordi vores elskede sagde at det var 'skide godt'. Ok jeg vidste ikke at hun var lesbisk men det er vel sagen uvedkommende? F.eks. i 'Det blødende hjerte' er hovedpersonen denne type jeg beskrev: smuk, erotisk og intelligent man aner et forsøg på et 'retucheret' selvportæt. Mændene er stortset lige så entydig nogle svin bortset fra ham hun falder for selv sagt, som så bare desværre alligevel er noget af et svin viser det sig etc. For mig det et ulideligt at læse om en så endimentional verden (kvinder er gode eller allerhøjst uskyldige ofre for de mandlige svin), men er der kvinder der læser hende idag? Min der hjemme gør ikke mere vi har afleveret hendes romaner til antikvariatet. De tjente sikker et formål den gang i 70'erne men er vel kun af historisk interesse i dag?

Ole Falstoft

I glemte Faulkner. Men han er jo også vanskelig. Dog er hans 'Røverne' en perle (glimrende filmatiseret engang i 80'erne med Steve McQuin)
jeg kan også anbefale 'Bjørnen' den er tynd men vægtig

Martin Kjeldsen

Min personlige favorit er Kurt Vonnegut. Hvis man virkelig gerne vil have det jeg kalder 'en alvorlig griner' en søndag, så vil jeg anbefale hans Jailbird eller den lidt mere absurde Timequake. Intelligens, humor og fantasi kombineret med lyrisk talent - det er verdenslitteratur, efter denne kommentators mening.

Kilgore Trout was here...

Ole Falstoft

Der var lige én vi ikke må glemme: Herman Melville. Mange af hans romaner der først for nyligt blevet oversat..De er ind i mellem skæve og sære men aldrig kedelige. Han kan om nogen bygge et fiktivt univers op man som læser suges ind i. Stærk vanedannende.
Og mod ikke territoriet så er 'pisset af'? Eller er der stadig kvinder der ønsker at blande sig?

Ole Falstoft

Jack London: jeg læste som barn 'Ulvehunden' Men husker ikke så meget af den
Men hvad med Edgar Allan Poe - den gamle syfititiker og alkoholiker?
Hans gotiske gyser historier i grænselandet af sindsyge rummer en sær skønhed

Ole Falstoft

Poe?
Ja gu' er ham amerikaner, men han var ikke populær i sin samtid p.g.a. sin livsførelse hans spillede alle penge væk, drak, tog stoffer men værst af alt giftede han sig hvis med sin 14 årige kusine Alt det gav stof til hans historier hvoraf 'Huset Usher fald' vel er en af de bedste

Frederik Jørgensen

Jeg gider heller ikke læse noget litteratur skrevet af sorte afrikanere eller arabere...

Ole Falstoft

Frederik:
Det er jo også amerikansk litteratur det snakkes om her. Men hvorfor på forhånd afskære sig fra noget det kunne være en oplevelse fordi forfatteren er af 'forkert' race,tro? Jeg kan ellers anbefale nigerianeren Chinua Achede's 'Things fall apart' (er oversat jeg jhusker ikke titlen på dansk) Den er på 'nobelpris' niveau og beskriver hvordan det traditionelle afrikanske stammesamfund falder fra hinnanden ved mødet med den europæiske imperalisme - en virkelig øjenåbner!

Heinrich R. Jørgensen

Kerouac? Ginsberg?

Palle Jensen

Carl Hiaasen, Kinky Friedman, Charles Bukowski. Hvis man selv er lidt tosset.

Vilhelm von Håndbold

Jeg kan varmt anbefale Edward Said (palæstina), og Albert Camus (fransk-algier)

Hans Jørgen Lassen

Der er ikke meget indhold eller substans i Annegrethes artikel. F.eks. forklarer hun ikke, hvad hun syntes var så forfærdeligt ved disse forfattere. Hun end ikke forsøger.

Hvad skal man bruge sådan noget til? Fyld i avisen?

Heinrich R. Jørgensen

Tidsfordriv? Ligesom kommentarerne i denne tråd?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Der er ikke meget indhold eller substans i Annegrethes artikel."

Plejer der at være det?

Hans Jørgen Lassen

Tidsfordriv, jo, det kan man vist godt sige.

Men har man ikke en professionel forpligtelse til at levere noget af en vis intellektuel lødighed, når man nu er ansat på en avis som Information?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich, til din anden bemærkning:

Nej, det plejer der ved gud ikke at være.

Martin Kjeldsen

Det er jo en 'klumme' - i øvrigt en amerikansk opfindelse. Som mange andre modeller i essay-genren behøver en klumme hverken at være underbygget eller velargumenteret. Den er udtryk for skribentens holdninger og meninger og skal ikke atges for andet end en strøtanke, et indspark, der måske kan inspirere. Emnet 'yndlingsaversion' lægger op til rendyrket brokkeri uden yderligere forsklaring, hvilket de tidligere indlæg i serien også er eksempler på. den slags skal der da også være plads til. Hvorfor skal alting være så surt?

I nærværende tråd har den indtil nu inspireret til en lille livlig snak om amerikanske forfattere på tværs af de faste kommentatorers ellers markante holdningsforskelle, hvilket jeg faktisk finder ret forfriskende.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Men har man ikke en professionel forpligtelse til at levere noget af en vis intellektuel lødighed, når man nu er ansat på en avis som Information?"

Jo. Med mindre det er lidt sjov og ballade på bagsiden eller lignende...

Hans Jørgen Lassen

Hvis en skribents holdninger og meninger ikke rummer en form for tankegang eller idé af dog en vis substans, hvilket Annegrethes sjældent gør, og i hvert fald ikke i dette tilfælde, så bliver det hele aldeles ligegyldigt.

Martin Kjeldsen

@Lassen

Jamen, det er jo så din holdning. I Danmark har vi, som Heinrich R ganske rigtigt antyder, en bagside-tradition: Madsen og Madsen i EkstraBladet, ATS i Politiken, selv WeekendAvisen og således også Information. Her er de formelle krav til journalistik udskiftet med skriftlig kreativitet, vi finder essays, alternative ledere, faste kommentar-rubrikker, tv-anmeldelser, skæve nyhedsklip fra ind- og udland, osv. Med andre ord: absolutte ligegyldigheder.

At drage nytte af den slags fordrer for det første humoristisk sans for det andet at man har et verdensbillede, der tåler at blive udfordret.

Har man ikke disse forudsætninger, kan man jo, i stedet for at blive kvalt i sin kaffe med fløde af forargelse, vælge at folde avisen sammen uden at skænke bagsiden opmærksomhed og se bort fra skribenternes ligegyldigheder.

PS: Hér i agurketiden må vi finde os i, at ligegyldighederne har en tendens til at brede sig i resten af avisen. Således mener jeg at genkende et eksempel på dagens forside.

Hans Jørgen Lassen

Kjeldsen,

jeg kan ikke få øje på øje på hverken humor eller udfordringer i denne artikel. Kan du?

Derimod snubler jeg over tåkrummende pinlig stil, som f.eks. dette:

"Jeg havde det fysisk skidt, som man har, hvis man drikker en hel flaske Marcanta-rom og kaster to poser Pringles op bagefter."

Stanislav Hvas

Kære Annegrethe.

Et par forslag til andre amerikanske forfattere ( og ja, hvide mænd ) af høj kaliber og ganske nulevende: James Lee Burke, George Pelecanos, Don DeLillo, Cormac McCarthy, Jonathan Lethem ... Listen er lang.

Er selv vild med kvindelige amerikanske forfattere som Toni Morrison og Joyce Carol Oates. Så længe kvaliteten er i orden, er kønnet vel underordnet...(?)

Annegrethe Rasmussen

Tonen er generelt lidt uvenlig i denne tråd synes jeg, men OK. Blot for at slå fast, så er denne klumme ment temmelig meget for sjov, og jeg læser gerne mange mandlige forfattere - amerikanske og af alle nationaliteter - bare for at slå det fast. Overvejelserne stammer fra en fjern fortid, da jeg var ung :-) og vi blev, som der også står i klummen, bedt om at skrive om vores sorteste hemmeligheder ud i det kulturelle af redaktøren. Det har måske faldet mig sværere end det har visse af de andre skribenter i serien. Vi får se. Og slutteligt så er det naturligvis ikke mig, der har stavet "YNGLINGSAVERSIONER" for denne stavefejl er nemlig en af mine private yndlingsaversioner ... så nu må vi se om den flinke netredaktør retter her. I avisen er det for sent.
god sommer til alle - også til dem, der mener jeg altid spilder avisens tid. Det er jo trist, men jer trøster mig med, at det ikke er alle læsere, der mener lige netop det. Der er dog en tendens henmod, at dem der er positive skriver til mig direkte, mens dem, der ikke er, synes at boltre sig her på siden. Det skal de selvfølgelig have lov til uanset at det slider lidt på mit sommerhumør.

Heinrich R. Jørgensen

Kære Annegrethe Rasmussen,

at du ikke bliver omtalt med den allerstørste ærbødighed og ærefrygt, har for mit (og muligvis andres?) vedkommende alt at gøre med hvordan du var undlod at forholde dig til den juridiske kerne i Rachida Dati historien du selv bragte, men valgte at fastholde den fantasifulde , men IMHO ukorrekte, udlægning. Og så var der lige AFR artiklerne (og en leder), hvor der var mange der mildest talt ikke helt var på bølgelængde med dine observationer m.v., men det laster jeg dig ikke personligt for.

Vi har alle lov til at tolke virkeligheden som vi synes, og den største fornøjelse og inspiration er ofte når nogle bibringer anderledes vinkler, så du skal endelig ikke føle dette så en opfordring til politisk korrekthed eller bevidst at lefle for læserne e.lign. - tværtimod. Kernen her er dog at forholde sig til virkeligheden, og ikke fabrikere historier (som i den første Dati artikel).

"Ynglingsaversioner" er vel lidt passende, for din artikels vedkommende - er man ikke yngling når man er 22 år? Eller er det et udtryk for ageisme?

Hav en god og humørfyldt sommer.

Annegrethe Rasmussen

Kære Heinrich,
ærbødighed og ærefrygt er vist ikke termer jeg har brugt - eller en attitude, jeg ønsker. Jeg har intet imod kritik, men den kan afleveres ordentligt eller den kan afleveres aggressivt-personligt.
Ynglingsaversioner er ikke mig - faktisk er lige præcis den stavefejl netop en af mine yndlingsaversioner og lavet af den redigerende.
Endelig til andre: det er vores webredaktion, der udvælger Ugens Bedste, og de mener åbenbart, at artiklen er læsværdig. Det er jeg glad for, men blander jeg mig ikke i. Og klummen er bestilt som værende en personlig artikel. Derfor står der 'jeg' en hel del gange. Prøv evt. at se på de andre bidrag til samme serie,
alt godt
Annegrethe Rasmussen