Læsetid: 8 min.

Vand i uendelige mængder

Danmark er vandets Silicon Valley, skrev Heraldo de Aragon under verdensudstillingen i Spanien, hvor fodboldheltene blev hyldet, hvor der var fokus på fedtemad, hvor Michael Laudrups navn kunne have skabt længere køer, og hvor Ritt Bjerregaard kunne få ideer til at udvikle Nordhavn
En udstillingsgæst er gået ind i en af de fem cylindre, som er Danmarks offcielle bidrag under titlen -Ringe i vand-. Vand og bæredygtig udvikling, lyder det overordnede tema.

En udstillingsgæst er gået ind i en af de fem cylindre, som er Danmarks offcielle bidrag under titlen -Ringe i vand-. Vand og bæredygtig udvikling, lyder det overordnede tema.

Jorge Zappata

5. juli 2008

ZARAGOZA - Miljøministeren stod inde i et rør og solede sig i interessen for de danske miljøtiltag. Over for en spansk journalist slyngede han om sig med ord som bæredygtighed og vindmøller.

Cylinderen var en af fem, som hænger ned fra loftet på den danske stand på EXPO i Spanien, der har vand som tema. De er tre meter høje, en moderne, minimalistisk løsning, og hver især har de en fortælling om vand og miljø. Man skal bukke sig for at komme ind i dem.

Svend Auken ville nok blive gram i hu, hvis han havde set det, for var Troels Lund Poulsen ikke i fuld gang med at score gevinsten fra Aukens miljøpolitik? Altså gik jeg ind i røret og stillede et par spørgsmål til Traktor-Troels, og efter at han igen havde forklaret de unikke løsninger, dansk teknologi kan tilbyde verden, sagde jeg "Svend Auken." Det havde den forventede virkning. Han slog åndeligt talt syv kors for sig.

"Jamen, kunne man ikke få det indtryk, at den borgerlige regering i starten ikke var specielt interesseret i miljøpolitik?" spurgte jeg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

Det er bevist at regeringen bevidst fuldstændigt ødelage SR-regerigens miljøpolitik totalt. Ganske enkelt for diVK-regeringen ikke ville finde sig i, at SR-regeringen havde stillet krav til landmændene om dette eller hint.

Den nedlage også totalt støtten til dansk vindmølle.industri, indtil det gik for VK-regeringen at vindmøller er en god forretning for Danmark. Det samme kunne økologien blive. Det er den f.eks. i England...

Der er ingen forståelse for, i VK-regeringen, at det er nødvendigt at støtte f.eks. økologi eller sol-energi mm. - også selvom gevinsten og kapitaliseringen og benefitten først kommer om 20-30 år. Der var ingen der i 1978 kunne have foruset, at vindmølle.-ndustrien ville blive så stor som den er blevet 30 år efter. For VK-regeringen handler det åbenbart blot om hvad der kan betale sig på kortest muligt tid.

Paul Hegedahl

Interessant redegørelse for EXPO.
Danmark har virkelig og reelt muligheden for at blive Verdens Silicon Valley, når det gælder vand. Her er et forslag:
Vandets værdi for Danmark humanistisk og kommercielt

Manglen på fødevarer er allerede udtalt og prisstigningerne er voldsomme og giver anledning til uroligheder – foreløbig internt i en række lande, men man kan forestille sig endnu værre scenarier. Der er knaphed på energi, råvarer og landbrugsprodukter – og ikke mindst jord, hvor de manglende landbrugsprodukter kan dyrkes. Hertil kommer så fremtidige alvorlige klimaproblemer. Det er muligt, at knapheden kan styres og at menneskeheden kan stoppe de værste klimaændringer. Erfaringerne fra de seneste 200 år kan tyde på, at ny teknologi og viden udvikles, når behov opstår. Men de politiske reaktioner vil være misteltenen.
Der er imidlertid en afgørende faktor, som synes at få billedet til at se dystert ud: Vand. Her er det største problem, at netop de steder, hvor landbrug og industri har det største behov for vand for at kunne frigøre sig for knapheden på de øvrige ressourcer, er der mindst vand. Mennesker kan ikke leve uden vand.
Om mindre end en menneskealder vil mere end 25 pct. af Jordens befolkning bo i lande med næsten kronisk mangel på vand. F.eks. findes i dag 25 pct. af Verdens befolkning i Kina, men landet råder kun over 7 pct. af de globale ressourcer af ferskvand. Andre steder er der for meget. Tørke det ene sted, oversvømmelser det andet. Og som næsten daglige eksempler viser det, mere og mere ekstremt.
I 1995 sagde den højt respekterede vicepræsident i Verdensbanken, professor Ismail Serageldin, nuværende direktør for Biblioteket i Alexandria: "Hvis dette århundredes krige har handlet om olie, så vil det næste århundredes komme til at handle om vand."
Skal problemet og mulighederne håndteres på den bedst mulige måde, er det nationale perspektiv for snævert. Klimaændringer og vand kender ingen grænser. Ironisk nok har menneskeheden i næsten hele sin historie forsøgt at regulere netop vand inden for nationale grænser, med sørgelige konsekvenser. De kommende klimaændringer vil, hvis ikke de håndteres overnationalt, kunne medføre endnu flere menneskeskabte katastrofer.
Der er ingen tvivl om, at der er klimaændringer på vej. Det handler om, at vi ikke blot passivt tilpasser samfundet disse ændringer, men aktivt forstår at udnytte dem også på en positiv måde. Den indiske verdenskendte fysiker Vandana Shiva siger i sin bog ”Krig om vand”: "Den menneskeskabte knaphed på vand og de allesteds forekommende konflikter om vandet kan reduceres, hvis man indser, at vandet er en fælles ressource". Hertil vil vi tilføje: - og at man udvikler nye teknologier til transport, fordeling og behandling af denne ressource.
Danmark kan spille en rolle både i kraft af ønsket om at vise lederskab på klimaområdet og i kraft af dansk industris førerstilling på betydende dele af vandteknologi.
Gennem en bevidst og målrettet indsats fra den danske regering, koordineret med dansk forskning og industri, tegner der sig en mulighed for at skabe et nyt industriboom for Danmark. Et område, der - i lighed med vindmølleindustrien - er i fuld overensstemmelse med billedet af Danmark som foregangsland på klimaområdet og humanitær tænkning. Det handler om vand og vandteknologi. Et område, hvor danske virksomheder allerede besidder afgørende viden og innovativ teknologi.
Ud over indflydelsen på Danmarks omdømme taler vi rent kommercielt om meget store indtjeningsmuligheder. Vækstfonden og Teknologirådet anslår, at der globalt i vandsektoren inden 2025 skal investeres op til 1140 mia. kr.
Den amerikanske professor Stuart L. Hall har udtrykt det sådan: "Der er ikke mere plads til vækst i toppen af pyramiden. Fremtidens muligheder ligger inden for innovation sammen med verdens fattige."
"Der er kun 800 millioner mennesker, som tjener mere end 15.000 dollar om året, men fire milliarder mennesker, der har mindre end 1500 dollar om året". "Menneskehavet i bunden af pyramiden er vækstlaget for globale aktører i den næste generation af virksomheder". Der er ikke tale om kommerciel udnyttelse af mennesker eller vandressourcer, men om hjælp til selvhjælp. Hjælp til at bringe dette livsvigtige element under kontrol.
Er der noget, de fleste af disse fire milliarder mennesker - og millioner af arter af planter og dyr - virkelig mangler, er det vand - under kontrol. Er vi i stand til at levere dem vand og vandteknologi til en rimelig pris, kan vi bidrage til at øge deres økonomi gennem bedre dyrkningsmuligheder, skabe øget velstand og dermed købekraft til andre varer.
Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste forudsætninger i form af viden og ressourcer til at levere fremtidens vandløsninger. Vi har allerede en eksport af vandteknologi for syv mia. kr. årligt, og store og mindre danske virksomheder udvikler stadig nye og fremtidsrettede teknologier på vandområdet.
Den Danske Vækstfond er overbevist om de meget store muligheder i CleanTech - ikke mindst på vandområdet. Perspektivrige projekter, der får store internationale investorer til at være meget opmærksomme på de enorme muligheder, der er i vandteknologi.
Prisen på rent vand vil i nær fremtid vil blive lige så høj som olie. Det er humanitært uholdbart og et problem, der må løses gennem nytænkning og nye teknologier. Selv om udgangspunktet er humanitær tænkning - dvs. at teknologierne skal være enkle og priserne overkommelige - vil investering i denne sektor globalt kunne betale sig.
Eksperter på området mener, at verden har vand nok. Problemet er fordelingen og altså ikke en vandkrise. Oven i købet har økonomer regnet ud, at der er et "vandskel" i verden, hvor over det ikke kan betale sig at fragte vand. Hvordan de så end prissætter følgevirkningerne af manglen og fordelingen. Den giver sig bl.a. udtryk i, at mindst fem millioner mennesker, størstedelen børn, hvert år dør af vandrelaterede sygdomme. Og, som skrevet: Manglen på vand i store dele af verden betyder desuden, direkte og indirekte krige. Manglen på vand betyder mangel på mad og store helbredsproblemer.
Både Vandana Shiva og den sydafrikanske-canadiske vandekspert Marq de Villiers (”Water the Fate of our most precious Ressource”) fortæller om, hvordan tidligere civilisationer, århundreder før vor tid, har magtet at flytte vand ved hjælp af enestående ingeniørkunst. Det bør være muligt i dag at gentage de bedrifter.
Det handler imidlertid ikke udelukkende om teknologier til flytning af vand. 70 pct. af Jordens overflade er dækket af vand. 97 pct. af vandet her på kloden er saltvand. 96,5 pct. af saltvand er ferskvand, ifølge Marq de Villiers. Mulighederne inden for afsaltningsteknologi er perspektivrige.
Afsaltning er for øjeblikket et kontroversielt emne på grund af energiforbruget og dermed CO2-udledningen. I dag er det stadig betydeligt billigere at transportere vand via akvædukter/rørledninger selv over lange afstande, men også på det område forskes der – og den forskning er værd at understøtte med offentlige midler.
Man kan også tænke omvendt og kreativt. Det gør nogle danske forskere, der er i færd med at gensplejse og udvikle ris og andre landbrugsplanter, der kan dyrkes og vandes med saltvand. Her er muligheder for nogle særdeles spændende tværfaglige kombinationer. Og det er forhåbentlig en mere farbar vej end forsøgene med genmodifikation af tørkeresistente ris, der har medført andre store problemer.
Endelig ligger der et utroligt stort forsknings- og udviklingsområde inden for stadig bedre metoder til at spare på vandet - uden det går ud over livskvaliteten. Ligeledes et område, hvor Danmark besidder stor viden.
Med de nationaløkonomiske briller på er det billigere at flytte, afsalte, rense og spare på vandet end at føre direkte eller indirekte krige om denne ressource. Og det vil skabe liv - ikke død.
I Danmark holdes hyppigt konferencer for kreative og for forskere. F. eks. Index: 2007 i august. Index:award har både i 2005 og 2007 præmieret meget forenklede, godt tænkte, vandbehandlingsenheder. I 2005 var det danske "Lifestraw" som fik prisen. I 2007 var det "Solar Bottle" udført af Alberto Meda & Francisco Gomez Paz.
I 1989 på ICSID Interdesign workshop i Japan, var emnet "Vand & design". Toyama-provinsen ønskede ideer til, hvordan de kunne udnytte at være den mest vandrige provins i Japan. De teknologiske muligheder har udviklet sig siden. Næste store design- og innovationskonference i Danmark bør handle om transport, fordeling og behandling af vand - både som store sammenhængende systemer og alment anvendelige teknologier, så dansk forskning og industri kan komme endnu stærkere ind i billedet på det globalt så vigtige område.
Profilmæssigt vil det passe fint med, at Danmark i 2009 er vært for FN's 15. klimakonference, COP15. Danmark kan uden tvivl høste stor anerkendelse og udbytte ved at stille sig i spidsen for udviklingen af ny vandteknologi - fra såvel en humanitær som en kommerciel vinkel. Det humanitære synspunkt er vigtigt. Vandana Shiva siger i sin bog: "Forslaget om at give alle ressourcer en markedsværdi som løsning på den økologiske krise svarer til at tilbyde sygdommen som kur."
En forudsætning, for at Danmark på vandområdet kan være med til at løse såvel humanistiske som kommercielle problemer på vandområdet, er, at der er bred politisk enighed om vor egen planlægning og gennemførelse i praksis på alle niveauer, og at mulighederne ikke forskertses ved at blive genstand for politiske særstandpunkter uden reelt indhold. En yderligere forudsætning er, at der virkelig bliver tale om helhedsstrategier, hvor alle områder er med og er underbygget tværfagligt af den store viden på området, som det danske samfund besidder.
Vandana Shiva skriver: ”Knaphed og overflod er ikke noget naturgivent – det er produktet af forskellige vandkulturer”. Naturen stiller os over for udfordringer, men der er jo ingen grund til ikke at forsøge at udnytte dem kreativt og innovativt.
Tænk hvis dansk forskning, innovation og teknologi var grundlaget for løsning af Verdens vandproblemer? Tænk hvis der var enighed om, at forslag om helt ny teknologi ikke blot bliver afvist på grund af vanetænkning. For det nu ikke skal blive for ophøjet tankegang, men i overensstemmelse med de bedste danske industritraditioner, siger vi med fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen: Husk 500 smede pr. designer – der skal skabes konkrete og praktiske resultater.

Alf Vestergaard

Ingen andre lande har så meget, og så rent vand som Danmark. Derfor er det en stor skændsel og en konstant påmindelse om De Grønnes kortsigtedhed og dybe stupiditet, at vi betaler 40 (FYRRE!!) kr. pr. kubikmeter (inkl. vandafledningsafgift).