Læsetid: 5 min.

Zarens pragtby er genfødt

Ruslands mest europæiske by fremstår i dag fuldt renoveret i al sin pragt. Verdenshistorien har gungret gennem byen fra Lenins revolution, over zarfamiliens blodige endeligt, til 30.000 hungerdøde dagligt under de 900 dages nazistiske belejring. Under Sovjettiden var byen Kremls glemte hittebarn, men i dag knejser den og dens indbyggere selvbevidst med nakken
21. juni 2008

Skt. Petersborg er blevet kaldt mange, mange ting ud over de officielle: Petrograd (1914-24), Leningrad og så igen sit døbenavn efter en folkeafstemning i 1991. Den er også omtalt som 'Zarens udstillingsvindue mod Europa', 'Nordens Venedig' eller 'en arkitekts våde drøm', da byen er et smykkeskrin af farverige bygninger mestendels i barok og klassicisme. Det første ord, der falder enhver besøgende ind, er ødselhed. Og det går igen og igen, når man ser zarens vinterpalads, Hermitagen, der faktisk er hele fire paladser en suite forbundet med adskillige 'Sukkenes bro' langs kajen ud til Neva-floden. Ødselheden går igen i de opulente adelspalæer, byens enorme pladser, de brede boulevarder, nålespidse guldtårne, turkise klostre med fem løgkupler på hver og broer med guldbelagte sfinxer, griffer og løver over byens kanaler. I dag flimrer Skt. Petersborgs pastelfarvede facader og pragt sig i byens kanaler og ude i Nevas strøm – alle som én i nymalet pragt med balustre, stuk og søjler. Lige smuk er byens udstrakte gamle centrum i sol eller i de blånende hvide nætter.

Deres udsendte har et sammenligningsgrundlag fra før og nu, idet han var i byen i december 1990 under Gorbatjovs glasnost. Dengang vred Sovjetunionen sig i dødskramper, og økonomien var ved at bryde sammen. Butikkerne var statslige, grå og tømte for fødevarer undtaget nogle humpler fetaost og få bakker revnede æg. Byen var medtaget, facaderne havde fordums storladenhed, men var beskidte og forfaldne. Rå mursten kiggede ud af det mølædte puds, og asfalten havde dybe frosthuller.

Obskønt overpyntet

Det er nu historie på mere end én måde. En slående forskel er byens gamle bazarmarked, Gostiny Dvor, der måler en kilometer i omkreds. Før havde den et udvalg af det argeste, grimme tøj og et bjerg af ens gummistøvler, som gamle hæklende damer solgte. Her er nu mindst 250 små supereksklusive butikker med sko og chicness fra Gucci, Prada, Hermès og Roberto Cavalli. Lige over for, mellem de største Audi- og Mercedes-modeller med blændede sorte ruder, står robuste ældre kvinder med sjal og sælger piroger med spinat og kål og pølse til tre kroner stykket for at supplere folkepensionen på 300 kroner.

En anden forskel er Skt. Isaak-Katedralen, der før var videnskabmuseum med Foucaults pendul svingende ned fra freskokuplen, så de kunne se Jordens rotation. Den er i dag atter byens store helligdom obskønt overdænget med guld (100 kg alene på kuplens ydre), smaragdgrøn malakit og azurblå lapis lazuli og mosaikker.

Verdens bedste

Isaak-Katedralen er en af byens topseværdigheder sammen med fem andre:

- Verdens bedste kunstsamling er Vinterpaladset med 2,7 mio. kunstobjekter. Kun 20 procent er udstillet, men hver sal er så ødselt udsmykket som kun zarerne formåede, at de er et mål i sig selv. Man må se paladsets store ambassadørtrappe, den sidste zarfamilies private gemakker, der tager vejret fra en. Samlingerne af vesteuropæisk kunst på især 3. sal er uden konkurrence verdens bedste: Rubens, van Dyck, da Vinci, Rafael, Goya, Rembrandt, Cézanne (17 styk), Picasso (to sale), Matisse (to sale). Ja, fortsæt selv.

