Læsetid: 4 min.

Utzons far tegnede skibe på værftet

Aalborg hylder sit verdensberømte bysbarn med det nybyggede Utzon-center, der samler træk fra hans mange udenlandske projekter
Det nye Utzon Center rejser sig fra et plateau ved Aalborgs renoverede havnefront. Metaltagenes skrå og svungne flader reflekterer sol og gråvejr ved Limfjorden.

Det nye Utzon Center rejser sig fra et plateau ved Aalborgs renoverede havnefront. Metaltagenes skrå og svungne flader reflekterer sol og gråvejr ved Limfjorden.

Arne Magnussen

23. juli 2008

Kirsebær og grønærter i boder langs vejkanten. Hindbær du som brystvorter ser, som brunet hud chokolade. For oven over skyerne er himlen blå og solen gul, hvis ikke det regner, gråt i gråt.

Et almindeligt landkort maler lige så optimistisk Danmarks overflade gul, grøn og blå. Med dyrkede marker, skovbryn og vand, viser det sig, når først sommerferien giver syn for sagn. Men også med brune eller violette hedestrækninger og sorte prikker for sand.

Nedenunder skjuler sig moræner, grusbunker, kridtlag og tørv. Det hele bugter sig i bakke/dal, og dét skal der koter og højdekurver til at markere, set lige ovenfra på det flade kort.

Alligevel kan selv mindre forskelle træde tydeligt frem som lavninger i fladen. Under indflyvningen langs Limfjorden er de gule marker spættet med grønne pletter. Ikke geometrisk planlagte, men i strøg af fugt mellem tørre, modne kornpartier.

Tættere på Aalborg røber cementskorstenene, hvad skrænterne og undergrunden byder på af råvarer, mens siloer og gamle værftsfløje fortæller en anden lokalhistorie.

Og nu har fjorden også fået et Utzon Center. Fordi Jørn Utzon har boet i byen som barn, mens hans far tegnede skibe på værftet. Og fordi Aalborg Universitet arkitektur- og design-afdeling har satset på international Utzon-forskning med symposier og biblioteksrum til en stor samling scannede originaltegninger.

Himmellys

Utzon Centret rejser sig på kanten af Aalborgs renoverede havnefront, dér hvor københavnerbådene ankom og afgik i sin tid, op og ned af den lave hvide slotsfløj og havnens grå industri-facader.

Det nye bygværk træder i den sammenhæng frem med flade søjler af beton, murede vægge af grå sten, og skrå eller svungne tage af falset blankt metal.

Anlægget er hævet et par meter over græsomgivelserne og molekanten. Kvadratiske pavilloner i kanten af plateauet danner med små forskydninger en indvendig gård.

Rundt om dén kan rummene under pyramidetagene slås sammen og deles op med skærme eller skydevægge og blive til pædagogiske konstruktionsværksteder eller udstillingsrum. Lige nu blandt andet med et interessant show om Sydney Operaen.

Inde i huset er væggene okkerfarvede, gulve og træreoler lysebrune. De fleste af pyramidetagene har dagslyslanterner foroven. Men over biblioteket,auditoriet, krummer højere tagflader op på kraftige spanter under vandret bræddebeklædning og skrå ovenlys.

Betonsøjler og bjælker er kraftige og firkantede, uden forsøg på at minimalisere eller profilere konstruktionerne elegant. Formentlig for at fremhæve de skrå og buede lofter.

Dimensioner

Det er et fint hus at være i, om end voldsomt i bygningsdelenes dimensionering. Men hvor man stillet over for tidligere fax-samarbejder mellem Jørn Utzon og sønnerne Kim og Jan har kunnet formaste sig til at tvivle på, om det nu virkelig var rigtigt forstået af partnerne med de tykke søjler og bygningsdele i Kalkbrænderihavnen og Rosen-thal ved Hørsholm, viser Utzon Centret i Aalborg med al artikuleret tydelighed, at det må være meningen.

At tyngden og det overdrevent solide look med andre ord er et væsentligt træk i det livslange Utzon-værk. Stik imod andre modernistiske arkitekters minimalisme.

Mærkeligt nok, så optaget som Jørn Utzon i for eksempel Sydney Operaen har været af plante- og dyrerigets økonomiske konstruktioner. Men dér har bygningens kæmpedimensioner dikteret grove detaljer selv i minimaliserende bestræbelser. Den grovhed synes ikke umiddelbart nødvendig i huse af mindre skala.

I Hernings voksende undervisningsområde, Birk, ligger en enkelt bygning, der omkring 1960 blev opført som prototype for en flexibel udbygning med rumstore elementer.

Huset har krumme tage, der kan minde om dem i Aalborgs nye Utzon Center, og som også stak op over administrationsgårdene i det nu ødelagte parlament i Kuwait.

Hovedbygningernes store hængende betonsejl dér fremtrådte som en anden af Utzons arkitektoniske ikoner - skyer!

Stabilitet

Kirken i Bagsværd har stiliserede betonskyer som reflekterende lysskærme over menigheden, og Jørn Utzon har fra første færd tilbage i 1950'erne skitseret skyer som rumdannende himmellegemer over markante plateauer. Skallerne i Sydney er også skyformationer over det vældige havneplateau af trapper og vandrette flader.

Inspirationskilderne var stumpe mexicanske junglepyramider og gulvet under kinesiske templers krøllede tage.

Skyer driver, og kystlinier ændrer sig, især under markante klimaforandringer. Men noget står fast på det langsomt fluktuerende landkort.

Under Skagens rullende cumulus- og tordenskyer har Utzon-familien for flere år siden tegnet et kinesisk klosteranlæg som naturcenter midt i landskabet op til Grenen.

Det er mere lavstammet og klodset end centret i Aalborg, men bygger på de samme additionsprincipper af kvadrater med pyramidetag. Ikke på et hævet plateau, men direkte på lyngen inden for en lukket hvid mur med opragende tagformationer.

Turen ud over danske klitter med sandgryderne som amfiteatre mod den brede havhorisont under lave skyformationer betyder meget for den 90-årige mesters forestillinger.

Når først det går løs med tektonik og konstruktioner, skærer hans arkitektur ind til substansen i landskaberne og stiliserer formationer og niveauer for rumlig bevægelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu