Læsetid: 7 min.

Tanker ved en bladdød

Kroatiens sidste uafhængige kvalitetsmedie, der i alle årene var en torn i øjet på magthaverne, må lukke - ramt af en annonceboykot og offentlighedens tiltagende politiske apati
Kultur
14. juli 2008
Kroatiens sidste uafhængige kvalitetsmedie, der i alle årene var en torn i øjet på magthaverne, må lukke - ramt af en annonceboykot og offentlighedens tiltagende politiske apati

Det er vanskeligt at skrive en nekrolog, når en nær ven dør, men endnu vanskeligere er det, når denne ven ikke er en person, men en avis. Feral Tribune, som den hed, var en politisk uafhængig ugeavis, der udkom i Split. Synderligt gammel blev den ikke - kun 15 år. Alligevel var dens indflydelse enorm, for i Kroatien, hvor dens korte, men mindeværdige liv udspillede sig, var der intet andet medie, der stod mål med dens kvaliteter.

Der havde i dette land aldrig eksisteret nogen tilsvarende ugeavis, hvis journalistiske standard var så høj, og hvis journalister var så uforfærdede og ukorrupte. Feral Tribune var ganske enkelt undtagelsen, der bekræftede reglen, og fungerede som en slags guerillamedie i Kroatiens såkaldte overgangstid.

Ydermere dyrkede Feral Tribune en karakteristisk skarpt pointeret og ofte sort humor. Avisen blev hurtigt til et lys for enden af tunnelen (ordet feral betyder da også 'lampe'), der samtidig var en torn i øjet på enhver regering, socialistisk som nationalistisk og også fortsatte med at være det i tiden efter Tudjman.

Satirisk tillæg

Avisen begyndte oprindeligt tilbage i 1984 som en form for satirisk tillæg til dagbladet Slobdona Dalmacija, og pådrog sig allerede dengang mishag og kritik fra højere sted. Alligevel var Jugoslaviens 'ancien regime' kløgtigt nok til ikke at udsætte dens redaktører for systematisk forfølgelse eller lukke den, hvilket ellers ville have været let nok.

De lod den leve som beviset på regeringens liberale og demokratiske nyorientering - og som et eksempel på, at socialismen kan have 'et menneskeligt ansigt'. Ja faktisk blev den en slags bevis på, at Jugoslaviens socialistiske regering var hævet over kritik og kunne føle sig urørlig, fordi kendsgerningerne og analyserne aldrig rigtig blev taget alvorligt, og der ej heller var noget civilsamfund til at tage betændte sager og skabe politisk pres.

Et civilsamfund fik den først foræret, da kommunismen brød sammen og Kroatien i 1991 blev udråbt som en uafhængig demokratisk republik. Imidlertid viste den nye stats første præsident, Franjo Tudman, sig hurtigt som en autoritær skikkelse, der hverken var demokrat eller videre taktisk kløgtig.

Gang på gang brød han ud i raseri under læsning af Feral Tribune - ja, følte sig nærmest personligt krænket over dens kritik og artikler om korruptionsskandaler og krigsforbrydelser, som var ubehagelige sandheder at få revet i næsen for enhver nationalistisk ideolog. For ham og hans kumpaner var Feral Tribune som et rødt flag, og avisens redaktører og journalister var 'fjender', 'forrædere' og 'børn af officerer i JNA' (den jugoslaviske folkehær, red.), 'jugo-nostalgikere', 'fulde af had til alt kroatisk'.

Brændt på bålet

Denne fjende måtte knuses, eventuelt ved at smadre den økonomisk, hvilket blev forsøgt ved at sagsøge den for bagvaskelse i domstole, der hurtigt ville bringe deres kendelser i overensstemmelse med sagsøgers krav, hvorimod almindelige mennesker måtte vente i årevis på at få deres sag for.

Lidt af et mirakel var det imidlertid, da en dommer i 1996 i sagen 'Franjo Tudman kontra Feral Tribune' frikendte chefredaktør Viktor Ivancic, der var anklaget for på skrift at have kaldt Tudjman for fascist. Men ifølge retten havde Ivancic blot citeret Tudjmans egne ord fra et interview, hvor Tudjman selv havde erklæret, at han yndede at sammenligne sig selv med generalissimo Franco.

Feral Tribune blev i perioder forbudt, trukket tilbage fra kiosken og brændt på offentlige bål. Dets redaktører blev sagsøgt, bagvasket, arresteret og angrebet korporligt. I endnu et forsøg på at få lukket ugeavisen blev Feral Tribune pålagt en såkaldt pornografi-afgift blot et år efter at være begyndt som politisk uafhængig ugeavis. I mellemtiden døde Tudjman, hvorefter post-Tudjman-æraen bragte en mere liberal atmosfære med sig. Avisen fortsatte med at offentliggøre væsentlige og ofte foruroligende tekster, i reglen om emner, ingen andre aviser ville røre ved. Blandt andet trykte de i 2000 en helt utrolig artikelserie med uddrag fra båndoptagelser af Tudjmans samtaler med hærchefer og ministre, der klart dokumenterede, at den kroatiske hær var aktiv i Bosnien i 1994. Disse bånd beviste ydermere, at 'Operation Storm' ikke udelukkende var et retmæssigt militært fremstød, der skulle generobre det besatte Krajina-område, men også en vellykket etnisk udrensnings-operation.

Myndighederne benægtede selvfølgelig båndudskrifternes ægthed.

Dømt til at tabe

Den lange krig mellem de til enhver tid siddende magthavere og de kritiske og uafhængige journalistiske hoveder, som skrev i Feral Tribune, blev fortsat kæmpet med mere subtile midler, da Tudjmans Kroatiske Demokratiske Union igen kom til magten i 2004, og denne gang var Feral Tribune dømt til at tabe.

Hvorfor? Af to grunde. For det første stod økonomien ikke til at redde: For en gangs skyld var der nogen i Den Kroatiske Demokratiske Union, som havde regnet ud, hvad der var den mest effektive metode - og tillige den mest diskrete - til at likvidere bæstet. Selv om Feral Tribune solgte over 20.000 eksemplarer om ugen og havde høstet flere internationale udmærkelser end hele den øvrige kroatiske presse tilsammen, kan ingen avis overleve uden annoncer. Og Feral Tribune fik ingen!

Alle statslige institutioner var godt klar over, at de skulle afholde sig fra at annoncere i Feral Tribune, og de private virksomheder, som ønskede at stå sig godt med den politiske elite, fik mere eller mindre subtile vink om, at de nok gjorde klogest i at undgå avisen.

Junglekapitalismens kår

Feral Tribune gjorde, hvad den kunne for at overleve, reducerede sin stab og produktionsomkostninger til noget nær samizdat-niveau, optog banklån osv., men ingen af disse tiltag rakte til at overleve.

Så indledte Feral Tribune forhandlinger med mediekonglomeratet EPH (der ejes af mediemogulen Ninoslav Pavic og det tyske WAZ) i et naivt håb om, at den ville kunne sikres en nicheeksistens inden for boulevardpressen. Mogulen udtrykte sågar en oprigtig interesse og kom med et seriøst forhandlingsudspil, men pludselig trak han sig tilbage uden forklaring.

På det såkaldt frie marked, hvor hele den kroatiske medieverden reelt er kontrolleret af to store selskaber, EPH og Austrian Styria, er aviser efterhånden blevet omslag for annoncer, så enden på historien blev, at et udmattet Feral Tribune døde en stille død i sidste uge, da sidste udgave udkom. Dermed, må man frygte, døde også den sidste uafhængige politiske journalistik i Kroatien ...

Den anden grund til, at Feral Tribune bukkede under for bladdøden er os selv - den læsende offentlighed i Kroatien og civilsamfundet generelt. Den har at gøre med en mangel på ansvarsfølelse over for de offentlige anliggender. Åbenbart var interessen for politisk alment vedkommende spørgsmål i Kroatien ikke tilstrækkeligt stor til, at avisen kunne overleve.

Under vilkår, der er dikteret af junglekapitalismens såkaldte fri markedsøkonomi, var forestillingen om, at vi behøver Feral Tribune, fordi avisen forsvarer vores offentlige interesser og ikke politikeres privatinteresser - ikke i tilstrækkelig grad var til stede. Vi er selv ansvarlige, for at Feral Tribune døde som offer for vores egen forsømmelighed. Vi så det ikke som vores pligt at holde den i live, for det kunne vi have gjort. Og ikke så meget med penge, som med nysgerrighed, videbegærlighed, debat og interesse i dens overlevelse.

Vi er ansvarlige, fordi vi tog Feral Tribune for givet. Den havde sin plads i kiosken, og vi vidste, at hver fredag ville der været noget nyt at læse, som kunne holde os årvågne og klare i hovedet i den verden af tåbeligheder, som vi er omgivet af - at der ville være et organ, som rettede sit nådesløse søgelys mod virkelighedens mest skumle aspekter.

Hvordan skal vi nu, da dette lys er slukket, kunne begribe omfanget af det mørke, vi kroater lever i. Hvem skal nu skrive om det skandaløse i, at den krigsforbrydersigtede Branimir Glavas sidder i Kroatiens parlament eller analysere fænomenet Thompson, en popsanger, som hilser sit publikum velkommen med udtryk, som svarer til Heil Hitler? Hvordan skal vi få efterretninger om de korruptionsskandaler, der har fået det kroatiske justitsvæsen til at vakle.

Den aktuelle politiske kontekst er således beskaffen, at man virkelig må undre sig over, hvad vores regering ønsker i det EU, som den af al magt stræber efter at blive optaget i.

Det er sørgelig for alle avisens venner og læsere, at Feral Tribune er afgået ved døden. Men det er også trist for kroaterne, der også mister noget. Feral Tribune fik os til at se mere tolerance og mere civiliserede ud og fik os frem for alt til at fremstå som et folk med en god humoristisk sans. Nu da Feral Tribune er væk, er der al mulig grund til at frygte, at apatien, selviskheden og manglen på mod og modsigelseslyst skal få endegyldigt overtaget.

Slavenka Drakulic er kroatisk forfatter

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Jongberg

Tja, hvad skal man sige ? Hil måske, for nu at være sikker. Eller leve Information lidt endnu, den mindst ringe.

Hvis Information bliver ved med at ansætte afdankede borgerlige doxosopher og værdikæmpere som Erik Meier Carlsen og Annegrethe Rasmussen vil avisen snart lide samme skæbne som Feral Tribune.

Forvandlingen fra at være ”Den mindst ringe” og til at være ”Den mest overflødige” er i fuld gang…

Ja, jeg synes den mest problematiske tendens her på websiden og antagelig også i avisen som helhed (desværre kan jeg som udenlandsdansker ikke forsvare udgiften til hele avisen) er det ret store antal artikler skrevet af folk af en udtalt konservativ/ borgerlig/ erhvervslivlig observans. Man må da undre sig over hvorfor de skriver i Information? Nogle gør det givetvis for at deltage i en seriøs debat, men det er vanskeligt ikke at se en stor del af bidragene primært som forsøg på at overvælde modparten med debatvolumen, således at bidrag af en mere venstreorienteret natur drukner her i avisen ligesom de gør i andre aviser (hvis de da overhovedet bliver optaget, det gør de da trods alt her) - og på denne facon kan borgerskabet kanske overtage avisen lidt efter lidt, således at Information på et tidspunkt kan afgå ved en endnu mere stille død end dens jugoslaviske modpart. Sårn en slags socialdemokratisk hendøen
Ja og man kan selvfølgelig også have grund til at undre sig over hvorfor der ansættes så mange ikke-venstreorienterede medarbejdere.
Jeg prøver ikke just at anspore til smagsdommercensur her, men det kunne da være rart om der fortsat kan være i hvert fald én avis som har indhold som er et modsvar til hele den borgerlige presse. Og selvfølgelig skal avisen florere, men der er ikke noget godt formål med socialdemokratisering/dansk folkepartisering af avisen, dens primære eksistensberettigelse er jo netop at det er det eneste betydelige sted at finde et modsvar til borgerlighedens udgydelser, så hvis den går hen og flyder mod højre lissom alt andet, så er der da ikke megen grund til at læse den længere. Lissom politiken der engang var den næstmindst ringe - der er ikke andet i den end ulykker og tilfældig fortræd uden nogen væsentlig politisk betydning - men den er jo osse søster med jyllandspesten nu.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Life J.