- Peter & Paul-fæstningen ude i Neva over for Hermitagen er byens allerførste bygning. Under kirkens guldsyl af et tårn ligger alle zarer begravet. Nu også prinsesse Dagmar/zarina Maria Fjodorovna, der blev genbegravet for to år siden ved siden af sin mand, Alexander III, der døde 1894. Derfor fremstår hendes sarkofag – i forhold til de øvrige patinerede – blændende hvid i marmor og med skinnende guldbeslag af tohovedede ørne.

- Admiralitetet danner byens majestætiske kompasnål, idet dets guldspir kan ses fra de tre centrale fem kilometer lange boulevarder, prospekter, som de kaldes lokalt. Nevski Prospekt er byens strøg- og promenadegade med butikker, kirker, adelspalæer, bl.a. Stroganovs lyserøde kransekage, hvis ejer har lagt navn til bøfretten. Baron Stroganovs kok opfandt retten med bøf i strimler i creme fraiche-sauce og champignon, fordi det var nemmere at spise for baronen, som var enarmet og tandløs.

- Blodskirken eller Genopstandelseskirken er en slags kitsch-parodi over russisk folklore eller kirken på Den Røde Plads med sine Disney-agtige løgkupler i guld og glaserede multifarvede-kakler. Den blev bygget til minde om Dagmars svigerfar, der fik en granat smidt ind i sin karet og døde på dette sted.

- Mariinsky Teatret, der huser den legendariske Kirov-ballet er også et besøg værd. Balletten bor i en sartgrøn bryllupskage-bygning, der engang var verdens største teatersal. Internetkøb gør det mulig at få en logeplads på første række, anden balkon ved siden af zarenes megaloge til 129 kr. (640 rubler). Les Ballets Russes er en anbefalelsesværdig oplevelse, og med dansernes enestående synkroni, kropskontrol og svæveteknik kræver det ikke kendskab til ballet at beundre. 80 dansere (!) på scenen til Stravinskijs Ildfuglen.

- Zarernes Versailles, lystslottet Petershof ligger en halv time med flyvebåd fra byens centrum, 29 kilometer ude langs Den finske Bugt. Det er et fatamorgana i gult, hvidt og guld samt vandkaskader på en skråning i en park ned mod havet. 176 forgyldte fontæner i form af nøgne mænd og kvinder sprøjter vand ud i en højde af 30 meter. En vand-avenue strækker sig oppe fra slottet og en kilometer ud i bugten. Kanalen er omgivet af nysselige lystslotte, rislende fontæner, broer og haveanlæg. Petershof er så opulent, at Versailles, Schönbrunn i Wien eller Sans Soucis i Potsdam virker lidt skrabede.

Byen overgav sig ikke

Byen blev grundlagt af zar Peter den Store (der faktisk var 204 cm høj), der ville kopiere Amsterdam og lidt København og lod byen opføre i et myggebefængt sumpområde af 40.000 tvangsarbejdere for godt 300 år siden med franske og italienske arkitekter som designere. Hans efterfølgere på zar-tronen byggede videre på planen. Uden at fedte med dimensioner eller materialer.

Det kan alt ses i dag, trods det at byen blev sønderskudt under tyskernes 29 måneder lange belejring, hvor de havde omringet byen, som de beskød og udsultede, så en million indbyggere døde, mest af sult. Da det var værst, døde 30.000 om dagen, og de blev knapt kolde, før de overlevende delte dem mellem sig og åd dem. Byen havde i 1944 ingen træer, katte, rotter eller fugle tilbage Alt blev bygget op efter krigen i fordums pragt af kommunisterne trods den dekadente stil. Også zarenes våbenskjold – en tohovedet ørn med Skt. Georg og dragen på maven – er bibeholdt i bybilledet overalt, på jernlåger, gadelamper, broers griffer eller på parkers rækværker – i sort eller tindrende 24 karat bladguld.
Skt Petersborg overgav sig ikke, men den besøgende må overgive sig til den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu