Læsetid: 6 min.

'Vi er for en vis grad af armslængdeprincip'

Dansk Folkepartis retorik kan ses som kroneksemplet på nationaliseringen af kulturpolitikken. Men partiets formand for kulturudvalget Karin Nødgaard siger, at det bare handler om, at vi skal have lov til at være stolte af at være danskere, og hun afviser, næsten, at partiet ønsker at øge den politiske styring
Dansk Folkeparti vil gøre dets indflydelse gældende i kulturpolitikken. I december sidste år trådte Karin Nødgaard og Pia Kjærsgaard ind i kulturudvalget, sidstnævnte under udmeldinger om at revitalisere den værdikamp, kulturminister Brian Mikkelsen, efter hendes mening, har tabt pusten i.

Dansk Folkeparti vil gøre dets indflydelse gældende i kulturpolitikken. I december sidste år trådte Karin Nødgaard og Pia Kjærsgaard ind i kulturudvalget, sidstnævnte under udmeldinger om at revitalisere den værdikamp, kulturminister Brian Mikkelsen, efter hendes mening, har tabt pusten i.

Ole Haupt

15. juli 2008

Først overtog de flygtninge- og indvandrerpolitikken. Så satte de sig igennem i ældrepolitikken. Og nu er turen tilsyneladende kommet for Dansk Folkeparti til at gøre dets indflydelse gældende i kulturpolitikken. I december sidste år trådte Karin Nød-gaard ind som formand for kulturudvalget, og med sig havde hun partiformand Pia Kjærsgaard, der tog plads som menigt medlem af udvalget. Sidstnævnte under udmeldinger om at revitalisere den værdikamp, kulturminister Brian Mikkelsen, efter hendes mening, havde tabt pusten i, og med løfter om at Dansk Folkeparti nu ville indhente det forsømte på et politikområde, som de hidtil ikke havde markeret sig på.

Politisk kommentator Erik Meier Carlsen finder det logisk, at partiet valgte kulturen som den nye slagmark.

"Når man snakker om diskrimination og så videre, som man hyppigt gør, når man angriber Dansk Folkeparti, må man sige, at vi har sådan set en veletableret diskriminerende lovgivning, nemlig favoriseringen af dansk kultur: Vi støtter dansk film, vi støtter dansk litteratur og så videre. Partiet søger indflydelse der, fordi det er der, hvor nogle af deres nationalistiske synspunkter i virkeligheden har størst legitimitet, fordi vi har en lovgivning, som grunder sig på et ønske om at fremme og støtte danskheden. Og det er nøjagtig Dansk Folkepartis hovedparole, det er forsvaret for danskheden," siger han.

Men hvad har partiet så formået at udrette på det halve år siden det markante indryk i kulturudvalget? Ikke meget, mener professor Jørn Langsted fra Institut for Dramaturgi ved Aarhus Universitet. Samme melding lyder fra kommentator på Weekendavisen Klaus Rothstein, der til gengæld mener, at det bare er 'stilhed før stormen'.

"Det har undret mig, at vi ikke har set det store fremstød fra dem. Men jeg tror, vi er i en stilhed før stormen-periode, for de har varslet, at de vil bruge det her meget offensivt, så de skylder os noget. Så jeg vil tro, det ligger lige om hjørnet."

Om Rothstein har ret i den vurdering, vil Karin Nød-gaard ikke afsløre, men hun vil gerne aflive nogle af de fordomme, hun mener, der hersker om Dansk Folkepartis kulturpolitik - blandt andet at partiet er bannerfører for en meget nationalistisk kulturpolitik, der vil opprioritere det danske på bekostning af alt andet, som både Rothstein og Langsted beskriver det.

"Det er sådan nogle mærkelige ting, vi er blevet påduttet. Det er jo slet ikke sådan, det forholder sig," siger Karin Nødgaard. "Vi ved jo godt, at kunstnere får impulser udefra."

Tal dansk

- Men hvad så med formand for Kunstrådet Mads Øvli-sens forslag om, at udenland-ske kunstnere også skal kunne søge støtte fra rådets puljer?

"Det synes jeg som udgangspunkt ikke skal være gældende, og det er ud fra den betragtning, at vi i forvejen ikke har for mange støttekroner, så jeg synes, det skal være herboende kunstnere og herboende danskere, der støttes. Og der kan da være mange danskere, der har anden etnisk herkomst, og de kan selvfølgelig søge ligesom alle andre danskere, det har intet med det at gøre - jeg mener bare ikke, vi skal tilføre vores kunstpenge til udlandet. Det skal være produktioner i Danmark, som danskerne også kan få glæde af."

- Så du er enig i Pia Kjærs-gaards udtalelser i den forbindelse om, at dansk kultur ikke skal ligestilles med andre kulturer?

"Jamen, vi er en lille nation, og vi skal have lov til at være stolte af vores baggrund. Det skal ikke være noget, vi skal sidde og forsvare, at vi er stolte af vores baggrund, for den er vi stolte af. Vi er stolte af at være danskere, og vi er stolte af de ting og de værdier, der ligger i det, og de ting, vi har fået bragt videre til vores efterkom-mere," siger Karin Nød-gaard.

I Dansk Folkepartis kulturprogram, der tager udgangspunkt i, at den danske kultur er "kommet under pres", hedder det da også, at "beskyttelse og videreudvikling af denne (den danske) kultur er en forudsætning for landets beståen som et frit og oplyst samfund". Målene skal blandt andet nås ved hovedsageligt at støtte film- og teaterproduktioner, "når dansk er det altdominerende sprog i produktionen og der anvendes en overvejende dansk skuespillerbesætning," ligesom det hedder, at kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater, landsdelsteatrene og symfoniorkestrene "pålægges at placere et dansk repertoire højt i deres aktivitet."

10 pct. af befolkningen

Derfor er Klaus Rothstein bekymret for armslængdeprincippets vilkår, hvis Dansk Folkeparti opnår magt, som de har agt i kulturpolitikken.

"Søren Espersen sagde jo i sin tid som bestyrelsesmedlem i Danmarks Radio, at den der betaler orkestret, bestemmer musikken, og det er netop desværre essensen af den måde, de tænker kultur- og mediepolitik på. Jeg er bekymret for, om det klassiske armslængdeprincip bliver respekteret og overholdt nok, hvis Dansk Folkeparti virkelig bliver magtfulde på kulturpolitikken. Jeg er bange for, at den politiske styring med bestillingsopgaver bliver mere konkret," siger han, men Karin Nødgaard afviser dog, at der skulle være grund til bekymring - til en vis grad i hvert fald.

"Jeg har sagt, at vi er selvfølgelig for en vis grad af armslængdeprincip, så institutionerne selv kan vælge noget. Men vi skal selvfølgelig også være sikre på, at når der er statspenge med i noget, at der så også er noget - ikke styring - men et eller andet tilsyn med, at det også fungerer," siger hun.

- Der er nok ikke nogen, der er dybt uenige i, at det er bedst, at pengene bliver brugt sådan rimeligt fornuftigt, men når du siger en vis grad af armslængdeprincip kunne man jo godt forestille sig, at der var nogen, der røg op af stolen, og sagde at det skal være helt og fuldt?

"Jeg synes - altså, vi er jo folkevalgte, det vil sige, vi repræsenterer borgerne, og statens penge er også borgernes penge, og det vil sige, vi har en forpligtelse til at gå ind og se, at pengene bliver brugt på en ordentlig måde, og så kan man sige: Hvad er en ordentlig måde? Jo, men det er jo det, hvis man er folkevalgt, så repræsenterer man befolkningen, og det der så kan dannes et flertal for, det må så også være et flertal af befolkningen. Det er selvfølgelig ikke altid, det helt er sådan på nogle områder. Det hører vi jo jævnligt. Men jeg synes, vi er repræsentanter for borgerne. Og jeg sidder så som repræsentant for 10 pct. af borgerne, og jeg synes, det er sundt, at vi går ind og kigger på det. Vi skal jo ikke blande os i den daglige drift, jeg skal jo ikke sidde inde på Det Kongelige Teater," siger Karin Nødgaard, men kommer med et lille forbehold.

"Altså, der skal jo også være nogle udfoldelsesrammer. Det kan jo ikke nytte noget, at alt for eksempel bliver politiseret i en bestemt retning, bliver ensrettet. Det er lige meget hvilken retning det er. Der kan det da godt være, at man vil gå ind, men det har jo ikke været tilfældet herhjemme endnu. Og i forhold til at lave eksperimenterende kunst, synes jeg også, det er vigtigt at huske på, at Dansk Folkeparti jo ikke er et parti, der tænker guldaldermalerier hele tiden."

Værdikampen

Karin Nødgaard er også uenig i, at Dansk Folkeparti ikke skulle have markeret sig inden for kulturpolitikken. Tværtimod mener hun netop, at det er lykkedes for partiet at indfri Pia Kjærsgaards oprindelige ambition om at bringe værdikampen ind i kulturpolitikken.

"Kulturpolitik er jo ikke noget, du bare ændrer fra den ene dag til den anden. Og hele debatten om ytringsfrihed er jo noget af det, vi har fået sat allerøverst på dagsordenen. Det har jo virkeligt været noget af det, som både Pia Kjærsgaard og jeg har været fremme med. Vi har været fremme i forhold til OL, og vi har været fremme i forhold til Muhammed-tegningerne og så videre," siger hun og fortsætter "Hvis vi ikke har vores ytringsfrihed, så kan vi jo godt lukke og slukke. Vi er meget stolte af vores grundlov. Jeg er faktisk taknemmelig over, at vi har den grundlov, som netop giver os de muligheder. Havde der ikke været nogle fremsynede mennesker tilbage i 1849, som lavede den grundlov, havde vi jo ikke stået, hvor vi står i dag, vel? Vi kan være stolte af meget af det, der er foregået i det land, vi lever i - vi kan jo se mange andre lande, hvor tingene ikke fungerer - og det er jo takket være den grundlov, og at vi har retten til de ting, den skitserer, og ytringsfriheden står jo faktisk over det alt sammen," siger Karin Nødgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Vi er for en vis grad af armslængdeprincip'

Herlig overskrift! Først tror man at det er noget de gale hjerner i Politikens ATS har fundet på, men så kommer man i tanke om at landsbytosserne i DF ALTID overtgår fantasien...

Angelica Correa

"Jamen, vi er en lille nation, og vi skal have lov til at være stolte af vores baggrund. Det skal ikke være noget, vi skal sidde og forsvare, at vi er stolte af vores baggrund, for den er vi stolte af."

Karin Nødgaard - et retorisk stortalent! Men hun skal jo også løfte den tunge arv fra Louise Frevert.

"Målene skal blandt andet nås ved hovedsageligt at støtte film- og teaterproduktioner, "når dansk er det altdominerende sprog i produktionen og der anvendes en overvejende dansk skuespillerbesætning," ligesom det hedder, at kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater, landsdelsteatrene og symfoniorkestrene "pålægges at placere et dansk repertoire højt i deres aktivitet.""

Må jeg anbefale DF et reklamefremstød med dirigenter og teaterinstruktører klædt i burka og kalashnikov, så danskerne kan indse situationens alvor og DF-politikkens relevans.

@Peter Jespersen

Vrøvl - du bør være stolt af danmark netop pga. af Dansk Folkeparti -
der er næppe nogen anden nation på kloden der har noget tilsvarende -
de er virkeligt i særklasse.