Man bliver ikke dummere af, at læse andre argumenter og synspunkter, end dem man selv har. Information er først og fremmest en intellektuel avis, det er ikke en venstreorienteret menighedsavis.

Børge Outze, som var avisens grundlægger og dens første redaktør var progressivt borgerlig.

Han afviste som en selvfølghe i sin tid, at der var noget galt i trykke karikaturer af Mao, på trods af at kinesiske diplomater prøvede at presse regeringen til at undskylde, at de krænkede kinesernes følelser. (Minder det om en anden karikaturkrise?)

Avisens hidtidige, etiske lavpunkt må være dens hagiografiske hyldest til massemorderen Mao efter hans død.

Jakob,
jovist kan det være godt med andre synspunkter end ens egne, og af og til læser jeg et borgerligt indlæg med god indsigt, men der er sørme meget, som jeg synes hører hjemme i den borgerlige presse i stedet for at optage plads i spalterne her. Man kan jo da finde alle de konservative synspunkter man vil dér, så der burde virkelig være en strammere udvælgelsesproces.
Ja der begås fejl allevegne, fascinationen med Mao var uden tvivl en her i bladet, men Blütnikopfs vendetta synes mig netop, ikke desto mindre at være et eksempel på det ulødige niveau - ikke den påfølgende selvransagelse, jeg synes den var i det store og hele som den skulle være, men hans måde at griber tingene an på.
Jo, og der var engang, hvor borgerlighed og lødighed absolut godt kunne høre sammen, men nu består det snart sagt kun af neo-liberalisme - et tåbeligere svar på verdens problemer er endnu ikke opfundet.

@Jakob Schmidt-Rasmussen
Børge Outze, som var avisens grundlægger og dens første redaktør var progressivt borgerlig.
Jeg håber da jeg har hørt forkert, med det lød sørme som om du sammenlignede BO med EMC. Nej, jeg må have hørt forkert.

"et borgerligt indlæg med god indsigt" ja, bestemt, men det får man ikke fra EMC.

Jakob Schmidt-Rasmussen

"Jeg håber da jeg har hørt forkert, med det lød sørme som om du sammenlignede BO med EMC. Nej, jeg må have hørt forkert."

Nej, du læste forkert. Puds brillerne ...

Det eneste de to har til fælles er vel, at de er frisindede borgerlige.

Jeg er til-og-fra abonnent og køber avisen i løssalg et par gange omn ugen og EMC er en af de kommenmtatorer, der ofte får mig til at købe den.

Jakob Scientology-Rasmussen:

"Jeg er til-og-fra abonnent og køber avisen i løssalg et par gange omn ugen og EMC er en af de kommenmtatorer, der ofte får mig til at købe den."

Det tyder ikke godt for Scientology-Rasmussens husholdningbudget. Hvis man vil have garanti for at købe dybt racistiske og reaktionære betragtninger er det langt mere sikkert at investere i Jyllands Posten.

Pas på pengene, Scientology-Rasmussen, de er dødsens farlige...